Det stormer og det er så forfærdeligt svært at klamre sig til bjælkerne af min virkelighed. Og det er jo egentligt berettiget. Alt andet lige har jeg taget fejl, så mange gange før, så hvorfor skulle jeg stole på mit fundament?
Jeg er stadigvæk søsyg. Når jeg får mulighed for at proviantere, så får jeg skaffet det mest nødvendige, men bølgegangen slukker sulten. Jeg længes efter appetit. Efter at begejstringen vender tilbage. Efter at frygten for havet forsvinder igen.
I dag er det bare en tropestorm og imorgen stråler solen igen. I dag er det vådt og regnen driver ned af mit ansigt. I morgen er der musik og varme. I morgen.
Jeg håber snart " The good book" ankommer, så jeg har trøst til min usikre bevisthed og mit sårede løvehjerte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar