onsdag den 28. november 2012

dag 3 ( ish) Praktik - tilbage på pinden!

Så! Klokken er 18.48 og jeg er endelig hjemme foran skærmen ( og venter på aftensmaden skal ringe på døren). Der har været obligatorisk kor og sammenspil i søborg snapt efter at jeg var færdig på praktikskolen, så der har været tid til en smule reflektion, men tilgengæld er jeg ikke længere sikker på hvad der skete i hvilken time:-o

Jeg må prøve at stykke det sammen nogenlunde alligevel.

Ifølge mit praktikskema har jeg haft 5b alene fra 10.00 til 10.45 og derefter hjulpet min medpraktikant med hendes timer ( ved at lave rytmik i halvdelen af den første og en trediedel af det næste)'

7b var delt op til undervisningen og endda i køn, så vi havde drengene først og derefter pigerne. For det første gjorde det vanvittig forskel at have en halv størrelse klasse = meget mere overblik - og på denne skole især gulvplads. For det andet frister det til at lave totalt mange generaliseringer omkring hvordan de her børn allerede er kønnet til en meget forskellig opførsel og respons i sådanne situationer.

Og jeg mener...der var virkeligt forskel på hvad pigegruppens time og drengegruppens præsterede. Pludselig sidder jeg og får lyst til at lade drengene gemme sig bag ved instrumenterne, fordi pigerne bare kørte på og havde styr på deres opmærksomhed til en grad hvor man skulle tro de to grupper ikke var på samme alderstrin.

Jeg har ingen anelse om hvorfor dog. Jeg har utroligt mange lomme-teorier, men jeg har ikke rigtig lyst til at vove mig ud i sådannoget retroaktivt pseudo-evolutions-psykologisk palaver.

Jeg lavede 4 skridt og derefter den rytmiske basisopvarmning med alle tre klasser ( så vidt jeg husker) Derefter lavede jeg lidt kopiering med 7b-(d) og en masse ekkobrønd med 7b-(p)  - 7b (d+p) blev derefter kørt igennem noget gospelinstudering med medpraktikanten og jeg hang ud og observerede ( og støttede lidt på en conga hen imod slutningen)

--------------------

Observationsspørgsmål! : Så flere af de sangere jeg går på hold med er cvt uddannede sangere og sanglærere ( complete vocal tecknique - så vidt jeg husker) og de sætter ikke rigtig deres lid til klassisk opvarmning hvor man kører rundt i randregistrene i fine skalaer og spring. De holder mere på at kroppen skal være klar og vågen og så skal man synge med forståelse.

Men...I forhold til en 7ende eller en 5te klasse, så tænker jeg at alt det der skalagøgl kan have et meget ønsket biprodukt. Altså...Måske skal man skyde hul i om det faktisk gør noget for stemmens halløj og fokusere på, at man får skrålet lidt så man tør synge lidt højere når det gælder?

både p og d'erne havde mange der slet slet ikke turde mere end at pippe. Jeg tænker at opvarmning(komma fjollet?) måske kan være med til at få mere lyd ud af dem?

______

Hvad skete der af bemærkelsværdige ting i min aleneundervisningstime?

2 ting!

Nr. 1

den første var, (synes jeg) at det gik ret så godt overordnet set, selvom det er ret meget et stressprojekt at have en hel 5 klasse ude i en lille bitte cirkel ( i forhold til hvad man kunne ønske sig) og bevæge sig. Det er utroligt nemt at tjatte til hinanden og jeg ville ønske jeg kunne fordele dem over mere plads så fristelsen simpelthen var mindre.

Men jeg husker det somom at de kom godt igennem følgende:

Klap til stilhed ( og træning igennem timen)

Hvordan klapper man forskelligt

4 skridt

rytmebasis med 4 skridt

rytmekor af nogle af rytmerne fra julerytmetingen [juleknas]

derefter klappede vi nogle af rytmerne, man kunne vælge at sige dem imens man klappede osv...Og jeg forklarede hvad trioler er :p

Mange af dem endte med at kunne gå i fire - finde hjem til 1 og starte op igen og kunne klappe/sige f.eks trioler imens...Det synes jeg er ret ok. NU skal jeg så finde ud af hvor vi skal hen med det :)

Nr. 2

der var massere af kaos og en masse jeg skulle holde fast ved roret, men der var én elev der stod fuldstændigt af og lukkede ned. Læreren spurgte om han havde tænkt sig at deltage og efter en afvisning på dét, så sagde b at han skulle blive efter timen. Efter timen kunne jeg så overvære en "lærer/elev" samtale om deltagelsesniveauet, hvor eleven ikke helt i starten kunne forklare hvorfor at der blev lukket ned og nægtet. Det gjorde faktisk lidt ondt i hjertet (og idealerne) at høre " du skal deltage, du har faktisk ikke noget valg, det er ikke sådan at man har et valg når man går i skole" sagt...især om musik...Suk...

Det eleven fik formuleret var " jeg gider skuda ikke sådannoget 0-klasses x (x =gøgl/shit/?? ord jeg har glemt)"...og der tænkte jeg pludseligt " hmm... har jeg overhoved perspektiveret det her for dem?" altså..jeg mener - selvfølgeligt kunne han have konfronteret mig med det og så havde jeg forklaret hvad i alverden den her slags bruges til og hvorfor de skal lave det, men måske det er mit ansvar at foregribe den slags? Måske jeg skulle have brugt en sjat Klafki oveni min Dewie og søgt at perspektivere det til elevernes nutid. At vise dem hvorfor det er relevant for dem at bruge det her ( om ikke andet så inde for musik)

- b prøvede at få kontakt til elevens klasselærer i spisepausen for at tjekke om det var en normal reaktion eller om det var et unikt tilfælde. Jeg fik ikke indtrykket af, at b syntes jeg havde gjort noget galt, men jeg tænker jeg gerne ville snakke med eleven/om ikke andet huske at notere det så det ikke sker igen.

----------------------------------------------------

Jeg tænker jeg var en lidt rodet undeviser idag og undskylder det med syg, men jeg er ikke tilfreds med en elev der føler sig så krænket at aktiviteten, at eleven lukker ned. Der er selvfølgelig muligheden for, at det e noget der sker dagligt ( men normalt ikke i musik med b) men derfor er det stadigvæk et godt gok i hoved at få. Jeg vil nu prøve at lade være med at have det som eneste fokus for min dags (små)præstationer og sige: puha hvor er jeg træt og hvor lærer man dog meget i såen en praktik hvis man gider :)

Ingen kommentarer: