Hmm... JEg ved ikke om det giver mening at gennemgå tingene minutiøst idag. Projektet i N/T omkring vej og det at lave en vejrudsigt virker utroligt stort og kaotisk på mig- og måske projecerer jeg,- men det virker også somom børnene ikke forstår hvor længe, hvor detalieret, hvad og hvordan de egentligt skal lave det projekt. Læreren taler begejstret om, at det er spændende at se hvad de får ud af det. Jeg har svært ved at se, at de ikke kunne bruge deres tid mere effektivt.
Hun har nævnt mange gange, at hun generelt har udskolingselever, og jeg synes at det præger hvad hun mener de kan administrere. Samtidigt er det her, hvor jeg synes jeg hjælper med problematikker som jeg ikke ved hvordan hun ville løse ellers. At sprede en klasse af 11 årige ud over 3 lokationer fordelt på to bygninger synes jeg lidt er, at tænke høje tanker om deres formåen. Jeg ved sku ikke om jeg ville have haft selvdiciplin til at få lave noget effektivt uden opsyn i to timer.
I starten sagde hun " på biblo eller edb i jeres grupper" og så hoppede jeg ind og sagde- der er 3 der har været væk da grupperne og rollerne blev fordelt- og de andre kan ikke nødvendigvis huske hvad deres roller er.
Så (kan jeg ikke lige huske om jeg spurgte om lov til) bad jeg dem om at gå tilbage til deres pladser - de var naturligvis på vej rundt og ud og op og ned- og så tog jeg dem én gruppe af gangen og spurgte et medlem hvem de var og hvor de ville arbejde og så sendte dem afsted. På den måde var den sidste gruppe dem hvor kun én havde været der sidst og hun tog over for at forklare dem hvad det var de skulle og hvilke roller de havde, og så gik jeg til den anden bygning og åbnede op for edb.
Biblioteket havde ikke mange " hvordan laver du en vejrudsigt" bøger og de børn der gik derop følte sig lidt lost i hvad og hvordan. Dem nede i edb vidste ikke helt hvad de skulle lede efter. Skulle de finde en 5 døgnsprognose og kopiere den? Skulle de se noget vejrudsigt osv...
Da en klokke har ringet ( og det var vidst nok til frikvarter) kommer jeg over til en af de næsvise ballademager drenge som sidder - og har siddet- og spillet et spil på facebook. Jeg siger" Det er ikke det du skal sidde og lave nu" og han siger højt og uforurettet " DET HAR JEG ALTSÅ FÅET LOV TIL AT LÆREREN" ... Jeg blinker og svarer " Sådan skal du simpelthen ikke snakke til mig" - Det kan være hun har gevet ham lov eller ej,- men jeg har for det første ikke et problem med lige at sætte mig i autoritet - og for det andet har jeg ret til at kræve en ordentlig tone i hans tiltale. Jeg er ret stolt af, at det var min refleksreaktion. Den opfyldte hvad den skulle uden at vi skulle ud i en " hun sagde/jeg mener" ting.
Kaos kaos og slut med de timer. Pause og så musik. Vi aftalte at jeg skulle spille Fætter Mikkel og de skulle lære en ny dans. De dansede først en anden dans af Tine Mynster tror jeg det var og [indsæt den anden senere] og det virkede rigtig godt. Også der hjalp jeg til med at holde styr på " slå hinanden i nødderne" drengene og byttede dem rundt/ kiggede voksent og misbilligende/ og bad om stilhed.
Det var bare rigtig fint og de cd'er med instruktioner er så ligetil at gå til, at jeg ikke forstår hvorfor vikarene ikke bruger dem, isteden for at tage dem over og hygge i klassen. Det er simpelthen for dårligt og jeg vil på en fremtidig skole have den slags materiale og have at eventuelle vikarer får oplyst hvordan det virker / andre lærere også ved det.
Skete der vigtige ting i mandags? Jeg opdagede en måde at forklare ( det bindslet kalder lange kontra korte vokaler) og som jeg kalde svenske kontra danske vokaler i spisepausen. Min forklaring er, at a,o,i osv skal siges som vi ville gøre på dansk hvis der var et H bagefter...forskellen på an og ahn eller dom og dohm. Derefter sendte jeg dem ud i grupper og lære remserne udenad og var først lidt meget rundt og instruere dem, indtil Læreren sagde " lad os se hvordan det går og lade det bære eller briste" - i den - meget lille og med faste rammer- situation, syntes jeg det var en dejlig åbenbaring. Her kan de lære noget af at fejle fordi det er 20 minutters arbejde og direkte respons. Så havde jeg dem oppe ved tavlen gruppe efter gruppe ( og to grupper til sidst da de havde 2 vers af den samme remse hver) og så var jeg hurtigt responsperson på deres fremlæggelse og arbejde. Massere af positivt og lidt kritik. F.eks - godt at i kunne den i kor, men jeg ville gerne have haft mere svensk udtale.- Jeg slog også noget hurtig latter i jorden da en gruppe havde klassens mindste dreng stået i midten imellem to af de høje og nogle af de andre drenge begyndte at påpege det og gøre grin og jeg sagde " stop det tak, Der er intet at grine af når nogen skal stille sig op og gøre noget der er svært" - og Læreren sagde til mig " det ville jeg også have gjort" - som er en stor stor kompliment fra hende.
Mandagens tidligere timer bestod af en fremlæggelse, mål for læsning og powerlæsning. Der er en kæmpe forskel på hvor meget de kan læse. Det strækker sig fra 105 sider til 25...Det er alligevel en del. De evaluerede om de nåede deres mål i sidste uge og hvis de gjorde så skulle de gerne lægge 5 sider til. Det er en dejlig metode og jeg kan godt lide at de bare læser noget de kan lide og kun konkurrere med sig selv. Der er ikke noget " hvormeget fik du så læst" foran hele klassen. Jeg synes virkeligt der er et godt samspil imellem hvad der er offentligt og privat.
Læreren arbejder med at prøve at bryde de kliker op som børnene er i, men jeg tror det kræver et Team - altså en samlet indsats fra de lærer der har dem- før det er noget man aktivt kan lægge fokus på.
Udover det: tvillinger i samme klasse er åndsvagt. Bum Basta! Det nytter ikke noget at have så stærk en alliance i et fælleskab og samtidigt er det ikke godt for deres selvstændighed.
Igår havde jeg mareridt og nær-migræne og kom ikke afsted. Jeg ville ønske jeg havde kunne følge deres arbejde med deres mindmap i matematik, men sådan er dét.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar