Viser opslag med etiketten vente. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vente. Vis alle opslag

torsdag den 6. august 2020

Mærkedag og lille skræmt mavefølelse!

Idag har været en varm varm dag. I dag har også været en mærkedag og samtidigt lidt svært at mærke mig selv i. Vi har sendt indskud afsted. Mange penge og skræmmende. Vi har også underskrevet lejekontrakten og været inde hos kab og aflevere den fysisk og det hele...

Vi har også købt hjemmelavede stofmasker til brug i offentlig transport fordi Covid-times... Åh ja.

Anyways. Vi flytter sammen lige om lidt og først her til aften har jeg husket på, at jeg aldrig har prøvet det før. Jeg har været viklet ind i logistik og flyttegøgl og haft styr på tingene så småt osv. Der har været plads til at kattefyren har kunne freake ud og alt det jazz...og så rammer det mig pludseligt, at det faktisk er mig der har gang i et førstegangseventyr og at jeg er på helt ukendt grund på så mange måder. Det er ikke skidt det er bare lidt wow. Jeg er træt og glæder mig til at sove på det. 

onsdag den 15. juli 2020

Venteventeri med ekstra venten...Men holder hjertet højt

Idag har været en dejlig dag. Det er hårdt at vente og vente på mange forskellige ting. Det er hårdt at håbe...Men jeg er lykkelig i hjertet og det hjælper. Jeg elsker virkeligt kærestekatten og bliver elsket helt tilbage som kun en hengeven labrador kan. Også selvom den tror at den er en kat...

Jeg har en uformel videosnak med en arbejdsplads i morgen. Håber det går godt. Der er stadigvæk 5 dage (potentielt) tilbage før KAB har deadline med at fortælle om jeg (vi) har fået lejligheden på buskager...hvor jeg er nummer to i køen...Jeg skal stadigvæk have indspillet de sidste to bidder audition til nota og vente på dét og jeg har et par ansøgninger ude...Ikke at jeg lige tror på at de bliver til noget...

Det er meget venteri. Jeg sover forfærdeligt og der er nærmest endeløs og meget varieret motorlarm heletiden her ved lejligheden...Men jeg er stadigvæk helt fyldt i hjertet og det gør utroligt meget. At S tager afsted lige om snart gør også ondt...men hvis mit hjerte ikke var fuldt ville det slå mig helt i stykker. Nu håber jeg bare på at ting bliver vidunderlige for ham og at jeg vil være så glad ved det...