Følelseshalløj i den kolde vinter

Skal vi være kemisk afhængig af hinanden?

Artikel om kærlighedens kemi

I bund og grund er det kemi. Igen igen. Og det er jo ikke nogen hemmelighed. Så en verden hvor ovenforstående spørgsmål er det hyppigst stillede, ville vel give en eller anden form for retorisk mening. I hele denne mytekult omkring kærlighed og " den eneste ene" holdes lige dén kemiske reaktion hellig.

Spørgsmålet er, om lykken findes i mere klarsyn eller hengivelse til en form for forstillelse. Tilpasset nutidige og frisindede parametre naturligvis.

Et andet spørgsmål er, om sådannogen mere eller mindre latente narkomaner som mig selv, bør gøre en indsats for at undgå kontakt med potentielle kilder til dette. Det giver mig uendelig meget kreativitet. Jeg producerer og agerer når kjærligheden går mig på...nogle gange bare ved kontakt med en af de myter, som vækker de ældste minder om afhængigheden. Det forklarer hvorfor at stress og frustration sender tankerne ned af memory lane. Til hvad der har været af store følelsesnarkoperioder.

Hele valentine/kærlighedsfilm/roman/eventyr industrien, er som en narkoman der ønsker, at også du skal være på heroin. Hvorfor er du singel? Vil du ikke kende kærligheden?

Men så er det jo bare, om der er en sandhed i det. Om det for en gangs skyld er flertallet der har ret...

............

Gud ske tak og lov for, at disse nattetanker ikke er noget jeg bliver nød til at tage med mig imorgen :) Let it flow, glow and do the yoga. Selvom jeg i skrivende stund er på et tænksomt og grublende ordfyldt plan, så er der et liv fyldt med musik og leg i hverdagen. Skidt pyt med en overordnet sandhed. Klogere folk end mig skal nok sørge for ( sålænge at vi kæmper for at de gode vinder til slut :-) at hvad der end er rigtigt bliver tilgængeligt i en bedre udviklet verden.

Imens vil jeg glædes over, at være lige så meget bonderøv som resten af menneskeheden, og skrive den bedste musik, når ting ikke går som jeg synes :)

Godt igang i det nye år.

Så er det ugen hvor brevet vil dukke op. Det bliver interessant at se, hvilke evner jeg skal genopfriske dette forår. Mit bud står på bladlæsning og hørelære..men det er også klart de to mest udefinerbare af prøverne. Jeg har ingen anelse om niveauet.

Min kære familie hjalp mig igennem, hvad der viste sig at være en frustrerende søndag. Jeg har højst sansynligt tabt mine nøgler hjemme hos en fyr, hvilket var det største nederen twist på en ellers ganske udemærket dag. Dejligt med sex til at tage opmærksomheden væk fra denneher irriterende halsbetændelse. Men dagen gik fra at være tømmermændsstenet, til at være et transporthelvede med frustrerende venten på nyheder om nøglerne. Sikke en farce. Øv... Jeg har på ingen måde tillid til, at der er blevet kigget ordentligt efter dem. Jeg overvejer at spørge om jeg må komme og lede, hvis de ikke dukker op inde for en uge. Det er måske crazy? men det handler lidt om at stole på folks kompetance i at lede. Sikke en tillid. Jeg har bare ikke råd til et nyt sæt nøgler. Jeg gider simpelthen ikke miste penge på sådanoget lort.

Tilgengæld så har jeg endnu endnu endnu engang scoret dagen før jeg får min mens. Det er simpelthen til at stille uret efter det hormonflow. Sikke en verden. Det er simpelthen så stenet at jeg har gjort det, måske for femte gang. Enten er det et derren brown øjeblik, eller også så er det virkeligt noget der giver mening i forhold til en cyklus. Stenet stenet.

Jeg oræver at finde ud af, hvordan jeg skal forholde mig til at savne Londongenseren. Jeg er lidt havnet i en gråzone hvor vi ikke har aftalt/afklaret vores forhold. Jeg har ikke lyst til at være påtrængende med, hvad der måske er blevet et eller andet behov for nærhed, men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre i den her situation. Heldigvis er det spændende og stadigvæk en god ting. Det er en ganske fin oplevelse, at savne et menneske, når det er på den gode måde.

Jeg har en gammel elev som gerne vil hjælpe med at sætte hylder og halløj op. Det hjælper på forårsstarten, at få shinet lidt op hist og her. Måske endda tage stjerneskibet ud i rummet, via rumdesign... Plat men true. Jeg har nogle planer om store " vinduer" med stjernehimmel i soveværelset.

Alt i alt ved godt mod. Og økonomisk i stand til at overleve til lønningsdag. Hurra.

et forsøg på en begyndelse

I samtale med en ven, kom det såen frem fra ham, at når jeg fortæller om det jeg med opblødende humor kalder " min crack- periode" så har han antaget, at jeg pynter eller fortæller lidt i forløbet. Som han sagde " Du er jo historiefortæller"... Fuck... De ting jeg har delt indtil videre er hverken de forfærdelige eller de skræmmende...

Og det har fået mig frem til, at jeg må finde en måde at komme af med de her minder på. Nogen at dele det med, eller modet til at blogge det ned. Der har været en tid, hvor det var meget vigtigere at holde fast i nuet, end at undersøge det gamle...men tiden er moden nu. Jeg må på en eller anden måde få det integreret i min aktive hukommelse, for det må være en del af min fysiske bevidsthed på så mange måder. Der er gamle slidte spor i hukommelsen jeg kan gå ned af, som jeg kun halvt har et aktivt forhold til.

Men hvor starter jeg? Der er simpelthen så mange forskellige ambivalente følelser at håndtere, at det ikke rigtigt er til at finde frem. - De mest pinlige? De mest fysisk kompromiterende? De irationelle skræmmeting? Eller bare nogle af de situationer der virkeligt var helt fucked op uden min indvirken?

Kedelighed...

Verden har endnu engang vist sig fra en ufattelig horribel side. Unikt univers efter unikt univers bliver slukket på horrible måder. Selvom jeg er omgevet af enighed, er der ingen værktøj til vores rådighed. En enkelt pind at kaste efter det store monster, men intet der vil få nogen til at lytte. Skaden er sket. Verden står i flammer.

Og her sidder jeg på min tømmerflåde i det smukke ishav. Intet kan røre mig og jeg intet kan jeg røre. Intet umiddelbart kan gøre mig ondt, og intet kan jeg gøre godt. Det er noget fuck.

Og samtidigt er det så pisse ene. Jeg ved, at der er en demonstration lige om lidt. Men jeg kan ikke rumme tristheden. Rumme at være sammen med flere, mange, en masse, der føler det samme og vide... baseret på årevis af samme håbefulde gange, at det ikke fucking virker. Fuck. Mit hjerte brænder for de rædsler jeg ikke kan rumme. Ikke på nogen måder kan komme rundt om. Øv...Hvordan kan det andet? Laden stå til? livet går sin gang? pubad...

----------------------------------------------------->

På det helt personlige egoistiske plan, så keder jeg mig. Fyldt med rædsel for andres forfærdelighed og dump kedsomhed for min egen. Jeg vil virkelig gerne møde bare et...måske flere inspirerende mennesker.

Måske jeg ikke gør det, fordi jeg ikke lever op til de samme krav. Det ville være et meget menneskeligt træk. Men jeg savner nu at møde en fønix...eller i det mindste en der kæmper for at være det. Med nysgerrighed og overbevisning. Med længsel og styrke.

Men imellemtiden koger jeg suppe, spiller poker og håber, at finde min indgang til at hjælpe med fred i mellemøsten...

sex, intimitet og blandet pludder...

I denne tid, hvor dagene bliver lysere og det forførende forår nærmer sig, der har jeg tænkt en masse over de milliard forskellige ting der er i sex. Ikke mindre og desværre hellerikke mere verdensomvæltende tanker har drejet rundt i hovedet.

Jeg startede med det fysiske samvær relativt sent. På den anden side af 20 og der var nok gået endnu længere, hvis jeg ikke havde haft en masse paranoide rester i tankerne omkring det. Jeg hoppede ud i projektet i en kollosal brandert og blev kørt til de riges by af en gammel mand og derefter defloreret. Og så var jeg i første omgang ikke så bange længere. At jeg efterfølgende kom frem til, at der fantes mange bedre måder at opleve det på, det er jeg meget taknemmelig for.

Det er simpelthen så fantastisk en umulig blanding at forholde sig til. Blandt andet fordi:

- Det er som udgangspunkt en " naturlig" process,- som fandtes før intellektet. Så der er muligheder for at dyrke sex "helt" uden sin bevidsthed.

- Samtidigt kan det være en af de største stimulanser for intellektet. - Men ikke nødvendigvis på de samme præmisser som stimulerer det " Naturlige"

- Det er såen den eneste aktivitet umiddelbart ( jeg har ikke googlet det) som foregår inde i os. ( naturligvis er det mit kvindelige perspektiv der spiller ind her) men stadigvæk... Det er mega stenet :)

Og det er også det jeg tripper over...egentligt... Hvordan jeg først nu er nået frem til, hvor crazy og betydningsfuldt det er, at det foregår så ekstremt intimt. Eller... Jeg ved ikke om det er betydningsfuldt ala åbenbaringer og amok... Men jeg har ikke oplevet det som værende dét før. Selvom det er foregået inde i mig agtigt. Og det giver en anden og ret så spændende oplevelse. Ikke at fornægte den fordrukne og naturlige ( jeg er rimeligt naturlig til hverdag, men på ingen måde så zen som alko kan gøre mig ;) ) fysiske leg. Men jeg er glad for at have oplevet noget, som næsten kunne kaldes fuld bevidsthed om "agten" Det kommer til at udvikle tingene endnu mere...til endnu mere spændende ballade. Jeg kan stadigvæk ikke få mit hoved viklet rundt omkring det, og regner ikke med, at det sker lige foreløbigt.

Og der er så dramatisk en skævvridning i samfundet, hvad angår oplysning og filosofi omkring sex. Det er så spøjst, at porno er et klik væk, men det kræver flere ugers nørdet yogavideodownloading for at tumle ind i betragtninger om flow og filosofi og sex. Hvor der rent faktisk er ureligiøse men alligevel "alternative" betragtninger om mulighederne og fokus.

Og jeg spekulerer også løs over hvordan det er for en mand i sexsituationer. Jeg ved jeg nok aldrig får oplevelsen, men den forundrer mig. Jeg kendte engang en fyr, der altid tyngedes af, at sex var noget man skulle gøre mod den anden... jeg mener ikke, at det nødvendigvendigvis skal være sådan...men det virker somom det er et naturligt sted, at komme hen. At forholde sig til, at ens tilfredsstillelse foregår inde i et andet menneske....wau...det er rimeligt multifacetteret.

Og at skulle ønske sig noget ind i sit indre univers....det er en meget...tja...ikke noget jeg tænkte så meget over i starten, men helt klart noget, der har gjort mig fabelagtigt selektiv. Men spøjst, at min kultursvampebevidsthed ikke fik den med. Det er tilsyneladende ikke vigtigt for en kvinde, at tænke sådan omkring sex.... Mere noget med at håbe, at han vil elske hende dagen efter og håbe at han gider- og senere lære at kræve- at man får en orgasme...Mærkelig mærkelig verden.

------------------------------
Her i stjerneskibet er jeg begyndt at spille poker igen, og begyndt at vinde. Desuden har jeg fået datoen til min optagelsesprøve til musikvidenskab. Jeg håber jeg overlever bare nogenlunde, for jeg ved allerede, at der er alt for meget bagagge til, at det kommer til at gå godt med søvnen. Men jeg burde kunne klare det nogenlunde...og så må jeg håbe, at det går til bestået med alle de benspænd jeg medbringer.

Historiefortællingen går som man kunne håbe.

Jeg havde et fantastisk romantisk nytår. Det var vidunderligt at dele det med en og måske kunne være der lidt tilbage.

Jeg har fået plads i et øvelokale - Hurra!

Og jeg er først nu ved at løbe tør for penge. Skide fantastisk. Men vi har stadigvæk brænstof og fremtiden er vor.