torsdag den 24. maj 2012

en ægte præstaton

når man bliver gammel som jeg, så bliver ens liv meget lig en " langt ude i skoven lå et lille bjerg" sang...

På melodien passer alting i en kæde når det skal opsummeres både udad og indad for at forstå sammenhængen med de følelser i aften for eksempel skulle rumme:

barnet i skolen
skolen blev skiftet
skiftet blev røvtur
røvtur gjor kampsur
livstråden er llaaaaaaaang og med knuder

anyways, i aften er en stor aften. Jeg har set, kæmpet og sejret. Det føles crazy og vidunderligt. Uvirkeligt og utroligt velfortjent. Jeg er her i mørket med stress der søger at sive ud af enhver porre med en grundfølelse af fuck-yeah og en rest af fuck jer! og en helt masse " dette er mit og helt mit eget og ingen kan tage det fra mig" og det er ikke til forhandling. Det er bare vidunderligt og virkeligt. På ødelagte ( ja dette er et plat dobbeltbillede) fødder har jeg taget de her skridt. Med hjælp men uden nogen der kæmpede kamp for mig som jeg skulle kæmpe. Mit eget, mit dyrebare. 

Jeg kunne synge en hel sang med den følelse i hjertet. Nynne you cant take that away from me og lignende og jeg burde ønske at sove, men svælger i śødmen endnu. Hvad er søvn overfor hjertets jubel? :)

Ingen kommentarer: