Jeg har en rigtig nedtursdag idag. - Vågnede nedtrykt og har forsøgt at hæve humøret lige siden.
Det er sikkert både fordi jeg er bekymret omkring at skulle rejse, og frustreret over, at den bekymring overhoved er en del af mit liv.
Jeg har lige set " snow cake" og sidder med den hjælpeløse følelse af genkendelse.
Selvom jeg ved, at det er depressionen der gør alting svært. At det er søvnproblemerne der fremmedgører mig fra det gængse samfund...Selvom jeg ved de ting, så ændrer det ikke på, at det bare føles somom jeg er et rumvæsen...Og så er skridtet til mild autisme...til asberger...det er så nemt at tage i det dårlige humør...
Det er irrationelt og uvirkeligt...men det er længslen efter at mestre sig selv, uden succes, også på en eller anden måde.
Det er så mærkeligt at afvise så mange ting som underlegne, når man bare er en ubrugelig prinsesse.
Det er så mærkeligt at kunne rumme alting, og magte så lidt samtidigt.
fredag den 28. marts 2008
torsdag den 27. marts 2008
torsdag den 20. marts 2008
Morgenrant
sIgennem den vestlige historie, har der, groft set, været to dominerende opfattelser af musikkens væsen. De har afløst hinanden gang på gang som vores kultur har bevæget sig rundt om meningen med livet, universet og alt det der.
At musikken kommer fra oven/er større end os/gudsbenådet
At vi skaber musikken/at den der skaber musikken er vidunderlig...
Ligenu er vi i en klar " vi skaber musikken " tid...hvor musikeren endda generelt her i vesten bliver ophøjede halvt til helgener i en ellers rimeligt gudsløs tidsalder.
Grunden til at jeg blogger om det her? Det er fordi jeg egentligt er dybt uenig ;) - indsæt relativistisk disclaimer der understreger, at jeg naturligvis på ingen måde egentligt mener noget fordi alting er subjektivt og kun et udtryk for skriverens mening ligenu og bla.....;-p
For mig er musik et sted. En tilstand. Et sprog.
Tre ting som man ikke behøver at deltage i for at kunne lave lyde. Man kan i teorien leve hele livet af penge andre folk giver en for lyde man laver, uden nogensinde at være i musikken.
Man kan tilgenæld ( hvilket mange lykkelige mennesker - dog ikke så mange fra det kolde nord) sagtens kunne være i musikken, være musik og forstå hvad der bliver sagt,- men ikke selv kunne udtrykke sig.
Det lyder måske banalt og simpelt. Men den gennemgående opfattelse af musik og musikere her i danmark er, at de er gudsbenådede mystiske magiske væsner, der har det der unikke noget kaldet talent som forklarer, hvorfor resten af befolkningen ikke engang kan (klicheadvarsel) klappe på 2 og fire. - Såen en ansvarsfralæggelse i forhold til at give sig hen.
Og generelt så er vi der i vores prægningsdebat, at folk siger "millieu" når man spørger hvad der påvirker og udvikler. Givet, folk mener også at barnet kan have tilbøjeligheder, men aldrig med andre ting i samme grad som musik. Igen fordi musik til forskel for læregerningen eller det at kunne bygge et fucking hus, er magisk! hurra!
Så behøver vi ikke forholde os til rytmik, til grundstenene i vores musikalitet, til indlevelse og tonesprog...nej...vi kan bare være trygge forbrugere og elske vores guitarsolospillende jamsessionhatte...
Den eneste konspirationsteori jeg tror og prædiker er, at pladeindustrien købte adgang til musikundervisningen i 80 og 90'erne og ødelagde flere generationers musiknysgerrighed med "stille nu" på blokfløjte og klaves...
Og hvad fanden er det også? Klaves bruges i almen folkemund som eksemplet på et hjernedødt instrument...Gud fader...*rulle med øjnene*
Jeg tror min feber er ved at falde...min geist er ved at vende tilbage...Ihverttilfælde her til morgen.
Jeg hader ordet talent. - Selv hvis der findes fortrin for musik i nogle mennesker,- så er livet langt og vejen til udtryk igennem musik så mange, at det éne trappetrin folk ville starte højere, på ingen måde gør en forskel. - opdragelse og engagement i musik. Det er ting der virkelig batter. - At lege med sin bas hver gang man ser tv, at stene noder i toget, at gå i takt til musikken...at tage fucking et halvt års musikteori hos en ordentlig lærer.
Anyways... Jeg synes ordet talent bør slettes som det er nu, fordi det ikke længere får uinteresserede forældre til at lade deres børn spille,- men nærmere giver voksne og unge mennesker en undskyldning for aldrig at dykke ind i musikken.
Hvorfor så agressiv? Hvorfor ikke hvile i accepten af, at folk altid vil være forskellige?
Tja... Det er fordi jeg virkelig tror på frelse igennem musik. Virkelig ser og mærker hvad det kan gøre ved mig selv og andre. Virkelig bliver trist, når folk giver op uden at prøve, og altid gør det med undskyldninger, der blandt andet kan spores tilbage til den her form for "talent tænkning"
Der er mange kulturer der lever dybere med musikken, - som overlever igennem den på trods af utrolige mangler...Hvis vi i vores rige samfund kunne få den samme fuldendelse tror jeg virkelig verden ville dreje en ny vej om sin akse.
Musik som frelse :)
At musikken kommer fra oven/er større end os/gudsbenådet
At vi skaber musikken/at den der skaber musikken er vidunderlig...
Ligenu er vi i en klar " vi skaber musikken " tid...hvor musikeren endda generelt her i vesten bliver ophøjede halvt til helgener i en ellers rimeligt gudsløs tidsalder.
Grunden til at jeg blogger om det her? Det er fordi jeg egentligt er dybt uenig ;) - indsæt relativistisk disclaimer der understreger, at jeg naturligvis på ingen måde egentligt mener noget fordi alting er subjektivt og kun et udtryk for skriverens mening ligenu og bla.....;-p
For mig er musik et sted. En tilstand. Et sprog.
Tre ting som man ikke behøver at deltage i for at kunne lave lyde. Man kan i teorien leve hele livet af penge andre folk giver en for lyde man laver, uden nogensinde at være i musikken.
Man kan tilgenæld ( hvilket mange lykkelige mennesker - dog ikke så mange fra det kolde nord) sagtens kunne være i musikken, være musik og forstå hvad der bliver sagt,- men ikke selv kunne udtrykke sig.
Det lyder måske banalt og simpelt. Men den gennemgående opfattelse af musik og musikere her i danmark er, at de er gudsbenådede mystiske magiske væsner, der har det der unikke noget kaldet talent som forklarer, hvorfor resten af befolkningen ikke engang kan (klicheadvarsel) klappe på 2 og fire. - Såen en ansvarsfralæggelse i forhold til at give sig hen.
Og generelt så er vi der i vores prægningsdebat, at folk siger "millieu" når man spørger hvad der påvirker og udvikler. Givet, folk mener også at barnet kan have tilbøjeligheder, men aldrig med andre ting i samme grad som musik. Igen fordi musik til forskel for læregerningen eller det at kunne bygge et fucking hus, er magisk! hurra!
Så behøver vi ikke forholde os til rytmik, til grundstenene i vores musikalitet, til indlevelse og tonesprog...nej...vi kan bare være trygge forbrugere og elske vores guitarsolospillende jamsessionhatte...
Den eneste konspirationsteori jeg tror og prædiker er, at pladeindustrien købte adgang til musikundervisningen i 80 og 90'erne og ødelagde flere generationers musiknysgerrighed med "stille nu" på blokfløjte og klaves...
Og hvad fanden er det også? Klaves bruges i almen folkemund som eksemplet på et hjernedødt instrument...Gud fader...*rulle med øjnene*
Jeg tror min feber er ved at falde...min geist er ved at vende tilbage...Ihverttilfælde her til morgen.
Jeg hader ordet talent. - Selv hvis der findes fortrin for musik i nogle mennesker,- så er livet langt og vejen til udtryk igennem musik så mange, at det éne trappetrin folk ville starte højere, på ingen måde gør en forskel. - opdragelse og engagement i musik. Det er ting der virkelig batter. - At lege med sin bas hver gang man ser tv, at stene noder i toget, at gå i takt til musikken...at tage fucking et halvt års musikteori hos en ordentlig lærer.
Anyways... Jeg synes ordet talent bør slettes som det er nu, fordi det ikke længere får uinteresserede forældre til at lade deres børn spille,- men nærmere giver voksne og unge mennesker en undskyldning for aldrig at dykke ind i musikken.
Hvorfor så agressiv? Hvorfor ikke hvile i accepten af, at folk altid vil være forskellige?
Tja... Det er fordi jeg virkelig tror på frelse igennem musik. Virkelig ser og mærker hvad det kan gøre ved mig selv og andre. Virkelig bliver trist, når folk giver op uden at prøve, og altid gør det med undskyldninger, der blandt andet kan spores tilbage til den her form for "talent tænkning"
Der er mange kulturer der lever dybere med musikken, - som overlever igennem den på trods af utrolige mangler...Hvis vi i vores rige samfund kunne få den samme fuldendelse tror jeg virkelig verden ville dreje en ny vej om sin akse.
Musik som frelse :)
onsdag den 19. marts 2008
Tungt hjerte
Endnu en flis er blevet slået af min optimistiske drømmesjæl. Jeg er så trist nu, at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre.
Alles livsrytmer er vel forskellige...og det præger vores oplevelser af livet.
Min livsrytme er således, at den éne gang på et år hvor jeg bliver syg, er oven i en af de vigtigste - måske dén vigtigste sociale begivenhed - der er i min sociale kalender i løbet af året.
Det er ikke fordi jeg er svagelig...langt fra. Jeg bliver aldrig syg. Det eneste grundlag jeg har for at skulle have forventet det her er, at det er fucking vigtigt for mig.
Der var måske for mange ting jeg glædede mig til, samlet på ét sted.
Jeg er virkelig ikke religiøs eller overtroisk. Men dét her er det tætteste jeg er, på en umiddelbar irrationel oplevelse af verden....Udover, at der egentligt ikke er noget irrationelt over et imperisk baseret verdenssyn...<- Jeg ved det er bla...men sådan føles det.
hvad fanden skal jeg gøre? Hvorfor i alverden skal jeg overleve hvis det er så skide svært og ulykkeligt? Hvordan i alverden kan jeg danne mig en mening med tilværelsen, når det spinkle grundlag af glæde smuldrer under mig. Fuck.
Jeg ønsker at lære at føle det her igennem, så jeg måske kan slippe det.
Alles livsrytmer er vel forskellige...og det præger vores oplevelser af livet.
Min livsrytme er således, at den éne gang på et år hvor jeg bliver syg, er oven i en af de vigtigste - måske dén vigtigste sociale begivenhed - der er i min sociale kalender i løbet af året.
Det er ikke fordi jeg er svagelig...langt fra. Jeg bliver aldrig syg. Det eneste grundlag jeg har for at skulle have forventet det her er, at det er fucking vigtigt for mig.
Der var måske for mange ting jeg glædede mig til, samlet på ét sted.
Jeg er virkelig ikke religiøs eller overtroisk. Men dét her er det tætteste jeg er, på en umiddelbar irrationel oplevelse af verden....Udover, at der egentligt ikke er noget irrationelt over et imperisk baseret verdenssyn...<- Jeg ved det er bla...men sådan føles det.
hvad fanden skal jeg gøre? Hvorfor i alverden skal jeg overleve hvis det er så skide svært og ulykkeligt? Hvordan i alverden kan jeg danne mig en mening med tilværelsen, når det spinkle grundlag af glæde smuldrer under mig. Fuck.
Jeg ønsker at lære at føle det her igennem, så jeg måske kan slippe det.
Det eneste hun ville var at...
have såen en kold gelemaskeøjenkøler-og-formørker dims.
Alt andet i verden ligenu, er usle erstatninger for hvad der kunne være mine stakkels feberslidte øjnes frelse.
Det er dejligt at venner kommer og klapper på håret og trøster. Det er syndt at lillebror er blevet syg samtidigt så ingen af os kan tage os af hinanden.- medmindre det udliciteres...
Men...Men...Mine stakkels øjne brænder.
Hvis silver-lining girl skal finde et lyspunkt, så er det, at min døgnrytme ligenu er borgerlig som ind i helvede. Tilsyneladende tager det bare en feber før jeg kan vågne kl halv syv...men tilgengæld sover jeg jo så halvdelen af dagen væk. Såeh så godt går det alligevel ikke.
Men så har jeg jo noget at bruge de hæslige vågentimer på...Hvad kan erstatte en øjenkølerdims?
Indtilvidere er et telefonrør der har ligget i en nedkølet vindueskarm det bedste bud....save me good lort
ingen fastaval
Jeg er så dårlig som jeg maksimum har det én gang årligt.
Jeg bliver praktisk taget aldrig rigtig syg, men denne gang er jeg ramt i hele kroppen. Det eneste rigtig positive er, at jeg ved at det går over. I det mindste giver det at være i live såen et perspektiv.
Men intet fastaval i år. Ingen spillen musik med Jens....Dét knuser mig virkelig. Jeg havde virkelig en masse musik jeg har længtes efter at spille med ham...og nu...intet...nu er det atter bare i hjertet og håbet. Det gør mig meget trist.
Oven i det, så er der dét med at svigte tobias i at føre vores fælles projekt til dørs. Især fordi det så meget er bygget på vores fælles forestillinger. - Jeg håber han stadigvæk har tillid til mig og kan finde den fuldt frem en anden gang.
Men i det mindste er der noget omsorg fra de gode mennesker i mit liv. Jon kommer forbi senere med frugt og toiletpapier....Jeg har på ingen måde kunne gå ud selv idag. Min feber er dansende og jeg går kold med et par timers mellemrum. Jeg hader hader hader hader at være syg. Jeg hader hader hader at være magtesløs.
Samtidigt er min bror dejlig og bekymret. Det er rart at opleve medfølelse. Jeg vil fucking snart være rask!
Jeg bliver praktisk taget aldrig rigtig syg, men denne gang er jeg ramt i hele kroppen. Det eneste rigtig positive er, at jeg ved at det går over. I det mindste giver det at være i live såen et perspektiv.
Men intet fastaval i år. Ingen spillen musik med Jens....Dét knuser mig virkelig. Jeg havde virkelig en masse musik jeg har længtes efter at spille med ham...og nu...intet...nu er det atter bare i hjertet og håbet. Det gør mig meget trist.
Oven i det, så er der dét med at svigte tobias i at føre vores fælles projekt til dørs. Især fordi det så meget er bygget på vores fælles forestillinger. - Jeg håber han stadigvæk har tillid til mig og kan finde den fuldt frem en anden gang.
Men i det mindste er der noget omsorg fra de gode mennesker i mit liv. Jon kommer forbi senere med frugt og toiletpapier....Jeg har på ingen måde kunne gå ud selv idag. Min feber er dansende og jeg går kold med et par timers mellemrum. Jeg hader hader hader hader at være syg. Jeg hader hader hader at være magtesløs.
Samtidigt er min bror dejlig og bekymret. Det er rart at opleve medfølelse. Jeg vil fucking snart være rask!
lørdag den 15. marts 2008
Sprogbarriere igen igen!
Når jeg siger " du kan låne pengene, hvis du sætter dem ind på min konto med det samme, for jeg har ikke nogen penge" så er det fucking det det betyder. Det betyder ikke " ingen penge, lissom ingen af os har penge, fordi ingen har de penge de gerne ville have"...Det betyder hellerikke " jeg er en pige og siger derfor alting dramatisk fordi jeg ikke synes at folk lytter til mig"
DET BETYDER : JEG HAR FUCKING IKKE NOGEN PENGE
Spasser! Jeg er skide træt af at leve i en verden hvor folk ikke taler, men snakker og pludrer og manipulerer og bagtanker og forstiller og dimser.
Christ.
11 kr. ligenu har jeg 11 kr på min konto. God spas man kan få ud af det.
Måske er det fordi jeg har ambitioner og drømme om verden. Mit hjerte længes efter udvikling og revolution. Måske er det fordi jeg har været et randvæsen og troet mig misforstået...men jeg mener virkeligt at det er den eneste form for tale der bør foregå formelt er ren tale. Og det også er den eneste måde man bør lytte til andre på som udgangspunkt.
Jeg antager ikke, at folk lyver eller forstiller sig. Det kan flå et indre i stykker, hvis huden ikke er hård nok, og man stoler på løgnere eller ambivalenter - men fuck det. For alternativet er så meget værre. At vove at forestille sig hvad folk mener uden at vide det...dét er forfærdeligt. Måske endda en synd hvis det begreb fortjener at findes. At antage hvad det betyder når folk ikke har gevet data nok til at man er sikker....det er dovent og opblæst. For man kan altid spørge. Altid indhente mere data.
Dét er en af mine grundlæggende hadeting ved mennesker... Øv...
DET BETYDER : JEG HAR FUCKING IKKE NOGEN PENGE
Spasser! Jeg er skide træt af at leve i en verden hvor folk ikke taler, men snakker og pludrer og manipulerer og bagtanker og forstiller og dimser.
Christ.
11 kr. ligenu har jeg 11 kr på min konto. God spas man kan få ud af det.
Måske er det fordi jeg har ambitioner og drømme om verden. Mit hjerte længes efter udvikling og revolution. Måske er det fordi jeg har været et randvæsen og troet mig misforstået...men jeg mener virkeligt at det er den eneste form for tale der bør foregå formelt er ren tale. Og det også er den eneste måde man bør lytte til andre på som udgangspunkt.
Jeg antager ikke, at folk lyver eller forstiller sig. Det kan flå et indre i stykker, hvis huden ikke er hård nok, og man stoler på løgnere eller ambivalenter - men fuck det. For alternativet er så meget værre. At vove at forestille sig hvad folk mener uden at vide det...dét er forfærdeligt. Måske endda en synd hvis det begreb fortjener at findes. At antage hvad det betyder når folk ikke har gevet data nok til at man er sikker....det er dovent og opblæst. For man kan altid spørge. Altid indhente mere data.
Dét er en af mine grundlæggende hadeting ved mennesker... Øv...
Metafonika og mændene...
Sikke en uge.
Foråret er blusset fuldt op og mojo'en flyder. Det er spændende og det giver et lille kick til det fysiske velvære.
èn fyr i lørdags med bløde følsomme læber, og en anden fyr tidligere på ugen helt lavet af mand.
det er lidt pral, men det er også en lille hurra til dét at få åbnet op og have ro til at lege. Til det at have det tæt med nogen og have det rart.
Og han sidder dælme stadigvæk i kroppen på mig. Det har været så længe siden at jeg har været tæt og endnu længere siden, at det har været rart at være så tæt på en anden. Men det var super og har gjort mig mindre pessimistisk på intimitetens vegne. èn ting er, at kunne alt muligt andet. Det er også whatever om man klikker som mennesker...for mig var det vigtigt at opleve at det virkede. Ihverttilfælde for mig ;)
At han så nok er mærkelig ellers, det er så tilsyneladende menneskeracens utilstrækkelighed inkarneret. Men pyt.
Så det bliver spændende hvad denne uge bringer. Af sommerfuglekys og potentielle kurmagerier.
Jeg er tilgengæld for evigt af med engangsknalderi....bare dét at have datet fyren et par gange gjorde alting meget mere roligt og tjekket. Hurra for mindre klammo og mere najs.
Så det tegner godt for 2008...det kunne måske endda ske, at jeg kan finde en fyr hvor vi i gensidighed nyder hinanden på fast basis. Sikke en fremtidsudsigt...De mænd altså...
Foråret er blusset fuldt op og mojo'en flyder. Det er spændende og det giver et lille kick til det fysiske velvære.
èn fyr i lørdags med bløde følsomme læber, og en anden fyr tidligere på ugen helt lavet af mand.
det er lidt pral, men det er også en lille hurra til dét at få åbnet op og have ro til at lege. Til det at have det tæt med nogen og have det rart.
Og han sidder dælme stadigvæk i kroppen på mig. Det har været så længe siden at jeg har været tæt og endnu længere siden, at det har været rart at være så tæt på en anden. Men det var super og har gjort mig mindre pessimistisk på intimitetens vegne. èn ting er, at kunne alt muligt andet. Det er også whatever om man klikker som mennesker...for mig var det vigtigt at opleve at det virkede. Ihverttilfælde for mig ;)
At han så nok er mærkelig ellers, det er så tilsyneladende menneskeracens utilstrækkelighed inkarneret. Men pyt.
Så det bliver spændende hvad denne uge bringer. Af sommerfuglekys og potentielle kurmagerier.
Jeg er tilgengæld for evigt af med engangsknalderi....bare dét at have datet fyren et par gange gjorde alting meget mere roligt og tjekket. Hurra for mindre klammo og mere najs.
Så det tegner godt for 2008...det kunne måske endda ske, at jeg kan finde en fyr hvor vi i gensidighed nyder hinanden på fast basis. Sikke en fremtidsudsigt...De mænd altså...
tirsdag den 4. marts 2008
Søvndilemmaet
Størstedelen af min igangværende helbredelsesprocess handler faktisk mest om, at jeg skal finde ind i mig selv og acceptere hvad der nu engang er derinde. Elske hvad jeg får op under neglene når jeg roder rundt derinde.
Undtagen det med søvnen.
....
Og det tror jeg er ét af nåleparadokspunkterne i min følelsesforvirring i alt det her.
Jeg skal favne mig selv og elske det hele...meeen spise en masse piller, lave en masse nye systemer og tilvænne mig til en omprogrammeret hverdag for at kunne sove.
Det er sikkert rigtigt og vejen til hvad det nu end er jeg er på vej hen til...men ligenu er det svært at vikle mig helt rundt omkring de følelser. Jeg er virkeligt i den gode gode process af selvaccept...Så det er så super svært at have et "Mén" bag ved det hele.
Øv.
Bøv
Sure tær i bussemand
Undtagen det med søvnen.
....
Og det tror jeg er ét af nåleparadokspunkterne i min følelsesforvirring i alt det her.
Jeg skal favne mig selv og elske det hele...meeen spise en masse piller, lave en masse nye systemer og tilvænne mig til en omprogrammeret hverdag for at kunne sove.
Det er sikkert rigtigt og vejen til hvad det nu end er jeg er på vej hen til...men ligenu er det svært at vikle mig helt rundt omkring de følelser. Jeg er virkeligt i den gode gode process af selvaccept...Så det er så super svært at have et "Mén" bag ved det hele.
Øv.
Bøv
Sure tær i bussemand
mandag den 3. marts 2008
29 dage senere
engang imellem slår tingene med delay...- Jeg gik fra terapi nogenlunde i nogenlundehed, men med en kødhunger som jeg sjældent har så stærkt. Og efter at jeg havde spist mit kød herhjemme, har jeg sovet indtil nu.
Tilsyneladende en masse, der skulle klikke lidt tættere på, at klikke på plads. Forhåbentligvis.
Det var hårdt idag. Det er ikke kun vigtigt for mig, at være i hyppig kontakt med hende for min egen process skyld. Det er også vigtigt i forhold til, at hendes betragtninger af mig bliver mindre generaliserede og mere aktuelle. Der sker også en masse med hendes tanker om mig på en måned.
Og idag var det også hårdt, fordi hun ikke heelt var så tydelig og skarp som hun plejer.
samtidigt endte vi med en stemning af, at der er så mange ting jeg skal fikse og som der ikke virker. - Det er ikke reelt. Jeg skal ikke gennemnormalisres ligemeget hvad der end måtte være sundere. Men at gå på sådan en stemning virker hårdt...selvom det bare er dårlig timing.
Så hjem i hi selvom planen var, at elske lidt jazz og hygge med Henrik.
Tilsyneladende en masse, der skulle klikke lidt tættere på, at klikke på plads. Forhåbentligvis.
Det var hårdt idag. Det er ikke kun vigtigt for mig, at være i hyppig kontakt med hende for min egen process skyld. Det er også vigtigt i forhold til, at hendes betragtninger af mig bliver mindre generaliserede og mere aktuelle. Der sker også en masse med hendes tanker om mig på en måned.
Og idag var det også hårdt, fordi hun ikke heelt var så tydelig og skarp som hun plejer.
samtidigt endte vi med en stemning af, at der er så mange ting jeg skal fikse og som der ikke virker. - Det er ikke reelt. Jeg skal ikke gennemnormalisres ligemeget hvad der end måtte være sundere. Men at gå på sådan en stemning virker hårdt...selvom det bare er dårlig timing.
Så hjem i hi selvom planen var, at elske lidt jazz og hygge med Henrik.
søndag den 2. marts 2008
1 marts...
Var dælen dulme fyldt med det hele for kun en enkelt dags tids pris.
Brunch med dejlige Eltern
Demonstration fra Christiania.
Gennemblødthed på råhudspladsen.
Køretur og intro til demovognes spændende præmisser med halfdan.
Lang snak om behandling og vores forløb og nuværende gennembrud med Mona
Øl og snakkelade med Tine, Pernille, Halfdannen og Boldt
Øl og billiard med Pondy og Hjalti og Tina.
Spadseretur med Ebbe mod rådmandsgade.
30 Års fødselsdag med menneske jeg ikke har set i årevis.
Snakken rundt med flere mennesker jeg ikke har set i årevis.
Møde med og diskusnakken med en helt anden slags mench i lang tid. Til det punkt hvor det blev privat og relevant.
En gåtur mod nørreport ( og et par stop med bussen) og en hotdogs - hvilket jeg tror det er et år siden jeg sidst har spist.
Slafen og den lange komplicerede og tidligere beskrevede drøm.
Sikke en dag! wau.
Jonas - fødselaren- er comedynørd og i samme smagsgenre som undertegnede. Men for første gang én der er ældre og bedrevidende. Det var spændende at snakke med en, hvor man ikke kunne levere data som umiddelbart var nyt og brugbart i den genre. I det heletaget var det en spændende dag, og jeg skal med det samme holde op med at ryge i fuldskab og få tømmermænd!
Drømte mig en drøm i nat...
Om en virkelig sindsygeanstalt. Hvor de tog deres job alvorligt, og ikke tjekkede folk ud nødvendigvis. Det var dét min drøm sluttede med- altså at jeg gennemgik mit tjeckout og skulle blive bland de crazy- fordi mit humør i testmålingen stadigvæk talte som deprimeret.
Men det var egentligt historien om de to kys. Om de to crazy gutter der på hvert sit tidspunkt tog mod til sig og fik kysset mig. Det var historien om Pondy ( ja staklen var der af en eller anden grund) der sammen med resten af sit slæng prøvede - meget smigrende- at skabe alenetid med den ene gut så musik kunne opstå.
Det var historien om, at den ene af dem kyssede forfærdeligt. Det var historien om, hvordan jeg - selvfølgelig- blev drøn homies med "tha bad guys of etnisk baggrund" som tog i byen i hemmelighed og drak vodka.
Det var også historien med den mærkelige glasvæg fra galeren og ind til kæmpehospitalets parkeringskælder, hvor en af mine gutter enten obsessede over gamle og stilede biler - og troede nok på det til at inkludere sin mobiltelefon- eller rent faktisk overvågede en eller anden boss-type...
Dammn...hvor han kyssede dårligt...og kradsede...og hvor var jeg flink og tålmodig...Interessante detalier denne drøm holdt sig.
Det vigtigste jeg tænkte over i drømmen var, hvor nær til en ens intimsfære bliver når der er så lidt plads og folk er så fremmede for en. Med alles personlige crazy universer bliver de små intime møder både farlige og potentielt privatlivsnedrivende. Hvis der ingen steder er at gå hen og ens sfære er invaderet.
Men det var egentligt historien om de to kys. Om de to crazy gutter der på hvert sit tidspunkt tog mod til sig og fik kysset mig. Det var historien om Pondy ( ja staklen var der af en eller anden grund) der sammen med resten af sit slæng prøvede - meget smigrende- at skabe alenetid med den ene gut så musik kunne opstå.
Det var historien om, at den ene af dem kyssede forfærdeligt. Det var historien om, hvordan jeg - selvfølgelig- blev drøn homies med "tha bad guys of etnisk baggrund" som tog i byen i hemmelighed og drak vodka.
Det var også historien med den mærkelige glasvæg fra galeren og ind til kæmpehospitalets parkeringskælder, hvor en af mine gutter enten obsessede over gamle og stilede biler - og troede nok på det til at inkludere sin mobiltelefon- eller rent faktisk overvågede en eller anden boss-type...
Dammn...hvor han kyssede dårligt...og kradsede...og hvor var jeg flink og tålmodig...Interessante detalier denne drøm holdt sig.
Det vigtigste jeg tænkte over i drømmen var, hvor nær til en ens intimsfære bliver når der er så lidt plads og folk er så fremmede for en. Med alles personlige crazy universer bliver de små intime møder både farlige og potentielt privatlivsnedrivende. Hvis der ingen steder er at gå hen og ens sfære er invaderet.
Abonner på:
Opslag (Atom)