Sikke en weekend og sikke en tid.
Sidste uge var 5 forskellige shades of breakup. Det var en ny fritstillingsoplevelse hver dag. En ny nuance og en ny oplevelse af forskellige sider af alting. Det der har været mest facinerende har været, hvordan de forskellige dage ikke rigtig gav mening i forhold til den forrige, altså hvordan jeg én dag var vred og såret over én ting og den næste var trist over noget helt andet...Lige meget hvad har det været løsrivende og omskrivende. Det har været på vej afsted og mere end jeg anede.
Og så! Ja så kommer den store distrahering og et rollespilseventyr til tragediespil. Dét har holdt mig godt optaget siden torsdag og været både som aktiv meditation og som afsøgning af følelser rundt i andre dele af mig selv.
Her på den anden side er det som om, at jeg har fået en hel måneds " tid skal gå" healing foræret. Accelleret tidsperspiktivering på hjertets vegne...
Jeg antager at det nok skal gøre mig trist på et tidspunkt, over selvsamme dynamik, men damn det føles godt og befriende...
Og så var der de her kys...
Jeg har en spændende og måske upassende facination af en medspiller og vedkommendes læber..Åh...Efter larpet har dét været fikspunktet for mange af mine tanker. At kunne kysse vedkommende igen.
Det er en mærkelig ting ikke at vide så meget om personen...Ikke vide om der vil være muliged for kompatabilitet på andre punkter og dog være så facineret og i længsel over gentagelsen af den oplevelse....
Hvad er et kys? Er det bare feromoner og fornemmelser, eller er det også - om ikke andet én ting som vi gjorde virkeligt godt sammen? En ting jeg vil ønske mig at gentage - hvis ikke for andet, så for at få mindet ødelagt lidt og sat i sammenhæng med virkeligheden.
Hvordan går man fra kys, til ubekendtheden og så hurtigt som muligt tilbage til kys igen? åh jeg ved det ikke...
Jeg havde antaget at det bare var min egen facination der stod for hele efterspillet, men vedkommende har prikket til mig på fb og lidt skriveri er forsøgt. Måske er det kultur, sprogbarriere og alt muligt akkavet der kommer til, på et tidspunkt, at slukke min længsel...For jeg ved ikke om jeg er modig nok til bare at spille kortene som jeg holder dem ved kroppen...Men ih! Hvad er et kys?
Vi har indtil videre en del til fælles, men ikke et fælles ståsted at kommunikere det fra. Der var ret så vild musik, da vi var sammen, men uden fysisk kontakt så spiller det ikke (endnu?) - hvordan skulle man kunne komme derhen? Goddammit det virker til, at jeg måske skal være offensiv? Åh...Hvis bare vedkommende arbejdede i nærheden og man kunne stalke sig til kontakt...Så meget mindre på spil end et ærligt spørgsmål og at få et ærligt svar ;)
Viser opslag med etiketten observation. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten observation. Vis alle opslag
mandag den 9. marts 2015
tirsdag den 29. juli 2014
Når det er stress og når det er hverdag
Jeg tror jeg har haft en åbenbaring. Tiden vil vise om det er rigtigt. - I mit indlæg fra tidligere idag, beskrev jeg de situationer jeg oplever med min kæreste i øjeblikket. èn ting som en dejlig ven mindede mig om er, at det handler om hvordan man klarer det i de svære tider.
En ting jeg har haft glemt er, at vi stadigvæk er i en svær tid. Problemet er nok nærmere, at vi har været det så længe og at der ikke er kommet ro tilbage i verden. Så meget stress at jeg frygter det bliver ved for altid.
hvis det her er hvordan det er når det er slemt...så er det faktisk ikke så skidt. Det er til at leve med skønt der er tårer.
Hvis det her bare er hverdagen efter forelskelsen har lagt sig...så er mange af mine langsigtede bekymringer valide...
Det har dælme været en god tænkedag! Men nøj hvor er sådannoget kæresteri svært....og spændende....og hvor er kærlighed svært....og dejligt
En ting jeg har haft glemt er, at vi stadigvæk er i en svær tid. Problemet er nok nærmere, at vi har været det så længe og at der ikke er kommet ro tilbage i verden. Så meget stress at jeg frygter det bliver ved for altid.
hvis det her er hvordan det er når det er slemt...så er det faktisk ikke så skidt. Det er til at leve med skønt der er tårer.
Hvis det her bare er hverdagen efter forelskelsen har lagt sig...så er mange af mine langsigtede bekymringer valide...
