en ægte præstaton

når man bliver gammel som jeg, så bliver ens liv meget lig en " langt ude i skoven lå et lille bjerg" sang...

På melodien passer alting i en kæde når det skal opsummeres både udad og indad for at forstå sammenhængen med de følelser i aften for eksempel skulle rumme:

barnet i skolen

skolen blev skiftet

skiftet blev røvtur

røvtur gjor kampsur

livstråden er llaaaaaaaang og med knuder

anyways, i aften er en stor aften. Jeg har set, kæmpet og sejret. Det føles crazy og vidunderligt. Uvirkeligt og utroligt velfortjent. Jeg er her i mørket med stress der søger at sive ud af enhver porre med en grundfølelse af fuck-yeah og en rest af fuck jer! og en helt masse " dette er mit og helt mit eget og ingen kan tage det fra mig" og det er ikke til forhandling. Det er bare vidunderligt og virkeligt. På ødelagte ( ja dette er et plat dobbeltbillede) fødder har jeg taget de her skridt. Med hjælp men uden nogen der kæmpede kamp for mig som jeg skulle kæmpe. Mit eget, mit dyrebare. 

Jeg kunne synge en hel sang med den følelse i hjertet. Nynne you cant take that away from me og lignende og jeg burde ønske at sove, men svælger i śødmen endnu. Hvad er søvn overfor hjertets jubel? :)

grinding basisevner

Puha  jeg er rasløs i min selvvalgte fodlænke. Træningen er super givende og jeg føler mig virkeligt på rette spor i min selvfokusering og passen på min nye følsomhed, men jeg aner virkeligt ikke hvordan jeg får løst de problemer der opstår, når jeg ikke længere kan bruge mine gamle hyper-extroverte metoder til at håndtere stress og rastløshed. Måske er det derfor jeg har det mærkeligt med at skulle holde min fødselsdag på næste lørdag? at jeg egentligt ikke ved, hvem det er folk kommer for at fejre, eller om hun kommer til at være der. Altså...fordi jeg er igang med endnu en krise hvor jeg rydder op og finder ud af hvad jeg gemmer under skidtet. Fra extrovert til introvert føles ligenu som det særeste venden-hjem skift ever. Eller hvad det nu er...Måske er det bare noget der er vokset til med behov for at vælge fra som en vanvittig i de her dage. Det er noget spøjst kløjs