Who is you?

" Jeg ved ikke om jeg kan lide den jeg er" er en gammel frase mine ører har hørt utallige gange og jeg sad i et tankesammensurium som lidt var i den dur, da jeg pludselig opdagede, at jeg ikke vidste hvem det var der ikke kunne lide mit jeg...Altså jeg er tilbage til et stadie hvor jeg ikke føler jeg aner hvem jeg er.

Jeg er snot forvirret. Det hele er op til revurdering igen. Altså...Jeg ved at jeg elsker nogle specifikke ting men jeg er rimeligt rodløs i min fornemmelse af større perspektiver.

Hmm....Men det giver vel en poetisk pointe, at jeg har problemer med at spise og har mistet min "mavefornemmelse" samtidigt.

Det er så forvirrende at have noget så grundlæggende til at ændre sig / blive forstyrret, at alting bliver mærkeligt og skævt. Især med min evne til at fokusere og virkeligt trææække alle detalier i en oplevelse igennem en spekulationsprocess.

Dét er da én ting jeg ved om mig selv...Jeg tygger tingene igennem. Ikke bogstaveligt talt dog selvom jeg er ved at blive bedre til det.

Der er et eller andet med, at så meget af mit møde med omverden handler om mig/den i kontrast. Måske det er til at finde ud af tænke i ligheder i stedenfor, men det føles somom det heletiden er modsætningerne der fokuseres på.

Og det er ikke kun fordi jeg har negative briller på. Det kan simpelthen ikke være så blind en vinkel.

Hvad i alverden kan jeg gøre? Passe mig ind? finde en klub for alternative freaks og klynge mig til dem pgr den éne samlende ting? altså - alternativet er at fortsætte som nu,- med en masse til fælles med folk der synes min måde at leve på er mærkelig. Jeg ved sku ikke om det holder i længden. Ih altså.