mandag den 21. oktober 2024

Det fucking virker!?!!!!

 Jeg er mega overrasket og bevæget til at skrive en blogpost for første gang i evigheder. Det virker! Traumearbejdet virker faktisk!

Jeg er lige kommet hjem fra et universitetsrollespil på et slot i polen, og alle ingredienserne til at aktivere mine achilleshæle var der. Jeg spillede en ingame romance som gik galt, jeg sov ikke nok, jeg spillede en skurkinde. Og jeg ville normalt være helt fortabt i post-larp bleed forelskelse og samtidigt have bølger af at ønske bekræftigelse fra andre spillere. Den sidste del er ret normal, men noget jeg heller ikke har denne gang. Den store ting er nok at være uden bleed 'jeg må vælges til' ifht min medspiller. Jeg ved at det er ældre traumer, jeg kan deres navne og mekanikker og det virker somom det at sige dem højt faktisk mindsker deres kraft endnu mere. Så nu skriver jeg dem lige også. Det ville være noget jeg havde med hjemmefra hvis det havde været noget jeg følte. 

Jeg er træt. Jeg har ikke lyst til at klippe mine fanxy maniqurerede negle for at gå til bouldering, men jeg vil gøre det og komme videre med mit liv imens jeg inderligt værdsætter den oplevelse jeg har haft. Det var stort og vildt og modigt og hård og sjovt og spændende. Det var udfordrende og jeg er mega stolt af den karakter jeg spillede. Jeg ønsker mig flere oplevelser som denne. Jeg er stolt af at have været gavmild og inkluderede. Jeg har skabt spil og holdt noget plads for andre. Det her er helt sikkert en 'lige i dag elsker jeg rollespil' situation. 


Men hvor er det uventet. Jeg har lavet så meget arbejde de sidste par år men har ikke haft en målestok. Jeg har simpelthen ikke vidst hvad det skulle lede til eller hvilke små milepæle der måske kunne komme. Jeg har været fokuseret på et ideal om en form for traumefrihed og dét virker uopnåeligt indenfor den overskuelige fremtid. Men så er der den her oplevelse. Og den giver mig virkeligt håb og pep og stolthed. Lige ned i et relativt vådt og koldt efterår med prøvelser og køreprøver osv. 

Kørekort i hus og en øget robusthed og omsorg for mig selv. Sikke en ting at have på plads på sådan en våd mandag her!

søndag den 24. marts 2024

Lange træk og manglende afslutninger. Samt den interste mest i stykkker voksenbarnslængsel.

Jeg er så frygteligt træt. Projekter der har stået på i evigheder- såsom kørekort- bliver ved og ved ude af min kontrol. Prøverne er svære at få og opretholdelsen af kørekompetencen er dyr når nu det bare er ventetid. Og jeg har ikke pep de her dage til, bare at tænke at jeg bliver bedre og det er ok i længden. Ikke når det er dyrt og stopper andre eventyr fra at starte.

Job og jobskifte går forhåbentligvist i orden, men tanken om nyt arbejde er også bare tungt og krævende. Endnu et længere projekt uden min indflydelse. 


Men det der er det sværeste er, hvordan det vækker en af mine yngste og mest desperate drømme om at komme væk. Om at blive reddet. Om at én der elsker og ser mig tager mig væk fra det svære og gør det godt igen. Gør det til at være i. Til at overleve. 

Det er blandet sammen til noget værre rod indeni mig, fordi de eneste eksempler jeg så på det i fiktion var 'dette er ikke dine rigtige forældre' (hvilket mine meget åbenlyst ér) og så at blive reddet af prinsen, af helten, af den rige gentleman eller den rige broken guy eller hvad det nu er. Og når jeg er mest presset så vil jeg væk og reddes. Det er trist og svært for folk tæt på mig. Det er meget forståeligt med mit tidlige liv taget i betragtning, men ja. 

Og så skal jeg være den voksne der møder det indre barn og prøver at gøre det for barnet som ikke blev gjort, men jeg har ikke mulighederne ligenu. Jeg prøver. Jeg prøver at få kørekort og bil så der er mere frihed og eventyr og muligheder, men det kan ikke presses hurtigere end det kan. Jeg prøver at skifte job så der kommer mere udfordring og mening. Men det er tungt og svært. Jeg kan prøve at se mig selv og møde mig selv, men det er ikke nok. Det er ikke nok når mobningen og truslerne og ensomheden og meningsløsheden fra barndommen er så stor. Jeg er træt og utilstrækkelig :-/