alting er i en okserød farve bygninger som beklædt med stof der er ikke nogen himmel
somom at være inde i et pudefort - stoflig fornemmelse i at gå i gaderne
på vej til hotel? skal have mad folk går afsted vi er i en lang linie med mellemrum der er mange lokale jeg er bagud og bliver passet op af hvad der virker som en autoritet som tager afgift og derfor mine lokale penge der i drømmen har en fjollet navn. så snart man går ind på en af gaderner der fremmede hænder der griber efter ting og folk så det nærmest er som at crowdsurfe
Jeg kan ikke gå med til den funky resturant da mine ting/ eller er det penge er taget eller tilbageholdt og jeg bliver vildt sur. Sur på den måde hvor jeg bliver ked af det men inden under uberettiget giver mine forældre skylden og jeg projicerer det afsted og siger noget passivt agressivt til min mor da jeg sender dem videre på restaurant. Der må være en forklaring på at hun ikke kan betale for mig også. Skummer emmer af vrede mens de andre går videre og jeg går til hotellet mens jeg forbander dem og hader dem for ikke at finde en løsning til mig. alting er stadigvæk denne form for rødt der er også en form for lyddæmper måske endda gulvtæppe i samme farve. Ankommer til den gang der er "hotellet" og ladefod og jeg er der sammen, han havde heller ikke råd til at gå på den funky restaurant men der er en luge i væggen med en simpel plasticlamineret a3 agtig plakat med simpel sushi billeder og nogle tegn eller tal - en menú der er til en eller anden form for roomservice/ køb her og tag op på værelserne. Ca da vi ser den - vindue/hullet i væggen/ køkken lugen/ som ligger på et hjørne hvor man så drejer til højre og har lidt gang og drejer til højre igen ser man der efter det første højresving er en dør i bagvæggen med glas eller som står åbent hvor noget personalelignende er. De ligner alle to christianitter og de går som vi ankommer - den ene ligner lydmanden der måske skal arbejde med os på skaconvention/er stamgæst på apoteket. Der er barstole ved bestillingsvinduet og vi sætter os snakkende og venter plan køb mad, han har lidt? andre kommer til kø, rødt foldelæder med sektioner med penge, en fremmed hørt min historie giver mig endnu en rød folelæderting med mange 3'ere som er de store penge
lokal luder på venstre stol er nysgerrig men advarer også om at overvågningskameraet oppe til højre kan sende folk efter pengene
Der kommer nogen de tager fat i hende og leder i tro at hun fik pengene. Jeg har mange - flytter dem til taske. Det er vidst min fødselsdag.
Snak og fremmede og måske er de musikere. Venter længe længe på at bestille mad. Intet meget sker. Jeg får måske en "plant din egen plante" jordting i gave.
De meget danskudseende madlavningsmennesker kommer aldrig.
Jeg har glemt flere detalier om den her scene allerede.
Folk vender tilbage fra den funky restaurant. Tina A. er høfligt kortfattet og siger " det var fint" da jeg passivt agressivt ( men tonet ned overfor andre end mine forældre) spørger til maden. Folk går mod deres værelser. Jeg følges med mine forældre og siger som det første - jeg har ikke spist endnu. Trygget tavshed og jeg har "gaver" og gaver med i favnen.
Såeh....For at komme videre skal man krydse en "afgrund" vi var tilsyneladende på første sal i lobbyen og gået op af ét sæt trapper og skal videre op på tredie men først skal man sætte sin egen ultra highteck gangbro op. Hvert "armlæn"/ armreb(sidemodul af metal har en gribeklo i den anden ende der skal bruges til at flytte nogle ultratunge koldser som den så skal holdes fast i på platformen på den anden side. Så man bruger en mekanisme på den ene og fjernstyrer armen til at fjernflytte en metalklods så den står lidt langt fremme og så de så har en fornuftig gå på underrebet- ingen planker imellem. Vi fedter med dem først og det virker meget omstændigt.
Min mor går over først og da hun er halvvejs begynder jeg at råbe " hold dog fast med hænderne" hendes fødder glider længere ned af indersiderne af metalstængerne hun skal gå på og så ser det ud somom den højre side af jerngriberebene mister taget og hun begynder at svinge frem og tilbage på den. jeg /vi? råber " hold fast mor hold fast i rebet" og det ser ud somom hun svinger rundt om platformen vi står på som en trapetzartist og råber et eller andet ala " Karl så svinger det da igennem" Rebet stopper og hun kommer og hun dukker op langs kanten af den platform vi står på, gennemsigtig og i form af n.groth. Han kigger på min far og siger grinende "jeg kan normalt ikke flyve så jeg må være død" han ligner et gammeldags ghostbusters spøgelse og flyver også såen lidt rodet "op og ud" mens han griner.
Jeg ligger på platformen og min far og jeg kigger ned på gaden hvor vi kan se folk samlet omkring hende. Jeg skriger. Han vender rundt for at komme derned igennem hotellet...Jeg har tabt planten og får bedt ham om at tage huske den. Den bliver det eneste jeg har tilbage af hende der kan leve videre. Jeg krøller mig sammen og mærker mit hjerte knuse og visheden om hvad der er sket overvælder mig. Jeg tænker på T.w
Jeg vågner med tårer må kinderne.
-------------------------------------
Flere detalier men nu skulle jeg lige prøve at skrive den ned nu den sidder lige i brystet på mig
Ingen kommentarer:
Send en kommentar