onsdag den 20. januar 2016

Halt....på det hele

Træt dag hvor jeg fik en brand brugbar huskeregel til de svære stunder. H.a.l.t - hungry, angry, lonely tired...de fire 'trigger' stadier hvor ting er svære og hvor man skal være ekstra opmærksom på sig selv..

Jeg er både træt og ensom idag. Ikke nok søvn på nogen måder og det vækker sådan en længsel. En længsel efter at putte og blive aet på håret og været ok. På at være i en favn hos nogen der elsker ens navn...Åh...

Men jeg vil gå i seng lige om lidt, og glæde mig til dagen i morgen med familie og spil med venner. Det må tælle som noget selvomsorg. Noget nærhed og hvile og ro og god mad. Det vil ikke fjerne afsavnet, men det giver vel udholdenheden til, at der kan gå nogle flere dage og derefter nogle flere igen. Dette er den eneste form for plan jeg har...Tid...Tid tid og mere tid.


Men i aften savner jeg og jeg kommer til at knuge en pude som var det én, jeg elskede...

Ingen kommentarer: