tjaa....hvad er det der rumsterer?
I ihverttilfælde et par uger, har jeg brugt noget af mine nætter - som nu- på at først opleved den uendelige meningsløshed og derefter at skynde mig at finde et værktøj frem til at skubbe den fra mig.
Hvad er det jeg trænger til?
Jeg føler mig gammel og træt og tæt på døden. Jeg føler at alting er forudsigeligt herfra. At jeg har set alle kortene i dækket - og at selvom de bliver blandet på ny, så er det kun dette lettere tilfældige narrativ der vil bibringe noget. Resten er nu kendt og kategoriseret.
Måske er det fordi jeg er skuffet over skolen. Måske oveni fordi jeg er skuffet over kærligheden, kunsten og mennesker i al almindelighed. Måske er det fordi jeg er midlertidigt løbet tør for alfestøv og derfor ikke har overskud til at sætte fokus på det smukke.
Jeg mødte noget af min fremtid tidligere. Liggende i min sygeseng kom jeg frem til, at jeg øsnker mig et barn og at jeg får det selv inde for de næste 5 år. Uafhængigt af den lille chance for at finde en partner til det, så vil jeg det og at det sker. Og sådan må det være. Jeg var overrasket over,- men forstår nu følelseslogikken i- at det lettede endeligt at tage den beslutning definitivt. Jeg generobrer noget ejerskab over mit livsindhold. - En ting jeg har følt meget lidt af det sidste halve år.
Men dette er mit, min beslutning og nogenlunde inde for min kontrol.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar