fredag den 18. november 2016

Så glad og stolt at der er mere end jeg helt kan rumme!

Jeg klarede en jobsamtale og jeg fik et jobtilbud! Åh min gud altså. Der er stadigvæk en sikkerhedsgodkendelse der skal klares før at jeg faktisk har et arbejde, men jeg har været igennem en mølletur og er endt med et tilbud og en udtalelse om at de var imponerede over mig. Det er helt vildt eventyrligt og jeg er stadigvæk fyldt med et lille lys inden, selvom jeg ikke har snakket om meget andet idag.

God brætspilsaften med 2 sag i okkult sherlock holmes hos de dejlige folk i valby med min 'jeg har fået job' kage fra et italiensk konditori og bobler indeni. Bobler og dybe suk af lettelse og en utrolig følelse af...well..genkomst? Så meget ballast og så meget kritik og så sidder jeg pludseligt her med en kæmpe bekræftigelse. Godtnok en bekræftigelse af, at jeg er en god komponent i den neokapitalistiske maskine, men stadigvæk..arbejdsmarkedet er så stor en del af vores nuværende tilværelse, at det at føle sig attraktiv dér nærmest er det største omdrejningspunkt for et single menneske som mig.

Måske det er et symptom på kollapset af det her samfundssystem, at det er så altomgribende en faktor. Man kan håbe på, at det er de sidste dage og at menneskelige egenskaber udenfor salg og værdivurdering igen bliver relevante. Jeg græder for dét, at det betyder så meget, men samtidigt lever jeg i den virkelighed og det er fantastisk at kunne ramme noget rigtigt i det. Det er også en skøn oplevelse at have folk at dele det med. Det er en ret ydmyg oplevelse, at have folk værende så glade på mine vegne.

Alt i alt noget der er værd at skrive ned. Starten på den næste store del af mit liv. Jeg er så taknemmelig for, at det her limbo ikke virker til at skulle vare så forfærdeligt længe endda.

onsdag den 16. november 2016

Så er jeg kommet hele vejen rundt i jobmøllen - udover i mål. Endelig jobsamtale er en ny erfaring i al sin komplekse modbydelighed. Forhåbentligvis bliver det bedre med tiden og umiddelbart kan jeg allerede forestille mig forskellige måder jeg ville kunne få, om ikke andet, en illusion af mere kontrol over situationen.

Jeg forstår virkeligt godt hvorfor man - som firma- kører igennem bureauer til de første runder. Det føles også ret godt for mig, at have ent menneske som mellemlag. Jeg dukkede op til samtalen på en anbefaling. Om jeg så var den rigtige energi eller den rigtige procentfordeling af de ønskede kompetencer...det er så en anden historie. 

Træt og semi håbefuld og også lidt...well.. Jeg er ok hvis jeg ikke får det, fordi jeg har lært noget af processen og ikke har en følelse af, at det gik godt nok til at komme i 'mål'. Jeg tror ikke jeg mister selvtilliden selvom de ikke ender med mig. Hmm.... Det er stadigvæk ret awesome at blive ringet op og nå så langt. Åh ja... Det ville have været mega praktisk at få et job på den måde, men det er nok en tand for eventyrligt til, at det er noget at satse sin fremtid på. 

Endnu en fordel ved at have været igennem den her process er at få øvet sin erhvervsmæssige selvforståelse. Hvem er jeg, hvad er jeg god til, hvad har jeg potentiale til...Det tror jeg er en ting jeg vil have med i et fremtidigt cv...Noget ala ' områder jeg ønsker at udvikle mig indenfor'


torsdag den 3. november 2016

Jobjungle, dagpengeland, andrenalin og dybdeborende rollespil. En form for tilstandsrapport...

Sikke en stormstyrke man er i, i sådan et jobsøgningsland. Det er dødbringende kedeligt afbrudt af  hektisk panik, hjertebanke, passioneret håb og dyb ængstelse for at blive afvist.

Men alt i alt går det vidst ret godt med mit færdiguddannede jeg. Baseret på mine venner og bekendtes traumehistorier, så er jeg nået langt og har fået meget positiv feedback allerede. Især når det tages med i betragtningen, at jeg kun har været i gang i et par måneder.

Jeg har en plan b klar til, når de positive situationer løber tør. Der bliver tiden at gå ud og trænge sig på på en arbejdsplads og tvinge dem til at se deres behov for mine kompetencer, men indtil da, så prøver jeg det 'på gammeldaws' maner.

Det nyeste job på bedding har stjålet mit hjerte, men jeg ved jo godt, at det skal der tages forbehold for. Alt er ude for ens kontrol og de mærkeligste små vindstød kan kæntre den pram ens håb sejler afsted på.

Men...jeg tror jeg kan lære at være ok i den her process. Denne omgang har været rimeligt brutal, men sådan er det hver gang jeg prøver noget nyt. Det går jo over og læring er sket. Næste gang er jeg bedre forberedt.

Men nøj hvor ville jeg ønske at der var noget målrette somewhere af somebody til det her dimmitentræs. Der er jo intet der ville forhindre en jobindsats og undervisningsindsat på dette specifikke område og jeg vil bide spids på, at det ville gøre en forskel. Well.. enhver indsats gør mere end ingenting.


Ud over det har jeg spillet Brudpris igen. Det virkede igen - også på trods af de designproblemer man kunne have opdateret siden de sidste run.