Det er simpelthen så spændende - ikke nødvendigvis behageligt men spændende- at opleve hvordan ting bliver aktiveret og aktualiseret. At det så bliver til mere oprydning og roden rundt er hvad det er. Forhåbentligvist bliver jeg bedre og bedre til det. Også til næste og andre gange.
Igår mediterede jeg på nysvensken og det var en meget overraskende oplevelse. I meditationsinstruktionen var foreslaget at invitere personen ind og måske forestille sig at vedkommende sad på kanten af sengen eller ved siden af en. Og der landede min weekends oplevelse et lidt overraskende sted. Det var en super rolig oplevelse. Jeg kunne helt og holdent fornemme ham og min oplevelse af ham. Det var på ingen måder i familie med det stress jeg har haft med kommunikationen med ham. Han var den form og stemning som jeg oplevede. Det stiller skarp på min efterbearbejdning af Helgenen og Stockholmeren og de ar der er efterladt dér. Det giver måske nogle veje ind til også at snakke med psykolog om det. Måske også at meditere på dem. Dén tanke giver dælme nogle kropsreaktioner (kvalme) så det må betyde at der er noget at komme efter i de overvejelser.
Ifht nysvensken så lægger jeg de store vurderinger og overvejelser fra mig for nu. Jeg behøver ikke at vide hvad det er eller ikke er. Jeg skal fokusere lidt på de ar der blev blotlagt. Det gør at det hele lægger sig i et 'go with the flow' niveau som er der jeg startede og gerne vil forblive.
Jeg føler mig ret taknemmelig for, at være blevet aktiveret på en måde og i en situation hvor jeg kan gøre noget ved det. Jeg har værktøj og kan skaffe flere. Jeg har muligheder og jeg har tryghed.
Det at komme igang med at blogge igen er godt i sig selv. Det er også ret vildt at læse tilbage i nogle af de smertefulde tanker og oplevelser og føle udviklingen. Og føle omsorgen for mit yngre jeg.
Det er wack at være en gammel dame nu med både gamle og nye ar. Men jeg ved mere om hvad jeg vil og hvordan jeg ønsker at være. Det bliver bedre og bedre. Måske jeg får lov til at dø i et nogenlunde ryddeligt sind!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar