lidt for meget virkelighed

jeg har det ad helvedet til. MIn døgnrytme er fucked og jeg skal/bør tage til infodag på uni. Det er fucked op.... Jeg har siddet og kigget på førtidspensionsmuligheder. For hvad fanden kan jeg magte, når det ikke engang virker. fuck fuck fuck fuck...Jeg er så skide træt af det her. Det her liv med dets umulige rammer. Med de uopnåelige krav. Jeg orker det ikke. Heletiden at få forventningerne i vejret og så pludselig huske, at jeg er for defekt til at lege med. Hele tiden have guleroden for næsen, og være for fucking træt til at gøre noget ved det.

Igår havde jeg alverdens stjernenykker omkring, hvad jeg ville ende med at uddanne mig til. Var dét spændende nok i længden, Var dat godt nok? Men såå kommer virkeligheden med en stor skinnende karmahammer og prikker mig på skulderen med et ton af sarkasme...Jeg skal være fucking taknemmelig for, overhoved måske at kunne tage en uddannelse...næsten...fuck...jeg er så sur på mig selv, og skammer mig over min manglende selvkontrol...jeg hader det her. Jeg har lyst til at tude af frustraion