Skal vi være kemisk afhængig af hinanden?
Artikel om kærlighedens kemi
I bund og grund er det kemi. Igen igen. Og det er jo ikke nogen hemmelighed. Så en verden hvor ovenforstående spørgsmål er det hyppigst stillede, ville vel give en eller anden form for retorisk mening. I hele denne mytekult omkring kærlighed og " den eneste ene" holdes lige dén kemiske reaktion hellig.
Spørgsmålet er, om lykken findes i mere klarsyn eller hengivelse til en form for forstillelse. Tilpasset nutidige og frisindede parametre naturligvis.
Et andet spørgsmål er, om sådannogen mere eller mindre latente narkomaner som mig selv, bør gøre en indsats for at undgå kontakt med potentielle kilder til dette. Det giver mig uendelig meget kreativitet. Jeg producerer og agerer når kjærligheden går mig på...nogle gange bare ved kontakt med en af de myter, som vækker de ældste minder om afhængigheden. Det forklarer hvorfor at stress og frustration sender tankerne ned af memory lane. Til hvad der har været af store følelsesnarkoperioder.
Hele valentine/kærlighedsfilm/roman/eventyr industrien, er som en narkoman der ønsker, at også du skal være på heroin. Hvorfor er du singel? Vil du ikke kende kærligheden?
Men så er det jo bare, om der er en sandhed i det. Om det for en gangs skyld er flertallet der har ret...
............
Gud ske tak og lov for, at disse nattetanker ikke er noget jeg bliver nød til at tage med mig imorgen :) Let it flow, glow and do the yoga. Selvom jeg i skrivende stund er på et tænksomt og grublende ordfyldt plan, så er der et liv fyldt med musik og leg i hverdagen. Skidt pyt med en overordnet sandhed. Klogere folk end mig skal nok sørge for ( sålænge at vi kæmper for at de gode vinder til slut :-) at hvad der end er rigtigt bliver tilgængeligt i en bedre udviklet verden.
Imens vil jeg glædes over, at være lige så meget bonderøv som resten af menneskeheden, og skrive den bedste musik, når ting ikke går som jeg synes :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar