Jeg tror at jeg lander lidt i såen...Det nye perspektiv? Eller er ihverttilfælde ved at stille lidt skarpt på det. Måske det bare er ved at være ædru fra weekendens baden i krop og hormon-indtryk!
Jeg tror at jeg har brug for at trække mig stille og roligt? Ease out of it måske? Ikke skrive en stor og bombastisk alt-forklarende rant, men mere såen step by step? Mærke mig selv i det?
Det er ihverttilfælde sådan, at jeg synes det ville være meget tungt at skulle gøgle et eller andet sammen med én, der så tilbageholdende med kommunikation på chat. Det ville være lidt anderledes, hvis han så havde lagt op til at gennemføre den foreslåede kommunikationsforandring (videochat) men jeg får fornemmelsen af, at det også ville skulle være mit arbejde. Og jeg kigger ikke rigtig efter mere arbejde! Dét er en af kerne-tingene. Jeg vil have dejlighed og det skal ikke koste mig meget stress og overtænkning. Og! jeg tænker altså at det godt kan lade sig gøre uden at min hjerne spasser helt ud, i relationer med folk der kommunikere mere og som er mere 'på'. Det er for svært at vide og mærke i det her og det virker ikke godt for mig. Jeg antager, at jeg ville kunne holde samtaler kørende hvor jeg sprayer ud med spørgsmål - og jeg kan sagtens finde på endeløse spørgsmål. Dét er intet problem. Men det får mig til at føle mig som et higende væsen. Somom jeg er helt lavet af længsel. Somom at jeg står udenfor en dør og presser mig på. Det vil jeg ikke sætte mig selv i. Det ender med at opbygge flere følelser end jeg egentligt har, fordi jeg ender ude i at performe det somom jeg er endeløst betaget. Der er der sikkert mange der er ok med det, men jeg kører tør. Nok fordi det ér et af mine kærlighedssprog tror jeg. Såen at vise interesse. Og jeg vil da være og føle mig interessant til gengæld også som minimum så. Som jeg nogle gange får mumlet i mørket....' Hvis jeg ikke er andet, så er jeg da i det mindste fucking interessant!' - Selvfølgeligt vil jeg godt lave arbejde i relationer, men det er når der er et mere garanteret overskud.
og altså...Der er et eller andet semi hjælpeløst over, at reagere godt på at blive stillet spørgsmål og få opmærksomhed, men ikke være i stand til at gengælde det. Det minder mig lidt om såen...'the orgasm gap'. Altså dét, at femme-opdragede folk har meget færre orgasmer i et hetro parforhold. Det er jo ikke fordi de har sværere fysiologi (lesbiske par har det højeste orgasmetal af alle par) men fordi de også giver mere opmærksomhed end de får. Sådan har jeg det med samtaler og spørgsmål. Det er dét jeg virkeligt elsker. Jeg elsker at stille spørgsmål og sådan set også at give orgasmer, men på et tidspunkt får jeg også nok af at være giveren. Spørgeren. Opmærksommeren. Subjektet til Objektet. Jeg vil være objekt og opfyldt og spændende. Jeg vil være høj på opmærksomhed og endorfiner og oxytocin. Og så vil jeg jo gerne gensidigt forelske mig i folk. Det ville også kræve noget gensidighed og kommunikations-stabilitet af en eller anden slags. Men som minimum vil jeg have spirende spændende relationer, hvor det ikke er mig der bare laver den tunge ende af relationsarbejdet.
Det er sikkert drøn attraktivt, at kunne læne sig tilbage og smide en flaskepost afsted og så aktivere en masse veldresseret femmitet og spørgsmål og omsorg. Det er jo fint hvis det ikke kræver mere for folk, at begå sig i datingland. Jeg tænker også at det måske bare handler om det individuelle temperement. Der er vel nogen der elsker at lave det arbejde og hengive sig til det. Eller som ikke engang tænker over det. Men det gør jeg ikke og det gør jeg bare.
Så jeg tænker at jeg holder lidt igen med kommunikationen og giver mulighed for det uventede at springe frem, men jeg holder ikke vejret. Jeg venter måske lidt i spænding, men ja. Komboen af, at være dårlig til noget og ikke så tage hånd om det er såen meh. Og ellers er det jo bare mig der faktisk ser/opfatter/fornemmer manglen på interesse, selvom den ikke bliver udtalt og såen samler op på den. Og så er jeg jo stadigvæk igang med at lave arbejde som jeg ikke er interesseret i og overveje/kommunikere for nogen der burde gøre det selv.
Oh well. Måske jeg bare sender linket til den her post på et tispunkt når jeg er helt færdigbagt på det.