Det har dælme været en god tænkedag! Men nøj hvor er sådannoget kæresteri svært....og spændende....og hvor er kærlighed svært....og dejligt
Etiketter:
huske,
kaos,
kærlighed,
menneskelighed,
observation,
spørgsmål
tirsdag den 26. november 2013
Praktik tirsdag 26/11
God dag. Utroligt svært at komme op og afsted. Syg og sløj og ynkelig med alt for mange kropsbekymringer gjorde turen ud af sengen til en kamp. Til gengæld hjalp det at koge igennem i badet. Dét gentager jeg imorgen.
Skoledagen var rimeligt begivenhedsløs i de store træk, intet drama og ikke nødvendigvis nogen store åbenbaringer.
Nedslagspunkter:
3 og 4 klassetrin i min familiegruppe har jeg nu briefet i deres " kig og fotografer teknologi" opgave. Det virker til at de forstår den og deres forældre får information i fredagens nyhedsbrev. Jeg er spændt på hvor mange teknologiske udfordringer der kan komme med det når det kommer til stykket.
Jeg har arbejdet med ordbogsopslag med et par 2 klasseselever, som er på det niveau hvor stavning næsten virker og skrift er irriterende og matematik derfor er meget mere attraktivt. Jeg har sat mig et lidt personligt mål om at holde dem begge ved ilden og få dem til at blive "ordbogseksperter" - optimalt "ordbogsbegejstrede" men det er sikkert mere end jeg kan håbe på.
Min fokus-unge havde et kæmpe viskelæder med, som kunne bruges til at holde i hånden i stedet for spillekortene. Jeg så kun kortene fremme i pausen, så det har i hvert tilfælde en kortsigtet effekt. Målet er at se om vi kan finde nogle bøger på dansk som klikker. Jeg tænker også, at det kunne være fedt med noget "kold i røven nu gør jeg bare tingene", men den forsigtighed der bliver lagt for dagen i forhold til de forskellige arbejdsområder giver god mening for mig. Det er både noget med aldersgruppen og noget med usikkerheden omkring hvad der forventes i det hele tænker jeg.
- jeg overvejer at have en snak hvor eleven har mulighed for at fortælle mig hvad vedkommende selv synes er sine styrker og svagheder og gerne vil være god til, så vi kan lægge en plan. Ja..Det ville være fedt for mig at vide og det har potentialet til at være et sucessfuldt pædagogisk greb.
Skoledagen var rimeligt begivenhedsløs i de store træk, intet drama og ikke nødvendigvis nogen store åbenbaringer.
Nedslagspunkter:
3 og 4 klassetrin i min familiegruppe har jeg nu briefet i deres " kig og fotografer teknologi" opgave. Det virker til at de forstår den og deres forældre får information i fredagens nyhedsbrev. Jeg er spændt på hvor mange teknologiske udfordringer der kan komme med det når det kommer til stykket.
Jeg har arbejdet med ordbogsopslag med et par 2 klasseselever, som er på det niveau hvor stavning næsten virker og skrift er irriterende og matematik derfor er meget mere attraktivt. Jeg har sat mig et lidt personligt mål om at holde dem begge ved ilden og få dem til at blive "ordbogseksperter" - optimalt "ordbogsbegejstrede" men det er sikkert mere end jeg kan håbe på.
Min fokus-unge havde et kæmpe viskelæder med, som kunne bruges til at holde i hånden i stedet for spillekortene. Jeg så kun kortene fremme i pausen, så det har i hvert tilfælde en kortsigtet effekt. Målet er at se om vi kan finde nogle bøger på dansk som klikker. Jeg tænker også, at det kunne være fedt med noget "kold i røven nu gør jeg bare tingene", men den forsigtighed der bliver lagt for dagen i forhold til de forskellige arbejdsområder giver god mening for mig. Det er både noget med aldersgruppen og noget med usikkerheden omkring hvad der forventes i det hele tænker jeg.
- jeg overvejer at have en snak hvor eleven har mulighed for at fortælle mig hvad vedkommende selv synes er sine styrker og svagheder og gerne vil være god til, så vi kan lægge en plan. Ja..Det ville være fedt for mig at vide og det har potentialet til at være et sucessfuldt pædagogisk greb.
Etiketter:
billedkunst,
Fjerde års praktik,
jeg underviser,
observation,
Praktik
søndag den 29. september 2013
Noia efter Midnat
Jeg skulle til at lægge mig i seng...Tidligere på natten ville jeg til at skrive et stort opsummerende blogindlæg om alt det der sker i mit liv ligenu - og alt det der lige er sket...Jeg valgte at vente med indlægget og den store opsummering, men nu kom der pludseligt et behov for lige at blogge og fokusere da paranoiaen lige ramte med fuld kraft. Fuck det er noget crazy shit at den stadigvæk er i mig og kan komme så massivt.
Det er vildt. Det at skrive det her indlæg gør umiddelbart at jeg synes det er vildt pinligt at overveje at skrive de ting ned jeg lige før var helt fyldt med frygt over. Jeg ved ikke om der er nogen værdi i at huske dem i deres specifikke helhed, men følelsen af processen er måske.
En lille ting jeg var usikker over - om mig og helgenen havde klikket sammen i vores forspilsleg eller om jeg huskede det forkert...og så trevlede den op i min træthed med lidt inceptionindhold fra god dag med Ida hvor hun kom på en alternativ historie om hvorfor helgenen var gået med mig hjem; nemlig at han var en eller anden 007 type som skulle et eller andet. Anyways...Først følelsen af "gad vide hvad" med helgenen...derefter tænkte jeg over hvor hurtigt mit internet kører nu, derefter over at han havde været henne ved min maskine og prøvet at finde musik ( paranoia! han har haft adgang til min personlige maskine!) og så kørte hele den gamle paranoiamølle...Eller..Først blev jeg bange over hvad de ville overvåge mig om og derefter kørte "jeg er en androide" angsten for fuld tryk hvor helgenen så nok var her for at lave et tjeck-up på mig/for at spionere på vegne af en anden alliance...
Fuck...Det hjalp at skrive det ned udover, at nu føles det somom jeg er hovedpersonen i en sci-fi roman som er den eneste der ikke ved det...christ jeg må være slidt i hoved. Imorgen vil jeg kun øve med viseband og så prøve at lave mindst muligt tror jeg? Måske? Hmm... Ihverttilfælde søvn
Det er vildt. Det at skrive det her indlæg gør umiddelbart at jeg synes det er vildt pinligt at overveje at skrive de ting ned jeg lige før var helt fyldt med frygt over. Jeg ved ikke om der er nogen værdi i at huske dem i deres specifikke helhed, men følelsen af processen er måske.
En lille ting jeg var usikker over - om mig og helgenen havde klikket sammen i vores forspilsleg eller om jeg huskede det forkert...og så trevlede den op i min træthed med lidt inceptionindhold fra god dag med Ida hvor hun kom på en alternativ historie om hvorfor helgenen var gået med mig hjem; nemlig at han var en eller anden 007 type som skulle et eller andet. Anyways...Først følelsen af "gad vide hvad" med helgenen...derefter tænkte jeg over hvor hurtigt mit internet kører nu, derefter over at han havde været henne ved min maskine og prøvet at finde musik ( paranoia! han har haft adgang til min personlige maskine!) og så kørte hele den gamle paranoiamølle...Eller..Først blev jeg bange over hvad de ville overvåge mig om og derefter kørte "jeg er en androide" angsten for fuld tryk hvor helgenen så nok var her for at lave et tjeck-up på mig/for at spionere på vegne af en anden alliance...
Fuck...Det hjalp at skrive det ned udover, at nu føles det somom jeg er hovedpersonen i en sci-fi roman som er den eneste der ikke ved det...christ jeg må være slidt i hoved. Imorgen vil jeg kun øve med viseband og så prøve at lave mindst muligt tror jeg? Måske? Hmm... Ihverttilfælde søvn
Etiketter:
Helgenen,
kaos,
observation,
paranoia,
ulvetime
mandag den 29. april 2013
tread carefully- i be lonely
jeg har lige haft en ganske så skøn weekend, som har efterladt mig lidt forslået. Ikke meget...eller rettere - weekendens begivenheder er i sig selv ikke nok til, at jeg burde være mærket, men min klare oplevelse er, at det er jeg. "Hvorfor nu det" er så spørgsmålet der har været omdrejningspunktet for alle mine ledige ( og nogle af mine " burde være optaget andetsteds" ) tanker og konklusionen er, at jeg i øjeblikket er skruet sammen på en måde, hvor en ret så uskyldig flirt ikke virker uskyldig på mig.
Hvad i alverden skal jeg dog gøre ved det- tænkte jeg så. Kan jeg aldrig igen flirte, fordi jeg er ensom i sjælen og alt for tørstig efter lindring til, at jeg er forsvarlig at have ude blandt almindelige mennesker?
Det åbenbaring der så kom til mig - som ankom med et suk helt inde fra det allerinderste i al sin forløsende samklang- er, at jeg kan forsvare mit længselsfyldte hjerte med en disclaimer og at det må være som det er. Om det så er mærkeligt eller bizzart må vige for, at det giver mig en mulighed for, at skærme mig lidt.
