xkcd igen, med en lille sandhedsperle.
Jeg elsker at køre rundt på elevarorene hvis der er lang tid til metroen går. I det heletaget elsker jeg dem :)
Og jeg er endelig blevet rask. Både halsbetændelsen og maveondet er væk. Tilbage er der at få fikset min døgnrytme og være lidt blid ved min slidte mave. Og men nykommen raskhed kom nyfundet livsglæde. Jeg har været så optimistisk, at jeg et splitsekund har overvejet om jeg fik for meget antidepp... Men det er jo bare en bieffekt af, at have haft to sygdomme i rap og blive sendt i tristhedstanker i den process... Nu er livsmodet oppe og køre. Det er najs. Min lejlighed bliver shinet op til det kommende forår ( som altid...Tobias har døbt den den organiske lejlighed) min krop bliver kampklar med miaskinen- skal lige fikse den fodplade- og så skal stemmen også tunes... Det skal nok blive spændende :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar