Viser opslag med etiketten undervisningsmateriale. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten undervisningsmateriale. Vis alle opslag

onsdag den 5. december 2012

praktik onsdag uge 3

Så har jeg undervist en masse børn i grundlæggende nodelære. Rugbrødsundervisning kunne man være fristet til at kalde det. Jeg må indrømme at de tre timer jeg har haft - med tre hold børn- har bombet mit hoved så meget, at jeg ikke kan huske hvordan den første time gik!

Altså udover at det gik ret fint.

Jeg har gennemgået rytmer i noder ud fra konceptet om et koordinatsystem. Y aksen er tonehøjde og X aksen er bevægelse i tid. Idag har vi fokuseret på tid og på nodetyper. Det kører over i noget brøkregning hvor at 5b ikke fik så meget af den men noget ( så vidt jeg husker - jeg havde dem først) og 7b's drenge og derefter piger fik noget af brøkeriet. Jeg synes f.eks at hele konceptet om punkterede noder er en fabelagtig ting når det kommer til brøkregning og udfordring.

Med 7b's drenge tog vi hele undervisningen siddende, og bagefter spurgte læreren om jeg ikke skulle have haft dem op på gulvet! - altså...i situationen var jeg påvirkelig og sagde " jo det burde jeg have prøvet at få tid til"...men virkeligt? Skal al musikundervisning have noget sukker oveni? Må der ikke være hele 45 minutter uden noget gøgl? Jeg er vidst virkeligt den ubarmhjertige lærer for jeg sidder nu og tænker tilbage og synes FUCK det! Fuck gehørlærte sange og frem med nogle kompetancer. Jeg kan sku ikke huske en skid jeg lærte i folkeskolens musik- for den sags skyld heller ikke i gymnasiet! Jeg har tilkæmpet mig ting via privatlærere og så har Dark sat resten på plads. Det virker på mig som quick-fixes når vi skal spille. Jeg kan sagtens følge at vi skal have noget der er engagerende- men med min egen klasse ville vi forhåbentligvis få nogle udfordringer og noget "jay vi kan bruge vores ting til noget" ud af det i stedenfor.

Hvis der var tid ville jeg gerne have dem til at skabe ting selv, men jeg har ikke fået forklaret om der er ressourcer til det og derfor er det svært at forberede forløb når der heletiden er "hmm mon der overhoved er papier og skrivedimser deroppe i det musiklokale"...Christ...hvis jeg havde en klasse i musik ville jeg dælme insistere på at der skulle være nodepapier!

Anywas...7b's drenge havde jeg for meget materiale til og måtte stoppe en rytmelæsningsøvelse med halvvejs...7b's piger kom for hurtigt igennem materialet og vi ende med at synge.

konklusion på det er: at erfaring må komme med hvad der tager hvor meget tid.

Så jeg gennemgik de forskellige nodeværdier med dem allesammen og med 7b's drenge udleverede jeg så en sang hvor jeg bad dem om at sige nodeværdierne i en takt hver - dette nåede vi ikke super langt med, men jeg overvejer at repetere dem igen. De var generelt med, men nogle af dem var næsten umulige at engagere i opløbet. Til gengæld var den direkte applikation ret fin - altså alle kunne deltage (ikke gøre det fejlfrit) når de skulle læse en takt.

Med 7b's piger gennemgik jeg toneværdierne ned til 1/16 dele og derefter gik vi på gulvet og klappede dem ( jeg føler lidt det var efter press fra læreren nu jeg kigger tilbage) og jeg synes ikke det gav så meget. Derefter læste de nogle rytmeeksempler jeg havde skrevet på tavlen og derefter klappede de dem. Til sidst sang vi " decembersangen" simpelthen fordi der var tid tilbage. Jeg ville sådanset gerne have brugt den samme øvelse som med 7b's drenge, men med pigerne havde jeg ikke forklaret overbindinger og punkteringer så det gled lidt.

Imorgen tror jeg at jeg vil afprøve min første ting igen - eventuelt med nogle bedre rytmenoder hvis jeg kan finde dem.

---------------------------

en måde jeg er endt med at holde styr på dem er, at når nogen "ikke kan sidde ved siden af hinanden" så flytter jeg en. Det er lidt interessant i forhold til et " almindeligt" klasselokale hvor man ejer sin egen plads. Det er den mest smertefrie og hurtige og uforstyrrende måde at stoppe noget der kan eskalere eller bare fortsætte med at være forstyrrende. Om det virker i længden har jeg jo ingen anelse om.

onsdag den 28. november 2012

dag 3 ( ish) Praktik - tilbage på pinden!

Så! Klokken er 18.48 og jeg er endelig hjemme foran skærmen ( og venter på aftensmaden skal ringe på døren). Der har været obligatorisk kor og sammenspil i søborg snapt efter at jeg var færdig på praktikskolen, så der har været tid til en smule reflektion, men tilgengæld er jeg ikke længere sikker på hvad der skete i hvilken time:-o

Jeg må prøve at stykke det sammen nogenlunde alligevel.

Ifølge mit praktikskema har jeg haft 5b alene fra 10.00 til 10.45 og derefter hjulpet min medpraktikant med hendes timer ( ved at lave rytmik i halvdelen af den første og en trediedel af det næste)'

7b var delt op til undervisningen og endda i køn, så vi havde drengene først og derefter pigerne. For det første gjorde det vanvittig forskel at have en halv størrelse klasse = meget mere overblik - og på denne skole især gulvplads. For det andet frister det til at lave totalt mange generaliseringer omkring hvordan de her børn allerede er kønnet til en meget forskellig opførsel og respons i sådanne situationer.

Og jeg mener...der var virkeligt forskel på hvad pigegruppens time og drengegruppens præsterede. Pludselig sidder jeg og får lyst til at lade drengene gemme sig bag ved instrumenterne, fordi pigerne bare kørte på og havde styr på deres opmærksomhed til en grad hvor man skulle tro de to grupper ikke var på samme alderstrin.

Jeg har ingen anelse om hvorfor dog. Jeg har utroligt mange lomme-teorier, men jeg har ikke rigtig lyst til at vove mig ud i sådannoget retroaktivt pseudo-evolutions-psykologisk palaver.

Jeg lavede 4 skridt og derefter den rytmiske basisopvarmning med alle tre klasser ( så vidt jeg husker) Derefter lavede jeg lidt kopiering med 7b-(d) og en masse ekkobrønd med 7b-(p)  - 7b (d+p) blev derefter kørt igennem noget gospelinstudering med medpraktikanten og jeg hang ud og observerede ( og støttede lidt på en conga hen imod slutningen)

--------------------

Observationsspørgsmål! : Så flere af de sangere jeg går på hold med er cvt uddannede sangere og sanglærere ( complete vocal tecknique - så vidt jeg husker) og de sætter ikke rigtig deres lid til klassisk opvarmning hvor man kører rundt i randregistrene i fine skalaer og spring. De holder mere på at kroppen skal være klar og vågen og så skal man synge med forståelse.

Men...I forhold til en 7ende eller en 5te klasse, så tænker jeg at alt det der skalagøgl kan have et meget ønsket biprodukt. Altså...Måske skal man skyde hul i om det faktisk gør noget for stemmens halløj og fokusere på, at man får skrålet lidt så man tør synge lidt højere når det gælder?

både p og d'erne havde mange der slet slet ikke turde mere end at pippe. Jeg tænker at opvarmning(komma fjollet?) måske kan være med til at få mere lyd ud af dem?

______

Hvad skete der af bemærkelsværdige ting i min aleneundervisningstime?

2 ting!

Nr. 1

den første var, (synes jeg) at det gik ret så godt overordnet set, selvom det er ret meget et stressprojekt at have en hel 5 klasse ude i en lille bitte cirkel ( i forhold til hvad man kunne ønske sig) og bevæge sig. Det er utroligt nemt at tjatte til hinanden og jeg ville ønske jeg kunne fordele dem over mere plads så fristelsen simpelthen var mindre.

Men jeg husker det somom at de kom godt igennem følgende:

Klap til stilhed ( og træning igennem timen)

Hvordan klapper man forskelligt

4 skridt

rytmebasis med 4 skridt

rytmekor af nogle af rytmerne fra julerytmetingen [juleknas]

derefter klappede vi nogle af rytmerne, man kunne vælge at sige dem imens man klappede osv...Og jeg forklarede hvad trioler er :p

Mange af dem endte med at kunne gå i fire - finde hjem til 1 og starte op igen og kunne klappe/sige f.eks trioler imens...Det synes jeg er ret ok. NU skal jeg så finde ud af hvor vi skal hen med det :)

Nr. 2

der var massere af kaos og en masse jeg skulle holde fast ved roret, men der var én elev der stod fuldstændigt af og lukkede ned. Læreren spurgte om han havde tænkt sig at deltage og efter en afvisning på dét, så sagde b at han skulle blive efter timen. Efter timen kunne jeg så overvære en "lærer/elev" samtale om deltagelsesniveauet, hvor eleven ikke helt i starten kunne forklare hvorfor at der blev lukket ned og nægtet. Det gjorde faktisk lidt ondt i hjertet (og idealerne) at høre " du skal deltage, du har faktisk ikke noget valg, det er ikke sådan at man har et valg når man går i skole" sagt...især om musik...Suk...

Det eleven fik formuleret var " jeg gider skuda ikke sådannoget 0-klasses x (x =gøgl/shit/?? ord jeg har glemt)"...og der tænkte jeg pludseligt " hmm... har jeg overhoved perspektiveret det her for dem?" altså..jeg mener - selvfølgeligt kunne han have konfronteret mig med det og så havde jeg forklaret hvad i alverden den her slags bruges til og hvorfor de skal lave det, men måske det er mit ansvar at foregribe den slags? Måske jeg skulle have brugt en sjat Klafki oveni min Dewie og søgt at perspektivere det til elevernes nutid. At vise dem hvorfor det er relevant for dem at bruge det her ( om ikke andet så inde for musik)

- b prøvede at få kontakt til elevens klasselærer i spisepausen for at tjekke om det var en normal reaktion eller om det var et unikt tilfælde. Jeg fik ikke indtrykket af, at b syntes jeg havde gjort noget galt, men jeg tænker jeg gerne ville snakke med eleven/om ikke andet huske at notere det så det ikke sker igen.

----------------------------------------------------

Jeg tænker jeg var en lidt rodet undeviser idag og undskylder det med syg, men jeg er ikke tilfreds med en elev der føler sig så krænket at aktiviteten, at eleven lukker ned. Der er selvfølgelig muligheden for, at det e noget der sker dagligt ( men normalt ikke i musik med b) men derfor er det stadigvæk et godt gok i hoved at få. Jeg vil nu prøve at lade være med at have det som eneste fokus for min dags (små)præstationer og sige: puha hvor er jeg træt og hvor lærer man dog meget i såen en praktik hvis man gider :)

onsdag den 26. januar 2011

Praktik dag 13/14 mandag og torsdag d. 24 og 26/1 2010

Så - hovedpine og søvnløshed gjorde at jeg ikke fik blogget i mandags og deltaget i undervisningen igår. Tilgengæld er jeg tilbage i fuld vigør og har haft Natur og teknik og Musik idag.

Hmm... JEg ved ikke om det giver mening at gennemgå tingene minutiøst idag. Projektet i N/T omkring vej og det at lave en vejrudsigt virker utroligt stort og kaotisk på mig- og måske projecerer jeg,- men det virker også somom børnene ikke forstår hvor længe, hvor detalieret, hvad og hvordan de egentligt skal lave det projekt. Læreren taler begejstret om, at det er spændende at se hvad de får ud af det. Jeg har svært ved at se, at de ikke kunne bruge deres tid mere effektivt.

Hun har nævnt mange gange, at hun generelt har udskolingselever, og jeg synes at det præger hvad hun mener de kan administrere. Samtidigt er det her, hvor jeg synes jeg hjælper med problematikker som jeg ikke ved hvordan hun ville løse ellers. At sprede en klasse af 11 årige ud over 3 lokationer fordelt på to bygninger synes jeg lidt er, at tænke høje tanker om deres formåen. Jeg ved sku ikke om jeg ville have haft selvdiciplin til at få lave noget effektivt uden opsyn i to timer.

I starten sagde hun " på biblo eller edb i jeres grupper" og så hoppede jeg ind og sagde- der er 3 der har været væk da grupperne og rollerne blev fordelt- og de andre kan ikke nødvendigvis huske hvad deres roller er.

Så (kan jeg ikke lige huske om jeg spurgte om lov til) bad jeg dem om at gå tilbage til deres pladser - de var naturligvis på vej rundt og ud og op og ned- og så tog jeg dem én gruppe af gangen og spurgte et medlem hvem de var og hvor de ville arbejde og så sendte dem afsted. På den måde var den sidste gruppe dem hvor kun én havde været der sidst og hun tog over for at forklare dem hvad det var de skulle og hvilke roller de havde, og så gik jeg til den anden bygning og åbnede op for edb.

Biblioteket havde ikke mange " hvordan laver du en vejrudsigt" bøger og de børn der gik derop følte sig lidt lost i hvad og hvordan. Dem nede i edb vidste ikke helt hvad de skulle lede efter. Skulle de finde en 5 døgnsprognose og kopiere den? Skulle de se noget vejrudsigt osv...

Da en klokke har ringet ( og det var vidst nok til frikvarter) kommer jeg over til en af de næsvise ballademager drenge som sidder - og har siddet- og spillet et spil på facebook. Jeg siger" Det er ikke det du skal sidde og lave nu" og han siger højt og uforurettet " DET HAR JEG ALTSÅ FÅET LOV TIL AT LÆREREN" ... Jeg blinker og svarer " Sådan skal du simpelthen ikke snakke til mig" - Det kan være hun har gevet ham lov eller ej,- men jeg har for det første ikke et problem med lige at sætte mig i autoritet - og for det andet har jeg ret til at kræve en ordentlig tone i hans tiltale. Jeg er ret stolt af, at det var min refleksreaktion. Den opfyldte hvad den skulle uden at vi skulle ud i en " hun sagde/jeg mener" ting.

Kaos kaos og slut med de timer. Pause og så musik. Vi aftalte at jeg skulle spille Fætter Mikkel og de skulle lære en ny dans. De dansede først en anden dans af Tine Mynster tror jeg det var og [indsæt den anden senere] og det virkede rigtig godt. Også der hjalp jeg til med at holde styr på " slå hinanden i nødderne" drengene og byttede dem rundt/ kiggede voksent og misbilligende/ og bad om stilhed.

Det var bare rigtig fint og de cd'er med instruktioner er så ligetil at gå til, at jeg ikke forstår hvorfor vikarene ikke bruger dem, isteden for at tage dem over og hygge i klassen. Det er simpelthen for dårligt og jeg vil på en fremtidig skole have den slags materiale og have at eventuelle vikarer får oplyst hvordan det virker / andre lærere også ved det.

Skete der vigtige ting i mandags? Jeg opdagede en måde at forklare ( det bindslet kalder lange kontra korte vokaler) og som jeg kalde svenske kontra danske vokaler i spisepausen. Min forklaring er, at a,o,i osv skal siges som vi ville gøre på dansk hvis der var et H bagefter...forskellen på an og ahn eller dom og dohm. Derefter sendte jeg dem ud i grupper og lære remserne udenad og var først lidt meget rundt og instruere dem, indtil Læreren sagde " lad os se hvordan det går og lade det bære eller briste" - i den - meget lille og med faste rammer- situation, syntes jeg det var en dejlig åbenbaring. Her kan de lære noget af at fejle fordi det er 20 minutters arbejde og direkte respons. Så havde jeg dem oppe ved tavlen gruppe efter gruppe ( og to grupper til sidst da de havde 2 vers af den samme remse hver) og så var jeg hurtigt responsperson på deres fremlæggelse og arbejde. Massere af positivt og lidt kritik. F.eks - godt at i kunne den i kor, men jeg ville gerne have haft mere svensk udtale.- Jeg slog også noget hurtig latter i jorden da en gruppe havde klassens mindste dreng stået i midten imellem to af de høje og nogle af de andre drenge begyndte at påpege det og gøre grin og jeg sagde " stop det tak, Der er intet at grine af når nogen skal stille sig op og gøre noget der er svært" - og Læreren sagde til mig " det ville jeg også have gjort" - som er en stor stor kompliment fra hende.

Mandagens tidligere timer bestod af en fremlæggelse, mål for læsning og powerlæsning. Der er en kæmpe forskel på hvor meget de kan læse. Det strækker sig fra 105 sider til 25...Det er alligevel en del. De evaluerede om de nåede deres mål i sidste uge og hvis de gjorde så skulle de gerne lægge 5 sider til. Det er en dejlig metode og jeg kan godt lide at de bare læser noget de kan lide og kun konkurrere med sig selv. Der er ikke noget " hvormeget fik du så læst" foran hele klassen. Jeg synes virkeligt der er et godt samspil imellem hvad der er offentligt og privat.
Læreren arbejder med at prøve at bryde de kliker op som børnene er i, men jeg tror det kræver et Team - altså en samlet indsats fra de lærer der har dem- før det er noget man aktivt kan lægge fokus på.

Udover det: tvillinger i samme klasse er åndsvagt. Bum Basta! Det nytter ikke noget at have så stærk en alliance i et fælleskab og samtidigt er det ikke godt for deres selvstændighed.

Igår havde jeg mareridt og nær-migræne og kom ikke afsted. Jeg ville ønske jeg havde kunne følge deres arbejde med deres mindmap i matematik, men sådan er dét.