jeg tænker over hvor meget vi er ude af takt....hvordan han sikkert slet ikke ved, at det er en helt anden og ny afstand jeg føler imellem os...at det er sørgetid på en helt anden og ny måde....det er sent og mørkt og jeg savner....og har danske sangtekster på hjernen...
når jeg nu savner dig
hvordan kan du så undvære mig
- Det kommer i bølger og stik...i alle mulige ting man kan være poetisk over. Samtidigt rammes jeg af den fanden i voldske modbølge der siger "fuck det" fuck at føle alt muligt når det kun er vigtigt i mit lille univers...så det er spændende bølgen frem og tilbage ligenu... Jeg ved ikke hvad der er hvad og det er utroligt svært... Han var så afvisende overfor tanken om at tage kontakt til mig...At han ikke overhoved har lyst eller behov for at snakke med mig....medmindre det kommer fra mig...det får mig til at føle mig fjollet og dum....
Men heldigvis kun når det er sent og jeg begynder at savne...og føle mig helt alene i det...
.....
Imens jeg skrev det her indlæg hørte jeg det her fantastiske citat jeg vil notere ned uden sammenhæng for at kunne finde det
“A photograph is a secret about a secret. The more it tells you the less you know.” | |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar