Der er et lille stykke af mig, der måske bliver til et scenarie. Til et kunststykke om noget menneskeligt...
Der er en del af mig der vil lære et håndværk...og en kæmpe rodet del af mig, som virkeligt ikke kan fokusere på det ligenu. Halvdelen af tiden er det helt ok...den anden halvdel føler jeg mig fangeti forfærdelighed. Hvis jeg havde muligheden...hvis jeg kunne komme afsted...hvis jeg kunne frikæbe mig af den her del af verden,- så ville jeg gøre det og passe får på en bjergskråning. Dét billede kalder på mig og står som idealet af jordnær tilværelse. Uden myter og skuffelser over samfundsskabte fantasier i mit hoved.
Men jeg ved at det er fordi jeg er træt. Jeg ved det er fordi mine seratoniner er brændt ud. Men der er simpelthen for meget kaos og rod i min tilværelse i øjeblikket. Det er stressende nok for mig, at starte på ny uddannelse og få styr på de ting. Men bankskifte, tab af telefon, forsikringssagen, min hjernedøde idiot af en ligeglad far og su helvedet oveni....det er for meget...alt alt for meget...
Jeg prøver bid for bid, at få styr på det og ikke stresse i stykker. Der er alle mulige små underproblemer som jeg også skal køre på. Rydde op, vaske tøj, få testresultater, kærlighedsliv, skolebøger...gudfader...
Det er somom jeg lever én lang stresstest. Det er tragisk, at jeg hængte håb op på, at skolestart ville betyde mere ro på tingene...og tilfældighedernes spil har gjort tingene værre. Og jeg kan mærke en hidtil ukendt stærk knugende trang til ro. Til at kunne fokusere på en mindre verden med nogenlunde rolig virkelighed. Jeg vil gerne gro, men min potteplante muld er fyldt med rod og det stormer halvdelen af tiden.
Det er så frustrerende,- for når jeg ér i specifikke situationer hvor agendaen er simpel, så rocker jeg for fuld power...men i flux er jeg helt udmattet og slidt :-(
Ingen kommentarer:
Send en kommentar