Der er ikke noget som dét at vente på at folk roder igennem ens liv, som kan iværksætte en frugtesløs selvransagelse af netop samme liv. Gudfader hvor er det længe at vente på at vide om man er købt eller solgt. Tænk at jeg har ventet i månedsvis på svar da jeg var yngre?!? Jeg er igang med tredie uges venten og det kan tage fire uger eller længere hvis jeg er uheldig. Det føles så utroligt..åh...gah...Ja. Hvad hvis jeg har fået skrevet en arbejdsløs periode for uspecifikt? Hvad kommer det hele til at stå og falde med? er intet nyt det samme som godt nyt?
Den eneste trøst er stadigvæk, at jeg har et firma der utroligt gerne vil ansætte mig. Dét kan jeg holde fast i, selv hvis den her clearance skulle ryge på en mærkelig procedure. Hvilket ville være så tragikomisk typisk. Lige ned i den selvmedlidende selvfortællingsbibel.
Jeg havde en absolut fantastisk weekend med orkester og koncert og derefter biograf med T. Det står i ulidelig kontrast til en uproduktiv mandag uden andet formål end at vente. Spørgsmålet er om jeg skal gå igang med at træne nu og ikke prøve at holde det til efter nytår. Det vil være noget at lave og gøre mig bare en tand mindre åndsvag tænker jeg. Dunno...
Der kunne sikkert være mere at skrive hvis jeg gravede ned i nogle spekulationer om tilfældige ting, men det giver ikke rigtig mening.
Den eneste ting af bemærkelsværdig grad er nok, at jeg har en oplevelse af at have glemt mere end jeg umiddelbart kan huske af mit liv. Sådan er det vel fra nu af. Det har det sikkert været længere end jeg tror men al den her bagudrettede tænkning har fået det til at føles som en nyopdaget sandhed.
