rastløs søndag

det gør ondt i min hånd og min krop brokker sig...men jeg er for første gang siden gud hved hvornår hverken træt eller i søvnunderskud... Så...hvad nu?

Nu vågner den del af mig, som ellers har ligget i forventnings og kompetancekoma. Forventningerne til selv. Målet med livet. Ja hele balladen. Det er dejligt at mærke,- men også brand ubrugeligt på sådan en søndag hvor intet kan lade sig gøre. Men...måske er det ok...for jeg har en masse ting jeg skal overveje...og det er ca tre enten eller spørgsmål som skal vejes op.

Band eller rollespilsgruppen... ENten eller imorgen aften...

Fortælle eller slippe for lang transport og ballade...

Tysk eller festival...

Festival eller Stockholm...

Alt sammen ting jeg har lyst til...så dét er ikke dårligt... Men hvad vil jeg, når trætheden er væk og behovet for det umiddelbare svinder ind til en håndterbar størrelse?

Det er samtidigt interessant fordi de forskellige valg får konsekvenser for hinanden...

Så jeg er taknemmelig for, at jeg har et klart hoved til at overveje tingene med idag.

Klaveret blevet stemt og universitetet tilmeldt!

Idag er fem/seks sten falde fra mit hjerte og universet er på rette spor igen. Jeg har det som et nystemt klaver. Alt i mig er klar til at synge. Endelig...Fuck hvor har alting været stresset op og uendeligt tungt....I dag kan jeg flyve...

Det er dage som idag, hvor jeg kan sige "ok...det vil ikke være unfair hvis jeg døde idag" dette er en god tone at slutte på hvis man skal slutte.

Ikke at jeg overhoved vil dø...men det er for mig det smukkeste sted jeg gerne vil ende mine dage og idag er smuk.

Jeg har været så langt ude i alle andre og med alle andre...andre systemers krav og tvungen overvejelse og nu...endelig...er jeg helt helt hjemme igen. Geneobring af det hele...det er skønt.

Nu er der overskud til at gå efter kosten og humøret og søvnen igen. Tilbage på ruten og vejen ind i livet og mit eget sind.

Og jeg glæder mig. Selv tysk hele sommeren bliver dejligt...jeg snakkede med en anden elev der søgte et kursus...og det var skønt at snakke med en medstuderende igen...en anden der også vil fremad...Dejlige verden og hurra for min nye psykiater ;) hun var dælme en god klaverstemmer...