Helt til tiden! og "projekt galdebekæmpelse påbegyndt"

Mit hjerte er helt igen og sommerfuglene sniger sig ind i mine tanker. Et glimt i øjet hos en charmerende lægestuderende og jeg smilede resten af dagen. Det er skønt, det er ufarligt og det er lavet af musik og blomster og andre ting som er rare...som en helt genopfyldt e-cigaret og en kaffe latte - og en tur med en flyver! Hurra.

----------------------

Jeg er begyndt at søge og prøve at opfinde en måde at håndtere retfærdig harme over medmennesker, som jeg ikke kan fjerne/fjerne mig fra i min verden. Det er på tide for jeg kan mærke jeg ignorerer noget småt og usympatisk- fordi jeg ikke er interesseret i en sindsyg konfrontationssyg social dramascene...men jeg bliver mere og mere allergisk overfor de små stik efter det

og så kan jeg simpelthen til sidst ikke holde mig selv eller mennesker ud fordi de er så åndsvage

og min evne til at trække på skulderen holder kun lige til jeg har et nogenlunde sympatisk ører og så skal galden  ud.

Min ven foreslår noget jeg aldrig havde overvejet - "Well, jeg går en tur ned gennem strøget hvor alle dårlige mennesker samles og så sætter jeg min hjerne til at planlægge hvor jeg ville placere claymore miner for den mest effektive ødelæggelse."

Det er ikke den første jeg møder der har den slags løsninger -for mig falder det mig naturligt at minutiøst planlægge folks undergang igennem social stigmatisering men så føler jeg mig så skyldig bagefter. Rådet til det var at det er vigtigt at gøre det overkill og urealistisk så man ikke skal tænke over om det er muligt.

Det der vel giver mening i det er, at det genvinder følelsen af kontrol. Det kan måske også forstærke følelsen af at være et bedre menneske ved, at lukke tankestrømmen med en " og jeg  har ingen planer om at gøre det fordi jeg ikke er den slags menneske"

Så det er første forsøg. Denne aften vil jeg gennemgå alle de krænkelser jeg føler mig udsat for og forestille mig hvordan jeg ødelægger de krænkede og måske kan jeg komme af med behovet for at søge retfærdighed hos andre tilhørere!

bibbedibobbedibu

Ih gad vide om det virker at tænke dig ind i virkeligheden? At blogge dig på skrift og håbe?

Så stolt og selvsikker jeg er, så lille og flov bliver jeg, når jeg tegner mig selv og hvad jeg forventer af livet og mine partnere. - For det er da noget flovt noget, at indrømme hvor højtføjent ens ambitionsniveau er i jantelovens danmark ;)

Måske det også er på tide at finde ud af hvad de nye dealbreakers er. Pludselig forstår jeg hvordan man kan glide væk fra sine overbevisninger i vindblæste forhold. Eller bare få skubbet sine prioriteter. Eller bare ende med at give slip på nogle af dem.

Jeg har tænkt over, at der er ting som på ingen måde er et must hos mig, men som virkeligt klikker, kilder mine nakkehår, pirrer min playfull og som fordi det ikke er noget, jeg finder bragende vigtigt i et medmenneske, ikke har været noget jeg har snuset efter....men på en ønskeliste så skal det måske med?  eller måske bare på listen over ting jeg vil gå efter i en flirt.

------------------
Jeg har afleveret en rimeligt stor opgave til skolen og ligget syg...Og nu er det halvsent om natten og stressen giver ikke rigtig slip. Jeg har ihverttilfælde 3 gange gennemgået, hvad jeg skal imorgen og for det første er det intet rigtig vigtigt og for det andet, så har jeg altså styr på det...men sådan er stress. Sikke noget.

-----------

Jeg har fået lyst til at notere min feberdrøm ned, selvom hele den her blogpost har været om frigørelse fra fortiden og om at komme videre... Jeg ved ikke hvorfor...

Der var vel en masse intro og exit i den her drøm som der plejer, men kort fortalt vandrede jeg ned af en landlig vej med store huse om natten, og udenfor hans havelåge holdt jeg pause. Han kom ud og vi gik væk - i ly for hendes udsigt bag et eller andet andet hus- og snakkede. Ikke om noget romantisk. Om hans liv og hvordan de var endt i det hus og om hist og pist. Ikke synderligt om mig.
Den følelse jeg står tilbage med, er et minde om intimitet...måske endda øm intimitet? ihverttilfælde et minde om noget jeg savner, men som jeg faktisk i skrivende stund tvivler på, var der synderligt længe i mit forhold med ham. Det er noget mærkeligt noget.
------
Men det er noget jeg ønsker mig meget dybt, men også tvivler på. Det er vel no
noget jeg på ingen måder er ene om. Alle er unikke og ensomme i deres uenshed.
Alle ønsker vi en genkendelse?

feber alene i verden

med ondt i kroppen og bekymring i sjælen. Hel alene og uelsket...Det er ved at være hverdag og det er en ædruelig oplevelse af stille skarp på, når man er småsyg, sygsyg og derefter febersyg i den samme måned.

