tirsdag den 16. juni 2020

En lille vidunderlig dag

Lørdagsgril med familien i haven. Kærestekatten der ryger fisk. Uventet solskin. 

mandag den 8. juni 2020

Uinspireret update i erindringens navn

Kontekst: Sidste del af hvad der måske er første bølge af Covid19 i Danmark. Vi er igang med 'genåbningens tredie fase' som så tilsyneladende er den sidste foreløbigt. Fitness centre står til at åbne omkring nu.

USA har haft protester (de største i min levetid nok) i en uge. Det er imod politivold og mord på borgere. Især racegjorte borgere. Det blev startet af endnu endnu et mord og protesterne har kørt lige siden. Der er demonstrationer i sympati på verdensplan. Kærestekatten og jeg fangede den sidste del af den i søndags. Mindst 15.000 mennesker på gaden.


Idag har jeg migræne. Kæmpe hovedpine. Det kommer af at jeg ikke sover godt og har dødsangst i lange baner før jeg sover. Så jeg falder måske i søvn ved en tre eller firetiden og bliver generelt vækket klokken 08. Dette har medført full on zombie-mig og en kæreste som har gjort gulve rene og støvsuget dem i køkken, bad og stue. I morgen kommer ejendomskontoret og vurderer hvad der skal laves før jeg fraflytter (hvilket jeg for-fucking-håbentligt snart får mulighed for)

Kærestekatten var til barber og tog mit råd og fik lavet en 'tight' barbering til hans vikingelange hageskæg. Det er rigtig fint. Det bliver sjovt når vi endelig kommer ud i hans nye jakkesæt og frisyre til næste udemiddag.  - Det hjælper utroligt meget at hans økonomi er kommet på benene. HandikapSU gør at der er overskud hvor jeg før har stået for hvad der nu engang var af forkælelse generelt. Det er en rar og meget uvant afveksling.

På lørdag skal vi grille for anden gang med min familie. Det er den gode corona-løsning hvor vi kan ses og snakke og spise sammen, men udenfor og massere af plads gør det meget mere sikkert. Det er klart et af de positive træk ved at bo hér, at fælleshaven er så fin.

Kærestekattens familie holder fødselsdag på onsdag så der får vi også set dem. Alt i alt er udsigterne til ugen rigtig gode, men hovedpinen gør selv dagens jobjagt til en bibemærkning og flad fornemmelse.