For jeg er måske en flirt og jeg er ihverttilfælde til at betage og tage med på eventyr. Men nu kan jeg så advare inden noget sker, som vil synke mit hjerte yderligere : Træd varsomt, jeg er længselsfyldt og ensom.
For det er jeg. Ensom og nu samtidigt et menneske, som har oplevet at være en der elsker og bliver elsket tilbage og oplevet, hvordan man kan vikle sit liv ind i en andens. Og jeg ønsker mig det virkeligt igen. Så jeg må skærme mig fra legende frimodige flirtere og påkalde mig deres medmenneskelighed i et ønske om, at de ikke fører mig bag ved døre og ud på dybt vand. Vælg en anden eller vælg mig fra, for jeg er ensom og længselsfuld.
Jeg er virkeligt et brændt barn de her dage, men det må også være til at kommuniere...Nu det har sit eget ordsprog og alt muligt.
Hvad i alverden skal jeg dog gøre ved det- tænkte jeg så. Kan jeg aldrig igen flirte, fordi jeg er ensom i sjælen og alt for tørstig efter lindring til, at jeg er forsvarlig at have ude blandt almindelige mennesker?
Det åbenbaring der så kom til mig - som ankom med et suk helt inde fra det allerinderste i al sin forløsende samklang- er, at jeg kan forsvare mit længselsfyldte hjerte med en disclaimer og at det må være som det er. Om det så er mærkeligt eller bizzart må vige for, at det giver mig en mulighed for, at skærme mig lidt.
For jeg er måske en flirt og jeg er ihverttilfælde til at betage og tage med på eventyr. Men nu kan jeg så advare inden noget sker, som vil synke mit hjerte yderligere : Træd varsomt, jeg er længselsfyldt og ensom.
For det er jeg. Ensom og nu samtidigt et menneske, som har oplevet at være en der elsker og bliver elsket tilbage og oplevet, hvordan man kan vikle sit liv ind i en andens. Og jeg ønsker mig det virkeligt igen. Så jeg må skærme mig fra legende frimodige flirtere og påkalde mig deres medmenneskelighed i et ønske om, at de ikke fører mig bag ved døre og ud på dybt vand. Vælg en anden eller vælg mig fra, for jeg er ensom og længselsfuld.
Jeg er virkeligt et brændt barn de her dage, men det må også være til at kommuniere...Nu det har sit eget ordsprog og alt muligt.
Etiketter:
ensom,
erkendelser,
kærlighed,
livet,
menneskelighed,
Mig,
observation
onsdag den 28. november 2012
dag 3 ( ish) Praktik - tilbage på pinden!
Så! Klokken er 18.48 og jeg er endelig hjemme foran skærmen ( og venter på aftensmaden skal ringe på døren). Der har været obligatorisk kor og sammenspil i søborg snapt efter at jeg var færdig på praktikskolen, så der har været tid til en smule reflektion, men tilgengæld er jeg ikke længere sikker på hvad der skete i hvilken time:-o
Jeg må prøve at stykke det sammen nogenlunde alligevel.
Ifølge mit praktikskema har jeg haft 5b alene fra 10.00 til 10.45 og derefter hjulpet min medpraktikant med hendes timer ( ved at lave rytmik i halvdelen af den første og en trediedel af det næste)'
7b var delt op til undervisningen og endda i køn, så vi havde drengene først og derefter pigerne. For det første gjorde det vanvittig forskel at have en halv størrelse klasse = meget mere overblik - og på denne skole især gulvplads. For det andet frister det til at lave totalt mange generaliseringer omkring hvordan de her børn allerede er kønnet til en meget forskellig opførsel og respons i sådanne situationer.
Og jeg mener...der var virkeligt forskel på hvad pigegruppens time og drengegruppens præsterede. Pludselig sidder jeg og får lyst til at lade drengene gemme sig bag ved instrumenterne, fordi pigerne bare kørte på og havde styr på deres opmærksomhed til en grad hvor man skulle tro de to grupper ikke var på samme alderstrin.
Jeg har ingen anelse om hvorfor dog. Jeg har utroligt mange lomme-teorier, men jeg har ikke rigtig lyst til at vove mig ud i sådannoget retroaktivt pseudo-evolutions-psykologisk palaver.
Jeg lavede 4 skridt og derefter den rytmiske basisopvarmning med alle tre klasser ( så vidt jeg husker) Derefter lavede jeg lidt kopiering med 7b-(d) og en masse ekkobrønd med 7b-(p) - 7b (d+p) blev derefter kørt igennem noget gospelinstudering med medpraktikanten og jeg hang ud og observerede ( og støttede lidt på en conga hen imod slutningen)
--------------------
Observationsspørgsmål! : Så flere af de sangere jeg går på hold med er cvt uddannede sangere og sanglærere ( complete vocal tecknique - så vidt jeg husker) og de sætter ikke rigtig deres lid til klassisk opvarmning hvor man kører rundt i randregistrene i fine skalaer og spring. De holder mere på at kroppen skal være klar og vågen og så skal man synge med forståelse.
Men...I forhold til en 7ende eller en 5te klasse, så tænker jeg at alt det der skalagøgl kan have et meget ønsket biprodukt. Altså...Måske skal man skyde hul i om det faktisk gør noget for stemmens halløj og fokusere på, at man får skrålet lidt så man tør synge lidt højere når det gælder?
både p og d'erne havde mange der slet slet ikke turde mere end at pippe. Jeg tænker at opvarmning(komma fjollet?) måske kan være med til at få mere lyd ud af dem?
______
Hvad skete der af bemærkelsværdige ting i min aleneundervisningstime?
2 ting!
Nr. 1
den første var, (synes jeg) at det gik ret så godt overordnet set, selvom det er ret meget et stressprojekt at have en hel 5 klasse ude i en lille bitte cirkel ( i forhold til hvad man kunne ønske sig) og bevæge sig. Det er utroligt nemt at tjatte til hinanden og jeg ville ønske jeg kunne fordele dem over mere plads så fristelsen simpelthen var mindre.
Men jeg husker det somom at de kom godt igennem følgende:
Klap til stilhed ( og træning igennem timen)
Hvordan klapper man forskelligt
4 skridt
rytmebasis med 4 skridt
rytmekor af nogle af rytmerne fra julerytmetingen [juleknas]
derefter klappede vi nogle af rytmerne, man kunne vælge at sige dem imens man klappede osv...Og jeg forklarede hvad trioler er :p
Mange af dem endte med at kunne gå i fire - finde hjem til 1 og starte op igen og kunne klappe/sige f.eks trioler imens...Det synes jeg er ret ok. NU skal jeg så finde ud af hvor vi skal hen med det :)
Nr. 2
der var massere af kaos og en masse jeg skulle holde fast ved roret, men der var én elev der stod fuldstændigt af og lukkede ned. Læreren spurgte om han havde tænkt sig at deltage og efter en afvisning på dét, så sagde b at han skulle blive efter timen. Efter timen kunne jeg så overvære en "lærer/elev" samtale om deltagelsesniveauet, hvor eleven ikke helt i starten kunne forklare hvorfor at der blev lukket ned og nægtet. Det gjorde faktisk lidt ondt i hjertet (og idealerne) at høre " du skal deltage, du har faktisk ikke noget valg, det er ikke sådan at man har et valg når man går i skole" sagt...især om musik...Suk...
Det eleven fik formuleret var " jeg gider skuda ikke sådannoget 0-klasses x (x =gøgl/shit/?? ord jeg har glemt)"...og der tænkte jeg pludseligt " hmm... har jeg overhoved perspektiveret det her for dem?" altså..jeg mener - selvfølgeligt kunne han have konfronteret mig med det og så havde jeg forklaret hvad i alverden den her slags bruges til og hvorfor de skal lave det, men måske det er mit ansvar at foregribe den slags? Måske jeg skulle have brugt en sjat Klafki oveni min Dewie og søgt at perspektivere det til elevernes nutid. At vise dem hvorfor det er relevant for dem at bruge det her ( om ikke andet så inde for musik)
- b prøvede at få kontakt til elevens klasselærer i spisepausen for at tjekke om det var en normal reaktion eller om det var et unikt tilfælde. Jeg fik ikke indtrykket af, at b syntes jeg havde gjort noget galt, men jeg tænker jeg gerne ville snakke med eleven/om ikke andet huske at notere det så det ikke sker igen.
----------------------------------------------------
Jeg tænker jeg var en lidt rodet undeviser idag og undskylder det med syg, men jeg er ikke tilfreds med en elev der føler sig så krænket at aktiviteten, at eleven lukker ned. Der er selvfølgelig muligheden for, at det e noget der sker dagligt ( men normalt ikke i musik med b) men derfor er det stadigvæk et godt gok i hoved at få. Jeg vil nu prøve at lade være med at have det som eneste fokus for min dags (små)præstationer og sige: puha hvor er jeg træt og hvor lærer man dog meget i såen en praktik hvis man gider :)
Jeg må prøve at stykke det sammen nogenlunde alligevel.
Ifølge mit praktikskema har jeg haft 5b alene fra 10.00 til 10.45 og derefter hjulpet min medpraktikant med hendes timer ( ved at lave rytmik i halvdelen af den første og en trediedel af det næste)'
7b var delt op til undervisningen og endda i køn, så vi havde drengene først og derefter pigerne. For det første gjorde det vanvittig forskel at have en halv størrelse klasse = meget mere overblik - og på denne skole især gulvplads. For det andet frister det til at lave totalt mange generaliseringer omkring hvordan de her børn allerede er kønnet til en meget forskellig opførsel og respons i sådanne situationer.
Og jeg mener...der var virkeligt forskel på hvad pigegruppens time og drengegruppens præsterede. Pludselig sidder jeg og får lyst til at lade drengene gemme sig bag ved instrumenterne, fordi pigerne bare kørte på og havde styr på deres opmærksomhed til en grad hvor man skulle tro de to grupper ikke var på samme alderstrin.
Jeg har ingen anelse om hvorfor dog. Jeg har utroligt mange lomme-teorier, men jeg har ikke rigtig lyst til at vove mig ud i sådannoget retroaktivt pseudo-evolutions-psykologisk palaver.
Jeg lavede 4 skridt og derefter den rytmiske basisopvarmning med alle tre klasser ( så vidt jeg husker) Derefter lavede jeg lidt kopiering med 7b-(d) og en masse ekkobrønd med 7b-(p) - 7b (d+p) blev derefter kørt igennem noget gospelinstudering med medpraktikanten og jeg hang ud og observerede ( og støttede lidt på en conga hen imod slutningen)
--------------------
Observationsspørgsmål! : Så flere af de sangere jeg går på hold med er cvt uddannede sangere og sanglærere ( complete vocal tecknique - så vidt jeg husker) og de sætter ikke rigtig deres lid til klassisk opvarmning hvor man kører rundt i randregistrene i fine skalaer og spring. De holder mere på at kroppen skal være klar og vågen og så skal man synge med forståelse.
Men...I forhold til en 7ende eller en 5te klasse, så tænker jeg at alt det der skalagøgl kan have et meget ønsket biprodukt. Altså...Måske skal man skyde hul i om det faktisk gør noget for stemmens halløj og fokusere på, at man får skrålet lidt så man tør synge lidt højere når det gælder?
både p og d'erne havde mange der slet slet ikke turde mere end at pippe. Jeg tænker at opvarmning(komma fjollet?) måske kan være med til at få mere lyd ud af dem?
______
Hvad skete der af bemærkelsværdige ting i min aleneundervisningstime?
2 ting!
Nr. 1
den første var, (synes jeg) at det gik ret så godt overordnet set, selvom det er ret meget et stressprojekt at have en hel 5 klasse ude i en lille bitte cirkel ( i forhold til hvad man kunne ønske sig) og bevæge sig. Det er utroligt nemt at tjatte til hinanden og jeg ville ønske jeg kunne fordele dem over mere plads så fristelsen simpelthen var mindre.
Men jeg husker det somom at de kom godt igennem følgende:
Klap til stilhed ( og træning igennem timen)
Hvordan klapper man forskelligt
4 skridt
rytmebasis med 4 skridt
rytmekor af nogle af rytmerne fra julerytmetingen [juleknas]
derefter klappede vi nogle af rytmerne, man kunne vælge at sige dem imens man klappede osv...Og jeg forklarede hvad trioler er :p
Mange af dem endte med at kunne gå i fire - finde hjem til 1 og starte op igen og kunne klappe/sige f.eks trioler imens...Det synes jeg er ret ok. NU skal jeg så finde ud af hvor vi skal hen med det :)
Nr. 2
der var massere af kaos og en masse jeg skulle holde fast ved roret, men der var én elev der stod fuldstændigt af og lukkede ned. Læreren spurgte om han havde tænkt sig at deltage og efter en afvisning på dét, så sagde b at han skulle blive efter timen. Efter timen kunne jeg så overvære en "lærer/elev" samtale om deltagelsesniveauet, hvor eleven ikke helt i starten kunne forklare hvorfor at der blev lukket ned og nægtet. Det gjorde faktisk lidt ondt i hjertet (og idealerne) at høre " du skal deltage, du har faktisk ikke noget valg, det er ikke sådan at man har et valg når man går i skole" sagt...især om musik...Suk...
