I dag er vreden druknet i tristhed...skuffethed...
Antageligvis på grund af mine tømmermænd og den blå følelse de bringer. Det har gjort denne dag langsom og trist.
Jeg ville skrive til ham og spørge. Spørge ham hvordan han havde det, med det éne håb: at svaret ville være noget dårligt. At han skulle være trist og savne mig.
Ikke fordi det er fulgt af en længsel af at ville forsones eller prøve at gå skridt tilbage. Bare fordi jeg ønsker mig, at han savner mig...Og måske fordi jeg gerne vil have at han er ked af det...har det dårligt...at det går ham skidt...
Det er sikkert ikke sympatiskt. Men det er som det er.
Jeg skriver her, så jeg ikke gør noget mere drastisk for at stille trangen til kontakt og bekræftigelse. Jeg har været forbi hans fb side og set, at de nye venner han laver sig er smukke og unge og feminint udseende. Det vækker overvejelser af ligegyldighed. Det kræver ikke meget af fantasien at gå den vej og tænke, at jeg nu bliver hurtigt afløst...
Hvilket er fint nok. Måske gør det, at jeg ønsker ham lidt mere ondt...men det er det. Jeg skal nok klare det og finde vej tilbage til mit normale leje.
Jeg ved ikke om vreden kommer tilbage eller om det nu er nogle dage med trist igen...Det er ihvertilfælde endnu en ny følelse i breakup universet og det gør idag lidt øv...Men jeg har Lettisk suppe og kan snart hoppe i seng...Så intet er så galt som det kunne være...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar