Sommer er for mig blevet lig med store oplevelser og stor overvældelse. Jeg sidder ligenu, i en seng i holland og prøver at finde hjem til mig selv.
De sidste par uger har været dramatisk formet af, at jeg sendte en sms til Bjarke og spurgte om han havde brug for hjælp " med det der livedims i holland"
Efter det har det skridt for skridt været n nærmest ubeskrivelig process der har ledt mig til det her punkt. Fuldstændigt udmattet, fuldstændigt ustemt og med de indre vande i fantastisk oprørthed.
Samtidigt med, at jeg sidder her, sidder nogen af mine absolut yndlingsmennesker i en autocamper og rejser på tværs af usa. Det er et vidunderligt eventyr som jeg absolut under dem. Jeg ønsker brændende at det endag tilfalder mig at opleve noget lignende, men samtidig er det foruroligende, at bare to ugers fremmedgjorthed rygger mig sådan rundt.
Jeg er på ingen måde hærdet nok til, at ville kunne hengive mig til sådan en åbenhed i så lang tid.
Og jeg ved sq ikke om jeg nogensinde når derhen.
Hvirvelvinde af amokagtighed rundt om mig. Armene strakt ud i troen på, at de vil få mig til at lette...Så meget vind er der, at jeg glemmer at jeg selv har vinger. Så mange spørgsmål og så meget styrke bag ved dem, at jeg glemmer mine egne. De spørgsmål jeg elsker og sætter højest.
Selvom dette har været en rejse til den lille flække Arnhem i holland, så har det samtidig været en rejse ind i andre universer. Eller måske retter ud i dem. Ud i Kunstverdens diskutioner og diskurser og mangel på samme. Ud i abstrakte overvejelser om samme.
Og hjem med en erkendelse af, at jeg ikke ønsker at søge derind.
Det er meget meget bizzart at rejse et velbeskrevet sted hen og værdsætte at have været der, og erkende at det ikke er for én at forstå. Alt i mig søger at kunne fatte det hele. Alting og allesteder. Men dette er en meget menneskelig oplevelse af, at det ikke er til at få hovedet rundt om. At det nok ville være tilgængeligt med intensivt studie, men at det overhoved ikke er indlysende.
Samtidigt vækker det tvivl og selvransagelse. Er det vigtig at opsøge det, nu det er utilgængeligt? Er der overhoved en måde at komme ind til det på som er synlig for mig? Er det som tilskuerne til dette spil, som fordi de blev afvist af spillerne pressede på for at komme ind i tårnet. Men aldrig ville opdage hvad der foregik, fordi der ingen ingang til deltagelse i rollespillet var?
puha...Jeg er faldet lidt ned...måske skriver jeg mere senere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar