I det sidste lange stykke tid har mine drømme været fyldt med grå følelser og ambivalente vibes. De har generelt efterladt mig blå og småtrætte,- fyldt med de samme følelser som mine dage har gemt.
Men i nat drømte jeg et underbevidst trøstende klap på skulderen. Udover den sædvaneligt lange og rodede historie sat sammen af dagsrester og den meget velkome gæsteoptraden fra Andie, så var der en påminder som har reddet hele min dag.
Der var et mærkeligt instrument, med flere funktioner, som der blev spillet på. I drømmen ( og især i virkeligheden) havde jeg aldrig set det før. Og oplevelsen af, at få det imellem hænderne og kunne lure det, at kunne vride nogle toner ud af det og få det til at synge. Det havde jeg brug for at vågne op til. Jeg anede det ikke, men jeg havde brug for at huske det.
Nu hvor afgørelsen omkring min skole er lige oppe over. Og det er så meget ude af mine hænder. Alt det press har sat tvivlen igang i mine daglige tanker. Selvvurderingen og kritik. Bekymring over, om jeg har kæmpet en masse for at studere noget, jeg burde have valgt fra, til fordel for noget jeg ville brilliere mere i.
Men drømmen mindede mig om, at ligemeget hvor ussel en musiker jeg er, så er jeg stadigvæk Musiker. Om ikke andet, så kan jeg sådanne kunster som at samle instrumenter op, vide hvad de kan, og aftvinge dem en eller anden form for sang. Det kræver minimum level 3. Og det er altid en start.
Så dagen har været skøn. Den glade meddelelse om sygdomsfri krop er også rar. Og en rollespilstur ud i den store verden med tobias burde også blive en fornøjelse. Jeg regner med, at vi får løst verdenssituationen et par gange på vej frem og tilbage her i weekenden.
De siger min sag bliver behandlet på lørdag. Jeg håber at det virker, at være så langt væk som overhoved muligt. Og at kombinere fysisk afstand med indlevelse i en fantasiverden,- det burde kunne gøre tricket :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar