Pisse hurra... Så jeg har taget næsten 10 kilo på ude af den blå luft. Skide godt. Jeg har mistet halvdelen af mit tøj og ved ikke hvad ialverden mit liv kommer til at indholde i fremtiden, fordi jeg stadigvæk ikke har hørt fra den fucking kommune.
Samtidigt er jeg nummer tre, på en takkeliste med to pladser. Fuck. Jeg har præsteret det bedste jeg kunne i projektet, og det er tilsyneladende ikke mere værd, end at jeg endnu engang var en af de " uvurderlige medhjælpere" ... Men ikke mere uundværlig end at det bliver til et såen "tak for hjælpen og ha en god sommer" ... Hvilket vel også er ok... Så kan jeg lære at arbejde sammen med folk der ikke engagere sig synderligt i andre mennesker....
Fuck fuck fuck hvor er jeg pisse vred og ullykkelig over min krops tilstand. Jeg troede fanme at jeg ville tabe noget af sidefedtet af at fise rundt i en skov og lave ting. Men nej...Gave til mig er forfærdeligt selvbillede som midsommergave.
Hvad fanden kan jeg gøre? Hvordan fanden kan jeg leve bare nogenlunde gennemsnitligt uden at svulme? Skal jeg dedikere halvdelen af min vågne tid på kostanalyse og tilberedning? Fuck Fuck Fuck dig lorteverden.
Jeg er stadigvæk ikke helt igennem processen med at gennemkigge arbejdsprocessen...men det er så småt ved at falde på plads...Et af spørgsmålene er, om man overhoved kan komme helskindet igennem en arbejdsprocess uden at have et fælles værdigrundlag... Jeg mangler ihverttilfælde nogle stykker af huden. Men grundlæggende må det være selvforskyldt, da det var helt på eget initiativ at jeg smed mig selv ud i det eventyr.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar