Jeg arbejder på at arbejde mig igennem en uhensigtsmæssig reaktion på en kollegas facon. Den er nu to gange endt med at vi (på hendes opfordring) har haft en snak om at hun oplever (med rette) at jeg skælder hende ud og at hun ikke er ok med det.
Det vil jeg gerne ikke gøre. Det har jeg sagt og taget åbenhjertigt imod.
Den her post vil prøve at undersøge den modstand jeg oplever om emnet og måske kan jeg skrive mig frem til en bedre forståelse. Jeg tænker det også bliver til et telefonopkald til veninde eller to...
Jeg oplever at hun taler ned til mig og forklarer mig virkeligt basic og idiotiske ting. Jeg oplever mig fornedret af det og at jeg bider tilbage i selvforsvar. Jeg oplever det i situationen og når jeg umiddelbart bliver konfronteret med det, som retfærdigt selvforsvar men det er det jo nok ikke. Hvis hun gjorde det samme ville det eskalere til noget åndsvagt.
Antageligvist mangler jeg at finde ud af at sige pænt fra i sådan en situation. Jeg er ikke helt sikker på hvorfor jeg ikke kan finde ud af det. Om det er fordi jeg ikke kan finde ud af at sige fra generelt? eller ikke kan finde ud af at sige pænt fra generelt? Eller om det er overfor en opfattet autoritet-....Eller om det simpelthen er specifikt dén her situation, hvor jeg oplever mig antaget for at være crazy dum - og eventuelt med tilføjelsen af at min kollega ikke snakker helt awesome dansk....så jeg oplever at jeg opfatter situationen mere tydeligt/klart /korrekt men samtidigt bliver irettesat...Som med garanti er knyttet til min far...SOmething something defensiv og uprofessionel reaktion...
Jeg har - så vidt jeg ved- aldrig været i den her situation før professionelt. Altså det er ikke noget jeg har gået og slåsset med og så ignoreret løsningen på. Det er en helt speciel cocktail der gør at jeg går lidt bonkers.
Men løsningen må jo...poetisk nok...være at jeg skal gøre lige som hun gør...og bremse mit selvforsvar og prøve at bruge følelserne som trafiklys til at jeg skal chekke hvad der sker og hvad jeg gerne vil have at der sker i stedet. Det må være noget i den dur der dur. For jeg giver hende ret i at det ikke er ok, men jeg er utroligt uforberedt på hvordan jeg skal håndtere det.
Jeg ved ikke om jeg kan sætte bedre ord på hvad der får mig derop på selvforsvarsdupperne men det er jo something something....Som jeg håber jeg kan summe frem i løbet af de næste par dage.
Til at starte med hjælper det som altid at skrive det ud af systemet og 'ned' på bloggen.
