søndag den 7. marts 2010

På tide med et nyt indlæg

og en ny stemning... Det er alt for længe siden jeg har blogget uden at det var galde der skulle spyes ud over en imaginær papierside.

Men det må vel kunne hjælpe i mit kroniske ambivalente rod, at få skrevet nogle af vidunderne ned side om side med leden...

Jeg har vidst længe at jeg elskede at elske. At finde og opleve de mennesker der vækker elskerinden i mig. At opdage og beundre, at nøjes og at svælge. At leve i de vidunderlige øjeblikke hvor ens bevidsthed begejstres og forundres ved visheden om det ens sanser opfanger...

Det har jeg vidst længe....

Men at blive elsket! Dét er min nyeste opdagelse. Ikke at jeg ikke er blevet elsket på mange måder og af mange mennesker,- men at opdage en hengivenhed som den, fra sin nærmeste familie, i et væsen man har opdaget og elsket sig i,- dét er et ! værdigt. Måske endda smagsløse !!

At have kærlighed så tæt på, at hengivenheden ændrer ens hverdag, det har ændret netop den. Jeg har fået endnu et trin på den store forståelsesstige, der leder til en familiefølelse med alverdens kærlighedssange... Wind beneath my wings for the win.

Studie...op og nedture...stress...uforståelige regler...angst...frygt for fiasko...kamp med den dårlige arm og i det hele taget lidt for meget men intet alternativ agtigt...

jeg må skrive videre en dag min hånd og arm ikke gør ondt