Det eleven fik formuleret var " jeg gider skuda ikke sådannoget 0-klasses x (x =gøgl/shit/?? ord jeg har glemt)"...og der tænkte jeg pludseligt " hmm... har jeg overhoved perspektiveret det her for dem?" altså..jeg mener - selvfølgeligt kunne han have konfronteret mig med det og så havde jeg forklaret hvad i alverden den her slags bruges til og hvorfor de skal lave det, men måske det er mit ansvar at foregribe den slags? Måske jeg skulle have brugt en sjat Klafki oveni min Dewie og søgt at perspektivere det til elevernes nutid. At vise dem hvorfor det er relevant for dem at bruge det her ( om ikke andet så inde for musik)
- b prøvede at få kontakt til elevens klasselærer i spisepausen for at tjekke om det var en normal reaktion eller om det var et unikt tilfælde. Jeg fik ikke indtrykket af, at b syntes jeg havde gjort noget galt, men jeg tænker jeg gerne ville snakke med eleven/om ikke andet huske at notere det så det ikke sker igen.
----------------------------------------------------
Jeg tænker jeg var en lidt rodet undeviser idag og undskylder det med syg, men jeg er ikke tilfreds med en elev der føler sig så krænket at aktiviteten, at eleven lukker ned. Der er selvfølgelig muligheden for, at det e noget der sker dagligt ( men normalt ikke i musik med b) men derfor er det stadigvæk et godt gok i hoved at få. Jeg vil nu prøve at lade være med at have det som eneste fokus for min dags (små)præstationer og sige: puha hvor er jeg træt og hvor lærer man dog meget i såen en praktik hvis man gider :)
mandag den 19. november 2012
Praktik Dag 1 - Første møde med alle klasser
så er vi igang. Efter to urolige dage hvor jeg frygtede alting og bekymrede mig en masse, er jeg hjemme med en lettelse i hjertet og en masse løse betragtninger og forventninger!
Første time var med en klasse jeg vil kalde 7d og var øvning til en af skolens julekoncerter. Det var to numre, hvor piger spillede det ene ( og det var også alle instrumenterne) og drengene det andet. Når de ikke spillede blev de sendt ind i de tilstødende lokaler, som har lækre mac computere til blandt andet at lave musik på. Da jeg var inde og tjekke dem ud, gjorde de nu hvad børn og unge ( ud fra min forventning og erfaring) gør når de er alene med computere ( og især med internet) og det vil sige youtube og facebook. - Dette snakkede jeg senere om med den anden lærer vi følger ( D er den ene og B den anden) og han mente nu at de lavede ting. Det kan ske og jeg glæder mig til at se om det passer, meen...altså...jeg er ret hurtig på ctrl+tab og har altid været hurtig til at se ud somom jeg lavede noget fornuftigt på en computer når jeg egentligt lavede noget sjovt. Jeg tror måske at sandheden ligger et sted imellem - altså at de godt kan lave noget musik i garageband også, men at det de laver tager dem max 10 minutter og så gøgler de for resten af pengene.
anden time var en åbenbaring...Eller rettere : mødet med 5d var. De der syvendeklasser gør mig lidt...well..det er svært for mig at forholde mig til at skulle undervise folk der heletiden ( udtagen pletvist) kropssprogsskriger, at de hellere ville noget andet så da vi gik ned og hentede 5d og blev mødt at ivrige nysgerrige væsner, så var det som at komme hjem. De mindede mig så utroligt meget om den første klasse jeg havde i praktik at mit hjerte hoppede og jeg må konstatere, at jeg elsker mellemskoleelever. Måske elsker jeg også indskoling og skal revidere min uddannelse, men ihverttilfælde mellemskolen. Dét var en meget glædelig overraskelse.
De spillede også nogle sange ( jeg må indrømme at jeg lige nu antager det for jeg er træt og kan ikke huske det). [ Jeg har taget noter til alle klasserne med ideer og små observationer og håber at udfylde dem ordentligt, men tilsyneladende ikke noget om hvad de lavede] og de sang "with a little help" og alle sang ivrigt og højt. <3 -="-" 10="10" 11="11" 8="8" :=":" :p=":p" alder="alder" alts="alts" de="de" dem:="dem:" det="det" din="din" er="er" et="et" f.eks="f.eks" gammel="gammel" gange="gange" har="har" hvor="hvor" hyggeligt.="hyggeligt." jeg="jeg" laver="laver" n="n" nyt="nyt" og="og" p="p" plus="plus" r="r" regnestykke="regnestykke" rger="rger" rige="rige" selv="selv" sjovt="sjovt" sp="sp" synes="synes" til="til" tilbage="tilbage" to="to" trick="trick" udover="udover">
så mødte vi den næste lærer og fulgte hans to klasser. 7b og 5b og der var ret meget forskel på både D og B som lærere og på D og B's klasser og formåen. Eller rettere...skolen lægger vægt på at eleverne optræder med musik og derfor ( eller af andre grunde som jeg forhåbentligvis kan finde ud af løbende) så er de ikke stærke i håndværket eller i teorien. Det er jeg ikke synderligt imponeret af.
