onsdag den 11. maj 2011

Når tingene falder i hak

Så er det endnu et tidspunkt hvor religionen har sin åbenlyse fordele...For hvad eller hvor skal man ellers rette sin taknemmelighed hen? Til sig selv? " Tak for at du smeder din lykke godt?" Det må det jo være... " Hver aften før jeg går i seng siger jeg lige en lille takkebøn - til mig" hmm.... Der ligger en rollespilsscenariedetalie gemt i den idé.

Glad og skal lige rundt om den glade vågne hjerne og prøve at sove. Har et nyt søvnværktøj i baglommen som måske virker. Spændt på dén konto for første gang i årevis.

Sommeren lokker med skønne uforpligtende legeting og jeg tør stole på, at det bliver uforpligtende...og ligemeget hvad der så end sker, så betyder det, at jeg ikke kan fucke det op, og at det derfor bliver rigtig godt. Eksamen er i fuld gang i KLM og det skal nok virke. Endelig har jeg min kurv nøjagtig så fuld som jeg kan magte,- uden at det dog er hjernedødt nemt. Dét er lykken for mig. Udfordringer der kan magtes, i hvilken form de nu kræver i forhold til hvilket område og hvilken kombination af kompetencer. - Endnu mere lykkelig er det så, hvis det er det mere (eller mindre) tilfældige sammenspil imellem flere mennesker der løser udfordringer. Dopamin gir store grin og stort velvære. Jeg elsker at arkitekten og jeg stadigvæk arbejder med scenariet. Selvom det ikke er på højtryk, er der små brikker der falder på plads. Den store udførsel er naturligvis om vi kan føde bæstet, men det burde være overkommeligt medmindre han eller jeg viser sig at have usete og graverende personlighedsbrister. Hurra for at leve længe og længe nok til at være blevet klogere. Dét kan jeg dælme godt lide.