hvad er min lidenskab i øjeblikket? Hvor er min ild?
Jeg har tygget og tygget på mine tænkte tanker og vendt frangsiden frem i søgen på bagtanker men jeg kan ikke finde andet end håbløshed.
Jeg er træt og tom og ensom mit i min landsby. Jeg ser mit liv frem til døden som en snorlige, ubarmhjertigt forudsigelig og ligegyldig ørkenvandring med oaser af sorg og pletvis lykkelig forglemmelse. Jeg har mistet næsten al min tro, størstedelen af mit håb og mit hjerte er alene med sin kærlighed. Jeg er blevet tilbageholden med og skammer mig over omfanget af den potentielle kærlighed jeg slæber rundt på. Jeg holder den tilbage af bekymring for at blive såret til endnu mere håbløshed og jeg skammer mig over den...well...fordi den ikke bliver budt velkommen i verden og derfor føles uønsket. Den bliver ikke næret og den bliver ikke værdsat- ergo ( har jeg tilsyneladende konkluderet) så må den lægges væk. Åh hvor jeg savner at elske igennem. Elske med alle vidunderligheder der er at modtage og give. Hvor smukt og favnende og dansende det kan være i al sin rummelighed.
Og det er jo umiddelbart ude af min kontrol. Jeg tror jeg må tygge videre på det her. Der er jo ikke andet jeg kan gøre.
