tirsdag den 1. februar 2011

praktik- den sidste dag Tirsdag d. 2/1 2011

Jeg sidder og ryster lidt. Jeg er ikke helt sikker på hvorfor. Måske er det som en vulkan der truer med at springe i luften. Er det med nostalgiske tårer? Ren begejstring? Overstimulering? Eller fordi jeg er ved at grave mig ud af en puppe og jeg skælver ved forventningen om verden udenfor?

Èn time, et par overraskelser, en underholdning af klassen imens Læreren var ovre at kopiere og en raw-kage jeg solgte som en trylle kage ( tricket er manglen på sukker, smør og mel) og lige en slutsnak med rektor og Læreren. Eller...ikke helt slut for jeg får nok lov til at sidde med til Skole/hjem samtaler for nogen af eleverne på Onsdag. Svært ved at give slip? Oh ja...for dagen efter er jeg lige med til dansktimerne så eleverne kan få lov til at give mig den respons på mig, som de ikke nåede at give idag. Så...Slut med praktik officielt...meeeen vi skal lige runde lidt ekstra og mere af.

Jeg vil gerne være Lærer. Jeg har haft nogle hårde episoder, nogle forvirrende, nogle hvor jeg følte mig lidt på dybt vand. Jeg har haft elektriske og brændende sucessoplevelser. Mit hjerte og mit hoved har været fyldt med indtryk og inspiration.

Og jeg kan det. Både skoleleder og lærer har gevet mig et "Helt klart og bestemt bestået" og jeg har til gengæld opfordret dem på det kraftigste, til at blive en praktiskskole fast.

Jeg er kommet hjem med en tegning/besked fra hver af dem der var der i mandags og jeg kommer sikkert til at få tegninger fra andre børn igennem mit liv...Men de her handler også om min forandring. - Fra ikke at vide om jeg kunne forstå børn, til at ønske at favne dem alle sammen. Til at der nu er 21 børn et sted i køge, som jeg hepper på og tror på og som jeg ønsker skal blive fantastiske mennesker med vidunderlige liv.

Sikke en måned... At jeg har kunne dét her, den her udvikling oven i det svigt og lige i den måned min vinterdepression plejer at være værst er vanvittigt for mig. Mine forældre har været helte uden lige og det samme har min lærer. Og nu har jeg fundet en måde at kunne give noget tilbage- Tilbage til det hele... Jeg ved jeg er rørstrømsk men for satan..." Jeg kan godt lide den måde du forklarer ting på" Og " Tusind tak fordi du hjalp mig med min fagopgave uden dig ville den slet ikke være blevet så god" skrevet spontant af små sjæle...Man skulle sikkert have været der...:)

Jeg synes allerede jeg har skrevet en masse om de forskellige metoder der er brugt og det vil blive godt til min aflevering om praktikken. Igår havde jeg en impuls til, at jeg ville i praktik det samme sted igen ( faktisk aldrig nogensinde tage hjem ;) ) men det bliver godt og vigtigt at vokse endnu mere...Jeg kunne blive en klon af denne super Lærer- men jeg kan også søge mere viden og blive hvad det end giver oveni.

Jeg glæder mig til at skulle på seminar i weekenden med dette nye perspektiv. Men alle de nye ting jeg har lært. Det bliver en helt helt anden oplevelse.

Kys til dig univers!