torsdag den 6. oktober 2022

Potentiale for flere kærtegn og måske kærlig nærvær

 Der er et lille døgn til at jeg får besøg fra sverige. Det er helt vildt nervepirrende og jeg prøver at holde mig rolig med mantraet 'jeg er den modigste mig - for jeg gør ting der skræmmer mig helt vildt'.

Det ér vel det der gør modig frem for bare eventyrlig. Jeg er bange men gør ting alligevel. Det har jeg vidst altid gjort. Jeg kan ikke huske en tid hvor jeg ikke var bange eller ængstelig eller bekymret. Det er jo ikke så mærkeligt, når jeg har levet i et voldeligt miljø fra jeg var helt lille, men det ér noget som er blevet sat til diskussion. 'Du virkede ikke bange' er blevet sagt flere gange om dengang og sidenhen har folk sagt 'du virker ikke akkavet'. Men det er jeg. Akkavet og ængsteligt og bange og bekymret. Men det er ok. Det er bare sådan jeg er blevet formet ret tidligt. 

Og nu er det snart næste skridt på et eventyr, som allerede har gjort utroligt meget godt. Det har bragt mig og den fine kæreste tættere sammen og genvakt noget intimitet som har haft det virkeligt svært. Sådan en kæmpe bøtte af forelskelses-energi har vist sig at kunne distribueres ud over andre dele af livet, og det har både virket i kæresteforholdet og som livs-eleksir når nu jobbet skulle springe i luften lige efter KP. Det har virkeligt været to ekstremer, hvor hjemmelivet har blomstret og jobbet har været fyldt med (begrundet) angst og bekymring. Det nåede op til et niveau, hvor jeg blev nød til at aflyse terapi med forældrene og var lige ved at aflyse andre events, for at kunne rumme at gå på arbejde. Jeg endte med ikke at aflyse events, for jeg gider fanme ikke, at mit job skal koste mig mit liv. Jeg vil meget gerne blive ved med at arbejde her, men det er ikke for enhver pris. Faktisk endda ikke for en super høj pris hvis jeg kan undlade det. Jeg skal nok krybe og kravle, men ikke så det får nogen konsekvenser for resten af mit liv. 

Men der er måske 26 timer til at vi mødes og det er vildt hvordan tid relativeres. Der var meget langt til, da det var for 14 dage siden. Nærmest uendeligt langt. Og da det blev mandag. Og nu hvor det er i morgen. Det er ret fantastisk. Det er som at være ung og stå overfor uendeligheden af en eftermiddag. Det modificeres lidt af den erfarnes forståelse, men følelsen er ret tæt på. Det dvæler jeg ved så meget som jeg overhoved kan. 

26 timer til ret vild uvished. 


Ingen kommentarer: