Lige nu er mit hoved og mine stimulanscentre fuldstændigt drænet og jeg har svært ved at skrive min dag ned. Jeg mistede mit temperament en smule med en af drengene idag og fik råbt af ham i vrede. Jeg fik delt det med lærene på læreværelset og fik at vide at det både var naturligt og ok. Jeg tog en privat samtale med ham hvor jeg undskyldte og forklarede hvorfor jeg var blevet investeret nok i ham til, at de ting han gjorde gjorde mig vred nok til at råbe. Han blev helt paf " jeg troede det var mig der skulle sige undskyld" og jeg håber jeg fik formidlet at hans opførsel også var upassende,- men at dét at jeg havde mistet temperamentet ikke var ok og at det var fordi jeg jo godt kunne lide ham, at jeg blev vred i stedet for at blive ligeglad. Det hjerteskærende svar han gav var jo " jamen det er jeg vant til" ( han bliver vidst slået hjemmefra) og jeg sagde til ham, at han var kreativ og dygtig og at ingen fortjener at blive råbt af.
Klasseundervisning og fremlægning af fagopgaver og respons osv gik dejligt og fint.
Sidste time kørte jeg svensk og har nu et 5 klasses passende foenetisk overblik over det svenske sprog som de noterede ned. Derefter hørte vi imsi vimsi spindler ( lille peter edderkop) og så satte jeg dem til at oversætte den individuelt. De måtte bruge ordbogen bag i bogen ( som ikke havde mange af ordene) og hvis de ikke kunne finde det måtte de gætte, og hvis de ikke kunne gætte måtte de skrive ordet på svensk og fortsætte. Bagefter gav de dagen karakterer og det viste sig at en af de stille piger simpelthen syntes at det at oversætte var det sjoveste i hele verden. Hende pigen der sidst sagde hun ikke kunne lide svensk havde også haft en super dag.
Så gav vi hånd til eleverne som farvel ( en række borde af gangen - hun gør tit forskellige måder at afslutte dagene på når de skal gå og hun har dem sidst) og de sidste to tilbageblevne er et sæt tvillingedrenge der nu skal på ferie. Så der fik hun og derefter jeg et kram og så sagde vi farvel og på hendes opfordring sagde de, at jeg vil blive en rigtig god lærer. Dét var anden tåreomgang...første var i følelsesovervældelse oppe på lærerværelset da jeg pludselig kunne mærke hvor dybt det havde ramt mig. Hvor meget det betød for mig at han klarede sig godt osv.
De har skole hjem samtaler om et par uger og jeg når ikke at være med til det,- men til praktikundervisningen snakkede min praktiklærer og jeg om at jeg måske kunne få særtilladelse til at sidde med og se det, selvom min praktik egentligt er afsluttet på det tidspunkt. Dét ville jo være guld værd. Og jeg har lidt svært ved at give slip :)
Hun synes det går godt- vi snakkede om elevernes læseniveau, - mine følelsesoplevelser og hvordan dét virker og om besværlige forældre...jeg kom også med idéer til imorgen og dem prøver vi så af. Jeg havde ikke helt så meget at byde ind med, fordi jeg var så følelsesudmattet og det fortalte hun også jeg skulle være forberedt på allerede da jeg snakkede med hende efter billedkunsttimen. Goddammit... Det rykker og det er fedt. Jeg er glad for at det kan betyde nok for mig til, at jeg reagerer. Jeg synes så også at det er vigtigt, at erklære at der er forskel på at bruge en hård tone til at stoppe konflikter og til at få ro,- og så til at få et vredt budskab igennem. Måske jeg er naiiv, men det er to forskellige ting og jeg var den voksne i den situation og jeg råbte sku ikke fordi jeg tænkte det var den bedste pædagogiske metode i dét øjeblik. Jeg råbte fordi jeg var vred og skuffet og havde fået nok. Punktum bum.
Jeg aner ikke hvad jeg kan bruge resten af dagen på....Jeg er helt blæst :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar