fredag den 6. oktober 2017

langt imellem de nedskrevne tanker...Den tunge sorg tynger....

Jeg har tænkt på at skrive længe, men har ikke følt...ro? fortrolighed? ...jeg er ikke helt sikker på hvorfor der ikke er kommet en tekst på bloggen, men de to ting er nok dem der er mest under mistanke. Så mange smertefulde og forvirrende ting er sket og så lidt af det har været rigtig under min kontrol.

Manglen på kontrol...manglen på evne til at opfylde arbitrære krav....Min mangel på evne til at skrive det rigtige CV og den rigtige ansøgning og til at skille mig ud så det resulterer i job...Suk og jammer og klage...Jeg føler det så dybt men jeg er så ulideligt træt af at snakke om det og det at skrive om det er tilsyneladende slemt nok! Jeg bliver træt og led og ked af det hele....

Det er sådan ca her at min lyst til at blogge også stopper. Der er mange ting på den sociale front som jeg kunne bearbejde på skrift. Det ved jeg plejer at hjælpe på tankerne, men den her jobjagtshætte er trukket så langt ned over hoved på mig, at jeg føler jeg bliver nød til at skrive det først og positionere min situation i forhold til det, men det dræner også alting. Eventyr...åh jeg længes efter noget eventyr og det er bare ikke på horisonten...Ud over den dejlige gave jeg har fået ifht at skulle rollespille i november. Men selv det virker som en uoverskuelig opgave at forberede mig til. Pah...

Jeg har nydt en lille forelskelse...en 'væren lun' på et ret umage match af en person...Men min hjerne har nu lukket det ned i skyld og skam, fordi min vurdering af situationen er, at vedkommende nok er interesseret i en anden....og så snart dén erkendelse ramte, så ramte skyldfølelsen over at lave en form for overgreb på personens autonomi og ret til at blive set som et individ og...såen 'ikke et objekt for begær' og skam over at have gjort det. Der er virkeligt få ting her i verden, som jeg følelsesmæssigt går og tror er mere ubehageligt, end hvis jeg skulle være lun på en person imod deres ønske...Altså for dem...

Og det er antageligvist bygget på en kombo af folkeskolemobning hvor det kunne ødelægge en persons socialliv hvis mobberne opdagede at klamme mig kunne lide nogen...for så var det jo ekstra sjovt at torturere dén person...og så er det vel bygget på mine oplevelser med dårlig samvittighed og ubehag når folk - altid mænd- er vedholdende i at vise en interesse der for mig er uønsket...

Åh...og så kan jeg så lægge ting på hver sin vægtskål...men grundlæggende set, så er det for følsomt. Jeg troede jeg kunne nyde det og bare have det som en lille flamme, men en frygt for at være forkert har dræbt hele fornemmelsen :(

Men ja...nu får vi at se hvordan det bliver næste gang jeg ser vedkommende...Lige nu har jeg kvalme ved tanken, men det er nok også pgr sult og mangel på morgenmad....

Ud over det får jeg trænet en masse, men er forvirret over min krops reaktion. Det håber jeg at jeg forstår bedre næste gang jeg får sat mig ved blog-tastaturet...