Energien er høj. Det er skønt. De antidepressive har holdt mig fra endnu en fimbulvinters sjæleforfald. Overskud gør mig i stand til at kæmpe imod dagligdagens venden af 50 ører og kampen om den næste weekends miniluxus...
Men jeg mangler noget kapow...Noget foræret...Et magisk indskud til at løfte det op. Alt er nøjsomt...alt er velvægtet og beregnet til at holde vinteren ud og længere.
Jeg længes efter Jul...Naturligvis ikke som den kapitalistiske forbrugshelligdag...men som i det eventyr der fortaltes år efter år. Det eventyr der gør drømme til virkelighed. Det lille julemirakel der bringer lyset tilbage i øjnene i den kolde tid.
For ellers går bjørnekvinden i hi og venter på vintergækken. Ellers pakker jeg dynerne tættere om ørene og drømmer om en tid, hvor ærterne søger til overfladen og gør alting appetitteligt igen. Det er på ingen måde deprimerende som det har været i årene før. På ingen måde trøstesløst og uundgrundeligt...Men der er bare helleringen magi. Ingen eventyr. Ingenting til min drømmesjæl.
Ikke kun i mangel på egen, men også af kærlighed til dem omkring mig, hjælper jeg med at skabe hvad jeg kan...Men i skrivende stund er der ved at være minus på kontoen. Ikke endnu. Jeg ved hvad tegnene er...nu har jeg brug for at verden giver mig noget fantastisk. At det ikke bare er skønt at være i live...men at det er skønt at jeg er i live...og at verden også søger det...somehow...hvis det overhoved passer....for som tingene står til ligenu, så virker det ligemeget... Den sidste uge har fucket mig over på den konto og jeg har egentligt ikke lyst til at gå ud og få mere af den lort. Ikke retfærdigt træt af individernes egoisme...men timingen af, at det alt sammen ligger samtidigt er nok. Især samtidigt med, at vinteren gør verden uinspirerende og inaktiv... Øv bøv og fuck alle der har eventyr og ressurcer til at skabe sig flere... Prut!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar