Døgnet har vendt sig på hoved ogmine drømme gør alt hvad de kan for at gøre det samme med virkeligheden. Jeg sidder her, vågnet på så ubrugeligt et tidspunkt som der findes, og halvdelen af mig længes efter, at løbe ud af døren og opsøge fortiden. Selvom det er år og dag siden at den fandtes. I sig selv er det bare en drømmerest, men fordi idag allerede er ubrugelig og off-beat, så kan det næsten retfærdiggøres som en eller anden form for eventyr. Men jeg må bare holde ud tror jeg.
Mine argumenter eller ellers mange - både for og imod. Altså udover det helt basale, at jeg ville kunne gå forgæves og finde en tom lejlighed. Så er det et bonus, at alkohol ville gøre mig træt og måske hjælpe med døgnrytmen...Men con er, at alkohol også gør mig dum, og at det fucker med økonomien. Men at gøre noget ved rastløsheden. At lade somom der er en mening med det hele og et forskrevet eventyr jeg kan hoppe ind i. Puha.
Mellemvejen ville måske være Christiania og Jazz...men jeg tvivler endda på min evne til at høre musik i aften. Øvs bøvs og jeg er stadigvæk lidt syg.
Jeg længes bare efter lidt sammenhæng og lidt dybere nærvær i aften. Og ligemeget hvor crazy alt andet var dengang, så gav han mig den oplevelse. Og når jeg så drømmer videre. Når det kryber ned under huden og sidder fast når jeg vågner... Jeg ville nærmest ønske, at hellerikke jeg kunne huske mine drømme. Men sådan er det ikke...de rider og slider i mig. Og jeg ville ønske at mit drømmekram holdt sig til vågen tilstand.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar