Kort rids af idag: Præundervisningsproblematik, Mål for læsning ( og lidt powerlæsning), Fremlæggelser af fagopgave og feedback, jeg underviste et kvarter og derefter en samtale med praktiklæreren omkring præundervisningsproblematikken.
Da vi er på vej over for at undervise dem i dansk, finder vi nogen af pigerne og en dreng der er ovre og tjekke hvem de skal have som vikar senere. Pludselig begynder en af pigerne at græde og jeg tager de andre med over i klassen og Læreren går langsommere over med hende og snakker med hende om tingene. Jeg er derfor den første der kommer over og jeg opretholder hendes " stå bag ved stolene til jeg siger tak" procedure og hun giver mig mandatet til at sige tak og sætter dem ignag med at kigge på deres mål for læsning og at skrive ned hvad de har nået i forhold til hvad de havde sat af mål og derefter powerlæsning. Hun beder et par piger om at komme med ud og kommer lige ind og instruerer mig i, at jeg går rundt hos hver af de tilbageblivende og læser deres logskrivning og sætter et hak så det er anderkendt. Jeg spørger også ind til hvad de har fået læst hvis de har læst mere end de havde sat af mål og hvorfor de ikke har nået hvad de har sat af plan.- imens powerlæser de andre.
Derefter kommer pigerne tilbage i klassen og hun giver en information om hvordan de skal bruge deres frikvarter. De har før fået til opgave at bruge deres frikvarter på at være sammen med én de normalt ikke snakker så meget med, og det skal de nu igen. Nogle af drengene er irriterede over at de ikke kan spille fodbolt, og får at vide, at de kan gøre det et andet spisefrikvarter - det her handler om at styrke deres uvante bånd ( sagt med andre ord naturligvis) De har vidst gjort det før, og hun nævnte det for mig før timen også lidt i forbindelse med hvad jeg havde set i natur og teknik.
Før vi går igang med fremlæggelserne har får jeg en af pigerne op og demonstrere de tre værktøj til at virke klar og på når man fremlægger kropssprogsmæssigt = Ikke bruge sin mappe som et skjold, træde frem og ikke stå helt klistret op af tavlen og husk at smile og virke glad. Det er ikke sådan at de nødvendigvis husker det når de står deroppe, men det giver dem lidt selvbevidsthed om, at man kan gøre ting for at gøre sin fremlæggelse bedre.
Der blev fremlagt 3 opgaver ( nu jeg husker) og børnene var igen dygtige og positive til at give feedback. Her opdagede min Lærer at hun også skulle holde øje med en anden klasse så jeg var lidt ved roret i forhold til feedback og at det blev gjort godt. Det var kun én af drengene ( der måske var i dårligt humør over det med fodbolt) der gav en rént dårlig feedback og der gik jeg ind bagefter og rettede hans måde at gøre det på ( Du skal ikke sige " du var nervøs og urolig og svær at følge" du kan sige " Du virkede nervøs fordi du stod uroligt" ) Men alle de andre var positive og dygtige i al deres feedback.
De har en dreng i klassen som er "helt sin egen" - han er ok socialt observant men fylder, er urolig ( og har derfor en "klemmebanan" han kan sidde med når han uroliger ud) og kan ikke stave om galdt det hans liv. Han har specialundervisning med Læreren hver torsdag eftermiddag og igår havde de lavet hans transperanter så han havde en masse at holde sig til. Hans opgave var om Christian d 4 og indeholdt alt fra hans slægtstavle til vægten på hans krone. Jeg syntes han blev afsporet et par gange og gik ud af en tangent, men elevernes feedback var smuk og hjertegribende. Der blev sagt " jeg synes det er rigtig rigtig godt at du har valgt det emne du har, fordi du er så glad for historie og det er noget du ved rigtig meget om" og de var mange der sagde det, samt roste ham for at han ( som den eneste) fremlagde helt uden sin opgave i hånden. Så der var accept og positivitet i luften. Meget meget fint.
Så var der et kvarter tilbage, og jeg valgte at lade være med at gå igang med noget desideret svensk ( efter lige at have sat noget uro på plads) og tog inspirationen fra fremlæggelsen af Christian d 4 og hev Europakortet ned og fik ham til at hjælpe mig med at vise dem hvor meget af skandinavien der dengang var dansk. Og så brugte vi resten af timen på det finurlige spørgsmål " Hvad er et land og hvorfor" og " Hvorfor er der landegrænser der hvor de er" - Læreren havde travlt med den andet klasse det meste af tiden så det var mest bare mig og dem og mig der arbejdede med at de skulle tænke sig om. Der kom en masse gode og gennemtænkte bud og min morale var jo lidt " fordi det er noget vi har aftalt" - der kan komme mere på det og jeg ville ønske der havde været 5 minutter mere til at runde det af, men det var sjovt at være dén slags lærer jeg tænker at blive.
Så spisning og hun kom ind og fik dem til at vælge deres " jeg snakker ikke så tit med dig og skal bruge tid i frikvarteret" makkere. Der er ikke så meget interessant at skrive ned om det,- det spændende bliver på mandag og hvordan det mon har virket.
efter timen får jeg så at vide, at pigekonflikten kom fra - trommevirvel- natur og tekniks gruppefordeling. Den kede-af-det-pige havde følt at der var blevet lavet " vindergrupper" og "dem der var tilbage" grupper- og taget i betragtning af hvor længe de skal arbejde med emnet,, er det en hardcore ting at gå rundt med tit. Jeg syntes også at det var en anden måde at lave grupper på, end jeg ville have haft og nu er det så lidt nemt at sige, at natur og tekniklæreren kan gøre som hun vil, for hun tager jo ikke det bagslag det giver, - det er klasselæreren der så skal ind og bruge energi for så meget kontakt har man ikke med børnene når man har dem 2 timer om ugen. Så som jeg fik sagt " jeg er virkeligt ked af, at de piger er kede af det,- men jeg er glad for at mine fornemmelser var rigtige"
Og det er interessant i forhold til den snak jeg havde med min praktiklærer igår omkring klassemiljø og investeringen i det,- for her er der så også et billede på hvor skrøbeligt det er.
Andreas snakker om, at de i hans indskolingsklasser er et Team på tre der holder møder og støtter hinanden i deres arbejde med børnene. I det her tilfælde ville jeg ønske der var mere af det, så dét at arbejde imod elitedannelse er et tværfagligt samarbejde.
Nu tilbage til weekend og jeg er over halvvejs i min praktik. Det gør mig lidt småtrist fordi jeg synes det er skønt :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar