tirsdag den 26. november 2013

Praktik tirsdag 26/11

God dag. Utroligt svært at komme op og afsted. Syg og sløj og ynkelig med alt for mange kropsbekymringer gjorde turen ud af sengen til en kamp. Til gengæld hjalp det at koge igennem i badet. Dét gentager jeg imorgen.

Skoledagen var rimeligt begivenhedsløs i de store træk, intet drama og ikke nødvendigvis nogen store åbenbaringer.

Nedslagspunkter:

3 og 4 klassetrin i min familiegruppe har jeg nu briefet i deres " kig og fotografer teknologi" opgave. Det virker til at de forstår den og deres forældre får information i fredagens nyhedsbrev. Jeg er spændt på hvor mange teknologiske udfordringer der kan komme med det når det kommer til stykket.

Jeg har arbejdet med ordbogsopslag med et par 2 klasseselever, som er på det niveau hvor stavning næsten virker og skrift er irriterende og matematik derfor er meget mere attraktivt. Jeg har sat mig et lidt personligt mål om at holde dem begge ved ilden og få dem til at blive "ordbogseksperter" - optimalt "ordbogsbegejstrede" men det er sikkert mere end jeg kan håbe på.

Min fokus-unge havde et kæmpe viskelæder med, som kunne bruges til at holde i hånden i stedet for spillekortene. Jeg så kun kortene fremme i pausen, så det har i hvert tilfælde en kortsigtet effekt. Målet er at se om vi kan finde nogle bøger på dansk som klikker. Jeg tænker også, at det kunne være fedt med noget "kold i røven nu gør jeg bare tingene", men den forsigtighed der bliver lagt for dagen i forhold til de forskellige arbejdsområder giver god mening for mig. Det er både noget med aldersgruppen og noget med usikkerheden omkring hvad der forventes i det hele tænker jeg.
- jeg overvejer at have en snak hvor eleven har mulighed for at fortælle mig hvad vedkommende selv synes er sine styrker og svagheder og gerne vil være god til, så vi kan lægge en plan. Ja..Det ville være fedt for mig at vide og det har potentialet til at være et sucessfuldt pædagogisk greb.

Ingen kommentarer: