Ligenu ville jeg ønske jeg var gift. Bare længe nok til at komme i et skænderi og få vagt gejsten ved at slås.
Jeg er så træt. Træt af, at jeg skal tilbage til talepædagogen. Træt af, at det er en lille detalie langt væk fra mit felt, der gør, at jeg skal slås for at komme ind på musikvidenskab. Der er altid et eller andet galt med mig. Altid et eller andet der skal rettes til, for at passe ind i det her samfund og dets systemer. Det er aldrig nemt og det er altid noget sekundært der skal blive et omdrejningspunkt.
Så jeg ville ønske jeg var gift, så jeg kunne få ham til at sige noget i stil med " hvorfor lader du din maskine stå tændt om natten" eller noget andet subjektivt irriteret...Så jeg kunne råbe alt min frustration ud i en "hvor vover du at ville ændre på mig? Hvor vover du at tænke, at der er noget som helst der skal ændres ved mig"...
Dammn jeg har lyst til at være en kælling. Jeg har lyst til at være en dum dame. Jeg har lyst til at have en fysik entitet at udfordre og besejre. Jeg har lyst til at slå det ihjel med ord. Der er så langt... bare for at nå hen et sted hvor tingene udvikler sig... Der er så meget ventetid og så mange modstandere. Jeg kender det her sted så grueligt godt. Hvor sindet ønsker at vende sig til en gud eller anden meningsgiver for at finde en form for sandhed. En mening. En tråd. En skæbnegud af en slags. En eller anden form for retfærdig afgørelse eller grund. Eller et svar til den følelse der siger, at det ikke kan være besværet værd. At det er meningen at jeg skal noget andet. At det er fordi jeg går imod en eller anden form for " livets strømninger" at der er mærkelige modstande hver evigt eneste sving på vejen.
Men jeg er istedenfor lettere søvnløs og smågnaven. Imorgen er dagen jeg skal aftale tid hos halslægen til endnu en kamera-i-næsen oplevelse...jay
Ingen kommentarer:
Send en kommentar