Begge lærere virker dog engagerede og rigtig flinke. Jeg (og min medstuderende) har stillet en masse spørgsmål til hvordan og hvorledes og også fået lagt spørgsmål til grundlæggende ting ind med blid hånd.
Jeg er træt og har fri imorgen, så jeg kan se om flere ting flyder op til overfladen til uddybning af den første dag. Jeg skal også have tanker om hvad jeg vil have skrevet ned og begrundelserne for dem.3>
Første time var med en klasse jeg vil kalde 7d og var øvning til en af skolens julekoncerter. Det var to numre, hvor piger spillede det ene ( og det var også alle instrumenterne) og drengene det andet. Når de ikke spillede blev de sendt ind i de tilstødende lokaler, som har lækre mac computere til blandt andet at lave musik på. Da jeg var inde og tjekke dem ud, gjorde de nu hvad børn og unge ( ud fra min forventning og erfaring) gør når de er alene med computere ( og især med internet) og det vil sige youtube og facebook. - Dette snakkede jeg senere om med den anden lærer vi følger ( D er den ene og B den anden) og han mente nu at de lavede ting. Det kan ske og jeg glæder mig til at se om det passer, meen...altså...jeg er ret hurtig på ctrl+tab og har altid været hurtig til at se ud somom jeg lavede noget fornuftigt på en computer når jeg egentligt lavede noget sjovt. Jeg tror måske at sandheden ligger et sted imellem - altså at de godt kan lave noget musik i garageband også, men at det de laver tager dem max 10 minutter og så gøgler de for resten af pengene.
anden time var en åbenbaring...Eller rettere : mødet med 5d var. De der syvendeklasser gør mig lidt...well..det er svært for mig at forholde mig til at skulle undervise folk der heletiden ( udtagen pletvist) kropssprogsskriger, at de hellere ville noget andet så da vi gik ned og hentede 5d og blev mødt at ivrige nysgerrige væsner, så var det som at komme hjem. De mindede mig så utroligt meget om den første klasse jeg havde i praktik at mit hjerte hoppede og jeg må konstatere, at jeg elsker mellemskoleelever. Måske elsker jeg også indskoling og skal revidere min uddannelse, men ihverttilfælde mellemskolen. Dét var en meget glædelig overraskelse.
De spillede også nogle sange ( jeg må indrømme at jeg lige nu antager det for jeg er træt og kan ikke huske det). [ Jeg har taget noter til alle klasserne med ideer og små observationer og håber at udfylde dem ordentligt, men tilsyneladende ikke noget om hvad de lavede] og de sang "with a little help" og alle sang ivrigt og højt. <3 -="-" 10="10" 11="11" 8="8" :=":" :p=":p" alder="alder" alts="alts" de="de" dem:="dem:" det="det" din="din" er="er" et="et" f.eks="f.eks" gammel="gammel" gange="gange" har="har" hvor="hvor" hyggeligt.="hyggeligt." jeg="jeg" laver="laver" n="n" nyt="nyt" og="og" p="p" plus="plus" r="r" regnestykke="regnestykke" rger="rger" rige="rige" selv="selv" sjovt="sjovt" sp="sp" synes="synes" til="til" tilbage="tilbage" to="to" trick="trick" udover="udover">
så mødte vi den næste lærer og fulgte hans to klasser. 7b og 5b og der var ret meget forskel på både D og B som lærere og på D og B's klasser og formåen. Eller rettere...skolen lægger vægt på at eleverne optræder med musik og derfor ( eller af andre grunde som jeg forhåbentligvis kan finde ud af løbende) så er de ikke stærke i håndværket eller i teorien. Det er jeg ikke synderligt imponeret af.
Begge lærere virker dog engagerede og rigtig flinke. Jeg (og min medstuderende) har stillet en masse spørgsmål til hvordan og hvorledes og også fået lagt spørgsmål til grundlæggende ting ind med blid hånd.
Jeg er træt og har fri imorgen, så jeg kan se om flere ting flyder op til overfladen til uddybning af den første dag. Jeg skal også have tanker om hvad jeg vil have skrevet ned og begrundelserne for dem.3>
Etiketter:
musikundervisning,
observation,
Praktik,
praktikundervisning,
Tanker,
Tredieårs praktik
Abonner på:
Opslag (Atom)