Det er det tidspunkt i mit liv, hvor jeg virkelig oplever angst stærkest og selvmedlidenhed i store portioner.

Jeg hulkede mig igennem et tvprogram om transseksuelle - hele udviklingen af deres sammenhold og kampen imod normkontrol og ensomhed ramte lige ned i mit hjerte. Det er ikke ok...det er ikke ok at nogen skal være ulykkelige på grund af andres indskrænkede kasseunivers. Ikke i orden overhoved.

Nu skal jeg så slås med at sove, da dagen er forsvundet i feberdrømme. Men hvis ikke andet, så er jeg forhåbentligvis rask imorgen og klar til at takle de næste forhindringer. Jeg er stolt af, at have sparet penge igen idag. Igen kan jeg sige- om ikke andet, så har jeg ikke spildt penge oveni at spilde en dag.

Det er den mest jordnære kamp jeg har skulle kæmpe nogensinde, at få styr på økonomien og

At føle sig hjemme. At føle sig hjemme med nogen.

Jeg roder rundt i hoved og spekulerer på rigtigheden af ting. På vigtigheden af naturligheden i afgørelsen af rigtigheden af ting.

Verden og alle de kasser der er dumme at bruge og alle de kasser jeg så bliver nød til at gendesigne, thi altings totale relativitet giver mig hovedpine :)

Men jeg ønsker mig en hjemlighed med nogen. En familliaritet med en duft og en fremtid. Med den lille ufødte pige der venter på verden.

Men blogning hjælper faktisk. Det er dælme vidunderligt, når gamle vaner har stadig og aktuel værdi.

Jeg oplever en forvirring, baseret på den almindelige kassetænkning, men også en mærkelig tvang til, at bruge de alternativt opstillede kasser, når jeg så går ud af den første crazy.
På den anden side af frigørelsen fra de almindelige definitioner, er der bare en verden fyldt med andre definitioner. Målet for nogen er selfølgelig, at den verden skal være åben og give plads til alle. Men det er næsten alle inde for en eller anden kasse. Ih...

Det er vigtigt for mig, at finde mine helt egne definitionsbokse til forståelse og oplevelser. Eller at acceptere, at det tager tid at forstå alting nyt.

op på skrivemaskinen igen

fik påpeget at jeg ikke havde blogget i lang tid, samtidigt med, at lifehacker smed en post om mental sundhed og skrivning online. Så derfor bruger jeg nu min sygeaften på, at prøve at få styr på nogle ting.

Hvad vil jeg? - i en forsøgt prioriteret rækkefølge :)

Få styr på mine finanser!

Tabe mig : Projektet kører med begrænset kalorieindtag og sunde madvarer + alkoholbegrænsning. Jeg er allerede 16 kilo nede og med en etableret livstilsændring...men ih jeg vil have fingrene i det billige tøj...

Rejse : og derfor spare penge. Jeg prøver med at holde endnu skarpere styr på min økonomi end før og med småjobs inde for su'ens tilladte ramme.

Have en iPad :  - jeg burde vel egentligt ønske mig en stabil stationær eller min egen bærbare...men jeg elsker ipadden...ih jeg elsker den :)

Være rask og aktiv : Jeg ligger sløj i skrivende stund og synes det sker for ofte.

Have det sjovt med min uddannelse : har erstattet " få en uddannelse" - jeg har fået blod på tanden i forhold til at opleve ting igen og gider ikke trække flere tænder ud i forhold til uddannelsen, end højest nødvendigt. Hmm..Det er en selvtillid der er tilbage igen.

Holde min nye alkoholprofil : og måske endda få den tatoveret. Jeg er utroligt glad for, at det faktisk virker at lave en gradueret ændring uden katastrofal krise. Det interessante er, at små nederlag så bliver større i sammenligning inde for processen. Ikke dårligt hvis jeg kan holde det fra at ryge ud af perspektiv.

Ordentligt rejseudstyr. - Jeg har superteltet, men resten mangler :)
----

Det er lidt spøjst...jeg har længe holdt fast i, at nuet virkelig skulle være det absolutte fokus for eksistensen og at det derfor også gav mening, at være impulsiv i nogle situationer, så længe det holdt sig inde for mine økonomiske rammer. Men nu strammer jeg de hverdagsrammer strammere op og går aktivt "efter guldet". Om det er pant eller sko der sættes på den blå avis, så er målet at skrabe de små sedler sammen til en lidt større og så komme på et tog og se noget verden. Det har ventet alt alt for længe og jeg tror langdistancegøglet gjorde, at jeg både syntes jeg rejste og at jeg fik brugt penge på snævert budget. Nu hvor det på ingen måder er aktuelt, så tror jeg, at en solid opstramning vil give mig den ægte luft under vingerne, som jeg troede jeg havde før, men af gode grunde ikke følte.

Ih jeg glæder mig. Jeg glæder mig så utroligt meget og må lige lave et punkt til på listen over ting jeg gerne vil have. Rejseudstyr og så afsted. Verden jeg glæder mig til at opleve dig igen. Mine øjne tørster efter dine detalier og jeg tror mit hjerte bruser med mod, fordi det igen tror det er muligt.