praktik dag 5 - tirsdag 1/11

Jeg har helt lyst til at give det her indlæg en overskrift:

Bloods, Black Cobras og mindmaps!

Så en hurtig dag på to timer med en masse ny info. I Dansk skulle eleverne have nye pladser ( de skifter tilsyneladende med mellemrum? ) og derefter lave mindmap.

Pladsfordelingen var dreng pige denne gang - de sad vidst overhoved ikke dreng pige i den gamle opsætning- og nogle af dem havde aktivt bedt om en sidekammerat. Andre blev placeret med positiv forklaring fra læreren omkring deres potentielle samarbejde eller hvad der ville være godt for dem. Den dreng jeg så fra to vidt forskellige sider ( slå og være cool og nysgerrig og musikinteresseret - ikke rapperen men en af rytmedrengene) blev placeret alene - klassen er 21 elever - og det virkede somom læreren tænkte det faktisk kunne være konstruktivt for hans koncentration. Han viste mig sine elastiske linialer i slutningen af timen ( sej opfindelse btw) og forklarede hvordan det var godt når man var rastløs i timerne...han er tydeligvis kvik men også rodet.

Og hun havde ham med ude for døren for at snakke og jeg fik lov til at deltage. Han havde også haft problemer i engelsk og oveni at ryge uden for døren i naturfag - det så jeg i onsdags - og at jeg også havde set ham slå i billedkunst så var det " det gule kort" . Læreren var rigtig tydelig i at sige " Det er ikke dig men dine handlinger jeg ikke kan lide" og han kunne ikke forklare hvorfor han gør som han gør. Han sagde det havde noget at gøre med hvem han var sammen med,- og jeg tror ikke nødvendigvis han prøvede at fralægge sig skylden, men at han har en svag fornemmelse af, at han spiller mere smart med nogle kammerater end med andre, og at det at lave ballade er hans spille smart metode,- anyways - jeg spurgte om jeg måtte bidrage da hun havde forklaret ham problemerne og jeg sagde " Det var virkeligt mærkeligt i sidste uge, for først delte vi musik sammen og jeg tænkte - han er dælme en sej knægt- men så to dage senere ser jeg dig slå- og det at slå er ikke ok." og læreren var glad for mit indput der i forhold til, at hun sagde " så ser vi ham med fire øjne for jeg kan sikkert blive lidt fokuseret på problemet" og det er jo så bare en af de 20+ grunde til at hun er så sej :)

Mindmap er et A3 papier hvor de skriver deres navn i midten ( næsten alle pigerne indrammer deres navn med en cirkel og næsten alle drengene har et eller andet med pile lavet som lyn !?! ) og så laver de en liste for 6 ting. Indtilvidere er det Kammerater og Fag. Så laver de en plus og minus side og skriver alle deres medklassedeltagere på. Plus er en tilfredsstillende relation, både plus og minus er som det lyder og minus kan være fordi man ikke snakker sammen, eller fordi de konflikter osv. Det er åbent og offentligt og der bliver understreget at det ikke handler om den anden men om relationen hvilket er en god forklaring til at de kan reflektere uden at såre hinanden for meget. Desuden er det med fokus på hvad der kunne forbedres - så det er ikke " jeg kan ikke lide ham" men " jeg ville godt kunne lide ham bedre" - ved ikke om det er ordentligt forklaret. Hmm...

Det giver utroligt meget information. En pige som virkede ret selvsikker og grounded havde 4 eller 5 på plussiden og resten på minus. Det giver mig som voksen et utroligt stærkt informeret udgangspunkt til at snakke med hende om hvordan hun har det i skolen. Mindmappet skal videreskrives med andre fag og så skriver jeg mere om det.

Det er også et instrument som eleverne tager med til forældresamtalerne så forældrene både kan se hvordan de ser sig selv i klassen og i forhold til deres egen evaluering af deres evner.

Jeg glæder mig til at se mere af det.

Så musik var aflyst og jeg tænkte at se hvordan vikaren så brugte sin time,- men der viste sig at have været en stor konflikt imellem to af "min " klasses elever så de skulle over og snakke med konfliktløseren/aflastningslæreren.

Den ene af de involverede var ham rapdrengen jeg føler mig connected til, og den anden var den racistiske dreng og på sin vis handlede konflikten om det.

Det var skønt at få lov til at sidde med til en konflikløsningssnak og meget wild.

Snakken gik på temperement og på at styre sig, og jeg tror hun er god til sit job skal jeg lige sige først, men til at starte med så tænkte jeg, at hun noglegange ignorerede hvad de sagde og snakkede hen over dem. Det handlede meget om den " hvide" drengs mangel på evne til at styre sit temperement. Han vil smadre og have hævn når han mister besindelsen. Han virker utroligt velsoigneret og som en rigtig dejlig lille villaknægt indtil han begynder at snakke om at blive vred. Han sidder helt stille og roligt og forstår ikke hvorfor hans klassekammerater kan andet end at grine hvis nogen begynder at slå på hinanden. Anyways...Hun siger han er blevet bedre til at styre sig og han siger han er lige dårlig til det, men at han bare bliver sendt over til hende mere sjældent. Først tænker jeg at hun ikke lytter, men i snakken med hende bagefter begynder jeg at tænke, at hun søger at positivt forstærke en ide i ham om at han er bedre end han tror.

Han snakker om hvordan han bliver virkelig vred når den anden dreng går " walla" med de ældre drenge og hvor smart han tror han er og hvor stor han spiller. Rapdrengen mener ikke han gør det overfor ham direkte men at han for nyligt har taget accenten til sig. Så siger hun at det er rapdrengens eget valg og han skal være bevidst om hvordan andre opfatter ham

og så får jeg lyst til at begynde at råbe " individ! Punk! Subkultur! Ret til at være anderledes og ikke bøje sig for konformiteten!" - jeg gør det ikke men jeg sidder og bliver lidt krænket over det.

Jeg får lov til at snakke lidt om at man ikke slår som voksen og den hvide dreng siger han forstår det,- rapdrengen spørger om man ikke må slå når man f.eks bliver overfaldet af tre andre drenge og efter en masse anekdotesnak tror jeg han fanger at det handler om at komme væk. Skubbe sig igennem eller hvad man nu kan for at komme væk.

Hun bliver ved med at understrege at de jo ikke er uvenner normalt og at de jo godt kan gå i klasse sammen og det virker på en eller anden måde faktisk ret godt.- det er også sandheden jo. Hun forklarer også dem begge at når nu den hvide dreng - som kommer fra en erklæret racistisk familie- har de holdninger han har, så er det jo aldrig på individer men på grupper. - det virker som en måde at få den hvide dreng til at spise endnu en skefuld tolerance.

Bagefter fik jeg lov til at snakke med hende da de rastløse drenge blev sendt over til spisning og der fik jeg liiige en masse baggrundshistorie. Skolen ligger i et hardcore område. Der hvor drengene bor er Bloods område og når hun påpeger for rapdrengen at han "tager en accent til sig" så er det faktisk hendes måde at gøre ham bevidst om, at han har evnen til at vælge og reflektere over hans valg - ikke for at beskytte ham imod racister, men i forhold til, at han hurtigt kan havne i bandemiliøer når man nu alligevel går rundt og leger at man er som dem. Dét var lige en øjenåbner. At hun også aktivt arbejder på at åbne den hvide dreng var tydeligt men for mig virkede hun meget mere sympatiserende overfor ham end rapdrengen, men da de var stukket afsted sagde hun " ja han sad der hélt kold ik" ...så det er lidt det der med at han tiltrak sig hendes opmærksomhed mest, fordi han er det største problem. Hvor rapdrengen har en tydeligere vej ud, så graver hun stadigvæk i den lille racist og søger at finde en måde hvor han kan begynde at se sig selv udefra.

Scary moment. Da hun snakkede om hvordan det at overvære vold kunne være ubehageligt for folk og hans øjenbryn erklærede ham fuldstændigt uforstående overfor det. Er det bare mig der tænker " han har set vold fra voksne?" tja...måske...

2 timer,- fuld action- jeg er glad og spændt på imorgen :)

praktik dag 4 fredag 7/1 2011

to timers dansk plus spisning med eleverne. Ikke umiddelbart den dramatiske dag, men vigtige ting skete.

Da eleverne skulle printe deres færdige dagopgaver ud i farver- hvilket foregår på biblioteket, så blev jeg tilbage med de elever der stadigvæk manglede at lave ting færdige og som ikke kunne komme til fordi de ikke allesammen kunne printe samtidigt. Idag har jeg snakket en masse med et par af drengene som ikke havde fået lavet det hele færdigt og sparret med dem omkring ords betydning, hvordan de formulerede sig, om ordstilling og sprog og generelt om hvor meget de havde skrevet ned. Det har været meget fint. Jeg havnede også i en snak med et par andre knægte der begyndte at snakke om, at de ikke kunne lide muslimer. Jeg bød ind med " der er vel også andre folk du ikke kan lide- det har vel ikke kun noget med religion/kultur at gøre" hvorefter de går over og imiterer wallasnak. Jeg prøvede men følte ikke jeg helt havde værktøj til at sætte dem på plads/perspektivere eller virkeligt at sige fra overfor hvad de sagde. De distraherede sig selv ud af samtalen, men jeg sad med en lidt impotent følelse og jeg vil gerne kigge mere ind i hvordan man håndterer den slags.

Jeg havde en interessant udfordring i at forklare en knægt hvad improvisering betyder. Især fordi han er god til og ved hvad free-style betyder. Heldigvis havde jeg massere af tid til at rode mig ud af min lange forklaring igen :) - monica der lige synes det er vigtigt at nævne at improvisation også findes inde for andre kunstarter og i erhvervslivet ( Note til selv : K.i.s.s.)

Derefter skal vi være i klasselokalet ( i en anden bygning) mens børnene spiser og jeg er somm planlagt den første af os to der kommer derover. Der er " må vi spise nu" hvilket jeg siger god for, efterfulgt af meget kaos og nogle drenge der slås for sjov. Jeg får lavet et " hey stop" og kigger rundt og ser at der stadigvæk er meget uorden. Så jeg siger noget ala " Det skal foregå stille og roligt " og så laver jeg klappesignalet...- OG de svarer! og en pige backer mig endda op med at sige " vi har en ny lærer nu" og så laver jeg et nyt klap hvor de alle falder til ro og lytter og så et trioliseret trick med kommentaren " lad os se om i kan følge den her" - og det virkede!!!!

Heldigvis kom lærerinden ind lige omkring der og startede hvad de nu har af snak omkring spisning,- men det var mig der fik ro i klassen og jeg gjorde det med den metode. Og jeg synes den rocker :) Min puls var på 180 imens men jeg holdt mit voksenansigt og det virkede og de reagerede positivt på mig. Hurra hurra hurra :)

Endnu en metode hun bruger i klassen : Smileys aka belønning for at have lavet lektier i løbet af ugen. - Hver fredag får de elever der har lavet deres lektier i løbet af ugen et klistermærke og til sommer tælles der op hvor godt de har klaret det. Intet lektiefravær = guld, et fravær = sølv og to fravær = bronce. Der er endda en lille symbolsk præmie oveni hatten til guldlektielaverne. Udover det kalder hun det ikke lektier men træning og hjemmeøvning. Jeg husker fra min første klaverlærer at jeg syntes det var super motiverende - hun brugte en lignende metode.

- Mit store spørgsmål til det her er,- hvad med de elever der slet ikke er med nok til at "konkurrere" med sig selv? Hvad er motivationssystemet til dem? Det glæder jeg mig til at spørge hende om til vejledning.

Min grænseprøvning idag var, at jeg havde taget 6 ud af 11 ørerstikker i for at se hvordan det blev taget imod af både elever, lærer og skoleleder. Skoleleder så det ikke så der er ikke noget feedback der,- lærerinde sagde " det pænt jeg ved dog ikke om man må have store piercinger" og eleverne pludrede løs om det og spurgte og syntes det var funky og påpegede tatoveringer. Så bonus til søde børn og hihi til lige at prøve det af.

Oveni i det fik jeg lige lavet liiidt debunking i slutningen af dagen med pigeflokken. Den ene spurgte til mit stjernetegn og fortalte hvordan nogen havde gættet hendes fødselsdag. Jeg demonstrerede " en mand i dit liv der hedder noget med M" og den fangede de rimeligt hurtigt og jeg sagde " det er trylletricks.- ihverttilfælde alle dem jeg har mødt har brugt tricks" og det fangede de og begyndte at tænke over. Og så fortalte flere af dem at de kunne tricks og jeg nævnte at jeg elsker dem og er rigtig dårlig til at lure dem. Så jeg tænker jeg kommer til at se nogle børn trylle i løbet af de næste par uger :)

Totalt sucess dag! har været fuldt optaget af nu'et hele dagen og nu skal jeg til kbh og til fredagsøl.

Praktikdag 3 torsdag d. 6/1 2011

Så... 1 times billedkunst og tre timers danskundervisning med et spisefrikvartersintermezzo som involverede, at være i klasselokalet mens eleverne spiste og så skynde sig over og spise selv. Første dag hvor jeg var ved at dø af sult. Det der børneri gør tilsyneladende sulten.

Nå. Mange ting oplevet og registreret.

45 minutter er idiotisk kort at have billedkunst i. For det første lige en peditesse - det ungerne laver ligenu hedder et diorama - ikke som læreren rettede mig : panorama. Anyways det var bare lige mig og wiki der havde brug for at have ret. Det er alt andet lige min blog og min lille snob-ventil. Når eleverne både skal pakke ud og dække af og så gøgle rundt med tingene og have tid til at pakke sammen, så giver det måske 25 minutters kreativt arbejde. Det er virkeligt dumt. Ingen vil tage billedkunst helt af skemaet, men det er en småstresset affære som ikke giver det det kunne, hvis faget blev taget ordentligt alvorligt. At udtrykke følelser og oplevelser og indtryk uden ord og lyd er en sund ting for et barn ifølge barneeksperten og idealisten Monica.

Der var drenge der slog på hinanden. Jeg er kun på nippet til at forstå hvor svært det er at holde overblik, - især når man skal hente ting og ordne ting i andre lokaler,- men jeg var lidt på dybt vand. Jeg overværede det og fik råbt noget ala "HEY!" med en voksen og grum stemme, men følte ikke jeg hverken havde værktøj eller mandat til at håndtere situationen med den alvor jeg egentligt synes den burde have. Jeg går ind for absolut nultolerance i forhold til at slå - om det så er halvt for sjov eller hvad det nu kunne være. Men jeg var ikke klar over hvor og hvordan og hvem og hvad. Man rør ikke børnene som udgangspunkt på den her skole og hvad så hvis de ligger og ruller rundt? Må man så hive den ene op i armen? Må man hvad? Dét er et fuldstændigt uafklaret område for mig i skrivende stund.

- Billedkunstlæren brugte vidst heller ikke klappesignalet.

Jeg interagerede med dem i billedkunst og viste et par tricks til en af pigerne om at lave en indianerdame af ler. Det var ret hyggeligt. Udover det har de tilsyneladende en lærer der bruger nogle af de samme bøger som min gamle formningslærer, for jeg sværger at min mor har et billede af to papegøjer et sted i en skuffe, som der hænger en nær tvilling af på en af deres fremvisningsvægge. Spøjst spøjst.

Så. Dansk! Tilbage i edb og to timer hvor de skiver deres opgaver så færdigt som muligt og derefter øver grammatisk komma online som opvarmning til at stavetjekke deres egne opgaver. Nogle var hurtigt færdige, andre ikke helt da de to timer var slut.

http://dsn.dk/arkiv/komma/medstart/ jeg skal selv køre den igennem et par gange tror jeg.

Drengen der arbejder med hiphop kom en masse til mig og vi snakkede cribs og death row records. Jeg tror han er en knægt der mangler såen stimulering i det hele taget,- og klasselæren gav mig ret og gav mig lidt baggrund der nok mest bare involvere en ikke så snakkende- og hårdt arbejdende familie. Men det føles godt at kunne snakke med ham om ting han går op i og faktisk vide noget. Nørd bonus på den konto.

Børnene har i det hele taget vænnet sig til at jeg er der og spørger mig, når dansklærerinden er optaget et andet sted. Jeg har ikke et problem med at fortælle dem når jeg ikke ved ting. Det tror jeg ikke er dårligt.

Så sad vi med dem mens de spiste og klasselæreren førte elegant smalltalk om lektier og de bøger de læser derhjemme. Derefter frokost til mig og sulten som en ulv. Snakkede med en af vikarene i pausen og kan godt mærke at der er forskel på mig og en pige der bor hjemme og holder sabbatår efter gymnasiet. Hendes reaktion på, at vi i " kristendom, livsoplysning og medborgerskab" bliver undervist i de gamle grækere var forundring, uforståendhed og en sammenligning med oldkundskab i gymnasiet. Sikke en masse man har nået at leve siden dengang. Hun er super sød og virker også nysgerrig på det hele. Idag oplevede jeg et par gange - med flere forskellige af de voksne, at jeg taler lige lovligt akademisk og det er en spøjs lille ting at bemærke.

sidste dansktime var i deres eget klasselokale som var første gang jeg oplevede dem dér med deres klasselærer.

1. Eleverne står bag ved stolene når timen starter. 2. hun bruger klappekoden. 3. de skulle også stå bag ved stolene ved timens slutning.

Det er mega interessant fordi det virker så gammeldags, men det er toppen af moderne pædagogik og det virker fabelagtigt. Rutinerne og ritualerne må være en del af, at de er utroligt meget roligere i hendes timer end i de andre. Altså...Det er alle søde børn uden mærkelige mærkeligheder, så udsvingene er ikke fra at de smider med borde til de pudser glorie,- men der er en klar forskel.

Hun fortalte at hun har gjort og i fremtiden kommer til at køre faste læsetider- hvor alle eleverne og hende selv læser skønlitteratur i 20 minutter. - udover det så har det et funky navn "Power læsning" - hvilket basalt set betyder " at læse uden at gøgle og fedte rundt" - jeg synes det er super at re-brande noget hvis det virker. - Hun forklarede også, at der findes skoler hvor der er fast læsetid samtidigt over hele skolen. Jeg synes det lyder genialt. Det er ikke sådan på denne skole dog.

Som hun selv påpegede i den vejledningstime vi havde i slutningen af dagen, så arbejder hun utroligt lidt ved tavlen og arbejder aktivt på at gøre dem til " studerende" mere end " elever" og følgende viser hvordan det giver pote.

3 times opgave var, at tage de udprintede opgaver og bytte dem med nogle andre og så skrive kommentarer til dem. Det var først lidt kaos og " hvem vil med mig" men så faldt der ro over det. Så var der noget imellem to piger der skulle ordnes ude for døren og jeg var tilbage i rummet med eleverne. ( Jeg var nede ved to af drengene der havde sat sig sammen og gav verbal feedback til hinanden for " jamen jeg har jo lige sagt hvad jeg synes" og fik forklaret at udfordringen jo var at skrive det ned fordi de kende hinanden og det var meget sværere at sætte ord på papier of få brugt en blyant- derefter sendte jeg den ene tilbage til sit bord og de gjorde som jeg bad om )

anyways... Så begyndte ungerne at være færdige med at skrive... Nu kunne mange forskellige ting ske. I min folkeskoleklasse ville vi have tænkt " færdig med opgaven nu har vi fri leg" og jeg forventede noget ala det eller noget tredie - nu skal der slås eller nu skal monica spørges om hvad vi nu skal....Men wow...De fandt bare nye til at læse deres opgaver og nye opgaver at læse og fortsatte med at skrive feed-back til hinanden. Jeg var dybt imponeret.

En af knægtene viste mig deres "mind maps" som de laver som en aktiv del af deres egen selvvurdering og målsætning i forhold til undervisning. Det var ret fantastisk at se en 11 påpege de ting han skulle øve sig i og hvordan han tænkte over sine evner. At dén her knægt er en charmetrold ala emil fra lønneberg gjorde det kun mere underholdende. Jeg skriver mere om mindmaps i næste uge hvor jeg får lov til at være med til at se dem skrive deres nye.

Derefter kom eleverne tilbage på egne pladser og blev instrueret i, hvad de næste dage kommer til at indeholde. Hun er altid meget på at sørge for at de ved hvad timen kommer til at indholde og hvad der kommer frem i forløbet. Det tror jeg er med til at skabe sikkerhed og ro i klassen.

Derefter spurgte hun ind til en 7 elevers dag ( 1 efter 1) hvor hun selv sagde hun havde haft en skøn dag og de alle havde været dejlige at være sammen med. Derefter spurgte hun de her ca 7 elever om at vurdere deres dag på en skala fra 1 til 5 og om at uddybe hvorfor de gav den vurdering de nu gjorde. Nogle af svarene :

4.5 - fordi jeg slog mit ben

5 - jeg synes det har virket

4.5 - fordi jeg synes vi blev lidt uvenner men det er godt igen ( og derefter ros fra læren for ærligheden)

osv... De udviste imponerende reflektionsevner når de bare kender rammerne.

Så havde jeg en times mellemtime hvor jeg fik indblik i livet på læreværelset da tre lærer sad og skulle skrive en anmodning om psykevaluering af en problemelev og så havde jeg en lille time med min praktiklærer hvor vi kiggede på hendes undervisningsplaner og hvordan hun organiserer sig, og hun kom med sine ideer om hvad jeg skal lave med eleverne i næste uge. Jeg bliver stadigvæk piv bange ved tanken,- men når jeg er i klasselokalet er jeg faktisk ok tilpas indtil videre. At det så lige er svensk!! som hun vil have jeg bruger min musikalitet til at undervise i ( de skal have nabosprog i år,- og undervisningsmaterialet er utroligt nemt at gå til) - det er bare tilfældighedernes tragikomik der byder op til dans. Jeg nikkede og smilede og kommer til at spille dem en skøn jazzudgave af "hvem kan segla"..men fuck det er unfair.... De er for unge til at forstå hadet til hipsters.

Praktik dag 2 - onsdag

Så... Idag 3 timers undervisning i alt og tiden flyver. Det er helt helt sikkert noget andet når man er ude i job, men ligenu er det på ingen måde så hårdt som jeg antog og frygtede.

Idag har jeg set 5.A fra en helt anden vinkel. Natur og Tekniklæreren er lige det jeg har brug for at møde i den sammenhæng. Hun kommer fra ældre elever og foretrækker dem også. Samtidig ville hun helst undervise Matematik, men fordi der er nogle lovgivningsmæssige ting med, hvormange man må tage til eksamen, så har hun den blanding af fag hun nu engang har. Samtidig har hun erfaringer fra USA så når vi snakker undervisningsformer og lokaler perspektiverer hun bredt og anderledes. Det har været spændende og jeg glæder mig til at følge hende 4 dage endnu.

Naturfag...Wow hvor har man lyst til at uddybe og forklare og påpege - og det er netop hendes problematik med en femte klasse. Der er simpelthen en begrænsning på hvad de kan forstå og følge med. Som hun sagde " i starten sagde de, at jeg brugte alt for svære ord, så nu skal jeg forberede tingene hjemmefra så det er så simpelt formuleret at de potentielt kan følge med".

Hun brugte ikke "klappe-teknikken" som Musiklærerinden jeg arbejdede med idag fortalte, er en alment gennemført teknik på hele skolen. Måske er det fordi hun er mere til undervisning af de store kontra de små. En af mine indskydelser har været, at skille de moderne lærere fra de konservative ved, om de bruger klapperiet eller ej,- men jeg har fattet stor sympati for Naturfagslærerinden, så jeg må snuse efter fremover.

Klassen var generelt meget mere urolig og jeg tror det havde meget at gøre med, at de egentlig ikke ved hvad det er de skal. Der var et reagensglaseksperiment og konklusionen blev næsten nået, men der var også spændende spørgsmål om hvordan øjet virker og hvad bakterier egentligt er. Det virker som en uendeligt svær balancegang at gøde deres nysgerrighed samtidigt med, at man har ting man skal nå og planer for timerne. Hun forklarede hvordan hun svarer men begrænser muligheden for videre spørgsmål og forklarer det med simple billeder hun kan vende tilbage til i senere undervisning. Det mindede mig meget om, hvordan jeg gør når jeg underviser i grundlæggende musik med den " det giver ikke mening nu, men vil forklare alt senere" Sætning.

Alle børnene- men især drengene var mere højlydte og to røg uden for døren. Det gav mening at det skulle ske, og det var interessant hvordan den ene af de to pressede og pressede på både læreren og de andre elevers nerver ( med lyde) og så blev helt paf over at ryge ud lige før eksperimenteringen startede. Det var instant brødebetyngethed og anger og de blev stående lige uden for døren og bankede på for at komme ind og deltage. Der er nogle dynamikker imellem nogle af ungerne som jeg tænker skubber det frem, siden han gerne ville være blevet.

Jeg håndterede en af de provokerende knægte ( i en pause hvor N/T læreren hentede grej) flydende. " Hey du Monica jeg vil vædde med at jeg ved mere om historie end dig" " ja det gør du sikkert " " F.eks hvornår startede første verdenskrig" " ingen anelse " Øh...hvad er du så god til? " " Musik" "orh jeg rapper bedre end dig!!" "Ok det lyder fedt" og så startede jeg et stamp klap - som to af de andre drenge hoppede med på og så fik han lov til at vise sig. Og han var god og jeg komplimenterede ham, - og efter timen så anbefalede jeg ham Stanley Most :) Så en trussel om at " tabe ansigt" blev ikke engang til at tryne ham,- men til at vi delte noget. Jeg håber det var den rigtige måde at håndtere det på. Jeg kunne ihverttilfælde ikke forestille mig et alternativ i selve situationen.

Musik var super. 2 klasse er drøn små og søde og lærerinden er fyldt med energi og ideer. Generelt virker det som et fag det er godt at være to lærere i, men hun kører dem normalt alene ( og bruger opmærksomheds-klapperiet godt) og det virker somom hun har fine koncepter. Det er utroligt svært at lære børn at det er det fede at være grundrytmen, men i det mindste prøver hun. Vi lavede noget begynderstomp og jeg hjalp ved at lede det ene hold. I den sammenhæng har jeg også brugt mit strenge blik ( tænk at jeg har sådan et! :-p ) og irettesat. Det er fint at jeg kan øve det lidt på børn på en trediedel af min egen størrelse. Hun gjorde kun én ting jeg ikke kunne fordrage og det er det samme som de gjorde i den anden musikklasse igår " Nu skal vi deles op - Drengene mod pigerne" WTF! Hvorfor? I et råbekor? Jeg tror det er en default opdeling som de smider afsted når de lige skal dele...hvis ikke det er det, så forstærker de en problematik imellem børnene som de burde trænes ud af. Den skurrer virkeligt i mine ører hver hver gang.

Imorgen er det billedkunst ( maleklatteri?) og tre timers dansk. Derefter planlægning med min praktiklærer. Forhåbentligvis kommer det til at føles som en rigtig lang dag. Ikke fordi jeg vil have det sådan, men jeg er bange for at det føles for nemt når jeg har så korte dage i forhold til hvordan det er i virkeligheden.

------------

Må man sende børn i timeout i et hjørne i steden for ude for døren?

Skal man være skrap eller kun halvskrap ( blød virker som umuligt)

Hvad er niveauet i de større klasser?

Praktik dag 1.

Her på bloggen kommer jeg nu til at skrive mine praktikindtryk. Jeg har lyst til at have mine strøtanker samlet ét sted.

1 indtryk = blokfløjter er åndsvagt. To lærer og en tredieklasse og en masse ting der virker som musikundervisning,- aka fællessang med akkomp og kanonsang og derefter blokfløjte introduktion...men for satan! 1 - min første fordom om, at det ødelægger ens lyst til at leve - eller ihverttilfælde til at lytte- er fuldstændigt rigtig...en af eleverne sagde faktisk " jamen det gør ondt i mine ører" og selvfølgelig bliver man nød til at ignorere det. Det var sjovt nok 5 minutter før at en af lærene selv tog ørepropper i. Goddammit! Udover det...Ingen fokus på rytme eller takt, men mere på at forklare sangteksterne ( som eleverne var rimeligt ligeglade med) for dem mens man ikke fokuserede på, hvad det betyder at holde en rytme. Og superhadetingen nummer 1 = SID STILLE og lær musik!?!?!?!?! af alle fag i folkeskolen der er det da galimatias. Altså crazy. Imorgen skal jeg "observere" en anden og meget yngre musiklærerindes undervisning og nåede kort at snakke med hende i pausen. Hun har allerede vist dem stompvideoen 1 lejlighed 6 mennesker ( eller er det syv?) og arbejder med stomp med dem. Hun virkede begejstret for at jeg kan akkompangere og hjælpe med ting.

Jeg skal dampe udenfor med rygerne pgr signalværdi.- Det eneste sted jeg har dampet er på læreværelset- som ikke er synderligt tilgængeligt for eleverne,- men det er vel sådan den slags er.

Min praktiklærerinde har en CL ( cooperative learning) metode med at klappe en rytme hvorefter klassen klapper tilbage, som hun brugte til at starte undervisningsdelen af timen ( for der er lige noget tid med gøgl og info og uro før selve undervisningen går i gang), til at give dem en " nu er der 15 minutter tilbage" info og til slut. Det virker super tjekket og oveni i det mere rytmisk dannende end musikundervisningen ;)

Klassen er igang med at skrive frit-valgs-emne opgave som de skal færddiggøre i denne uge og fremlægge. De har haft grammatisk komma og det virker somom denne " skriv om noget i helt selv vil" emne er en snedig undskyldning for, at de derefter skal stavetjekke sig selv. Det er også noget med, at de skal øve sig i at tage noter når de møder ord de ikke forstår. De skal selv søge forklaringen online, i bøger eller hos lærer og derefter notere det ned i deres logbog. Det giver god mening for mig, fordi det også hjælper migselv og jeg synes det umiddelbart virker som en empowering teknik de kan have gavn af senere.

Børn... wau... De er helt utroligt gennemsigtige! Jeg er utroligt imponeret over, at min praktiklærer er meget varsom med at give dem mærkater overfor mig. Hun siger ikke " han er den langsomme eller hurtige" men " Ja...Han er hvem han er,- det finder du hurtigt ud af" og så et smil. Det synes jeg er super sejt. Og hun har ret. Der er allerede stor forskel på hvor udviklede de er, og hvor de er henne socialt. Det er meget spændende fordi de jo ender med allesammen at være voksne og komplekse og såen gennemsnitlige og ligenu er de spidse og specialiserede og indtagende. Jeg har lyst til at vide mere om dem :)

Det er meget spændende at se, om man kan tvinge sig selv til at være lige så engagerede i de lukkede som i dem der aktivt giver modspil og smil og interesse. Eller om det er omvendt...Om man ignorerer dem der godt kan til fordel for at åbne de lukkede. Begge dele er trist og sikkert en dans på en knivsæg.

Det var kun to timer og jeg var indstillet på tre. Det var ikke synderligt hårdt at stå på sidelinien her den første dag.

Selv med tungsind var det spændende og pirrende. Jeg bekymrer mig for, om det har været en naiivt simpel start.

Vi gør det på vores måde...

siger han og jeg tror ham. Er enig. Vi har gjort alt vores -nu forhenværende - forhold, efter hvad vi syntes virkede fornuftigt og selvfølgelig skal vi fortsætte med det...

Men han lyver. Og det fucker mig op. Han lyver på den måde, at vores måde ville inkludere, at tage noget hensyn til mig, da det åbenlyst er mig der sidder med lorten og ham der har en ny forelskelse at fylde sine dage med.

Jeg har minder...Og tårer...og håbløshed og mangel på lyst til livet. Jeg har (ifølge rimeligt ny forskning på det felt) et afhængighedscenter aktiveret i hjernen som hjælper alle de ovenstående følelser på vej. Og så savner jeg ham bare...

Det er helt igennem forfærdeligt. Noget så smukt som den kærlighed jeg føler, er nu noget dumt. Noget der er i vejen. Noget der irriterer og spænder ben. Det gør mig så utroligt ked af det.

Jeg prøver at lade det være...Altså...Komme overens med, at der er en mand derude, som jeg bare elsker. Og det er fint. Og det virker. Det kan jeg sagtens,- det er ikke et problem at han ikke elsker mig tilbage. Men tomheden og savnet...det at han ikke ønsker at snakke med mig og trøste mig. Det at han vender sig væk og ryster mig af...

Jeg kan ikke forestille mig, at jeg har mistet en plads i hans hjerte...men at have mistet den særlige plads er hjerteskærende. Det kan jeg dog godt komme mig over...

Men tomheden. Meningsløsheden og angsten er tilbage for fuld kraft. Dette skulle være min sejrsvinter. Vinteren hvor jeg både mestrede min skole og via min nye medicin klarede depressionen...Og nu har jeg ikke lyst til at eksistere. Jeg har ikke lyst til at være vågen.

Lige siden han fortalte mig det forrige søndag, har jeg haft kvalme. Jeg kan ikke få mig selv til at spise, og det der kommer ned kommer nogle gange op igen. Jeg er totalt overvældet over min krops reaktion.

Men folk er gode. Havde bindslet til at sidde mens jeg faldt i søvn igår og folk er rigtig finde til at hjælpe og lytte. Det hjælper rent faktisk og gør en massiv forskel.

Og som Bindslet sagde igår " sorg og taknemmelighed adskildt af tårer"... Det håber jeg på...selvom der også er vrede der ulmer i krogene. Men jeg ønsker ikke at være vred...Jeg vil være lykkelig igen.

Husk hUsk husK

Husk kære mig. Husk at du er ok. Husk at dét er ok. Husk at du ikke er et dårligt menneske. Husk at du gør det så godt du kan.

Måske er det en velsignelse at have kærlige, velmenende men psykologisk uuddannede forældre. Ikke at det nødvendigvis har været sådan for mig, men på et tidspunkt vil vi vide - alment- endnu mere om børn og børns psyke end vi gør nu...På et eller andet tidspunkt vil de kroge der bliver sat af ens opdragere, være endnu dybere og endnu skarpere end de er nu. Tænk engang hvor lang tid det vil tage at grave dem ud.

Lige nu har jeg en hjerteting, der gør mig så trist hvis jeg tænker på den, at jeg kan mærke mig aktivt skubbe den væk når mine tanker strejfer den. Det er ret interessant og jeg er meget tilfreds med, at det ikke skal være i forfronten af hvad jeg tænker på. Lad det ligge et sted bag i bevidstheden og lagre i tid. Tid gør ting ved tanker og følelser...Lad det marinere og derefter sylte sig ind i tid.

Udover det, har jeg lange tanker om vinter og mig. Om vinterdepression som en diagnose og ( i kontrast) som naturlig reaktion på dårligt vejr. Den gode gamle " psykisk lidelse er en opbygning af sindet som er uhensigsmæssig i forhold til individet eller i forhold til individet og samfundet" bliver vendt og drejet et par gange eller fire.

Men lilleMy i min mave, er bange bange for at skulle flytte langt langt væk. Og hun er også bange for at det koster penge jeg aldrig får.

Hvilket jeg skal Huske er ok. Det er ok ikke at være tryg altid. Det er ok at være bange.

Det vidunderligt mærkelige er, at jeg stadigvæk er rimeligt optimistisk hvad angår min uddannelse. Jeg er ret meget slet ikke bange for at komme igennem vinteren. Hvilket er meget mærkeligt siden jeg har misset undervisning denne uge og det burde sætte al usikkerheden i svingning. Selvfølgelig er det vand på frygtens palmetræ, men jeg tror sku, at det nok skal gå. Meget mærkeligt. Selvfølgelig har jeg den her praktik der nok skal kunne gå galt og ændre det hele. Men indtil da? Fjong og hopla. Det bliver skide godt.

Jeg har lige oplevet mit første lange og nære forhold og jeg anede ikke hvad jeg gik ind til. Det er...ikke noget jeg vil tænke for meget over - og derfor ikke skrive noget ned om nu...skubbe væk og proppe ned i tid...

If I could save time in a bottle
The first thing that I'd like to do
Is to save every day
Till Eternity passes away
Just to spend them with you

If I could make days last forever
If words could make wishes come true
I'd save every day like a treasure and then,
Again, I would spend them with you

But there never seems to be enough time
To do the things you want to do
Once you find them
I've looked around enough to know
That you're the one I want to go
Through time with

If I had a box just for wishes
And dreams that had never come true
The box would be empty
Except for the memory
Of how they were answered by you

But there never seems to be enough time
To do the things you want to do
Once you find them
I've looked around enough to know
That you're the one I want to go
Through time with