mandag den 11. april 2011

bla bla

Jeg ville ønske min kvalme kunne forsvinde. Lige nu ville jeg ønske der var en der kunne holde om mig, og få kvalmen til at gå væk, men jeg kan ikke forestille mig, hvilket menneske der skulle være trygt nok. Ærligt nok og uden agenda. Overskudsagtig nok og uden en bismag af at burde være et vigtigere sted og at jeg krævede tid fra personen, som ikke kunne undværes.

Jeg ville ønske, at jeg kunne brække det op og få det overstået, men kvalmen sidder i hoved, selvom den føles så forbandet fysisk.

lige nu ved jeg ikke, hvordan jeg kan forholde mig til verden. Om der er smukke nok ting, til at kompensere for lorten. Om smerten er det værd. Om der er nok lykkedoser tilgængeligt for mig, til at gøre op med tårene. Jeg er så utroligt trist. Mit hjerte er gået i stå. Jeg føler mig gjort til grin og til nar, brugt og smidt væk og så utroligt banal og ligegyldig og fad. Så dum og naiv. Så latterlig.

"hende vejbumpet på vej imod noget ægte"

Hende, der ikke havde favnet sådan en drøm før og som aldrig havde forventet, at skulle lokkes til at gøre det. Sesam åbn dig og verden blev en anden. Bare ikke i virkeligheden. Bare som en pause inden det rigtige...bare ikke for mig.

Please lock me away
And don't allow the day
Here inside, where I hide with my loneliness
I don't care what they say, I won't stay

holder fast i flåden

Jeg bliver nød til at holde fast i min tømmerflåde. Nød til at stole på mine oplevelser og min overbevisning om tingenes kausale forbindelser.

Det stormer og det er så forfærdeligt svært at klamre sig til bjælkerne af min virkelighed. Og det er jo egentligt berettiget. Alt andet lige har jeg taget fejl, så mange gange før, så hvorfor skulle jeg stole på mit fundament?

Jeg er stadigvæk søsyg. Når jeg får mulighed for at proviantere, så får jeg skaffet det mest nødvendige, men bølgegangen slukker sulten. Jeg længes efter appetit. Efter at begejstringen vender tilbage. Efter at frygten for havet forsvinder igen.

I dag er det bare en tropestorm og imorgen stråler solen igen. I dag er det vådt og regnen driver ned af mit ansigt. I morgen er der musik og varme. I morgen.

Jeg håber snart " The good book" ankommer, så jeg har trøst til min usikre bevisthed og mit sårede løvehjerte.