At føle sig hjemme. At føle sig hjemme med nogen.

Jeg roder rundt i hoved og spekulerer på rigtigheden af ting. På vigtigheden af naturligheden i afgørelsen af rigtigheden af ting.

Verden og alle de kasser der er dumme at bruge og alle de kasser jeg så bliver nød til at gendesigne, thi altings totale relativitet giver mig hovedpine :)

Men jeg ønsker mig en hjemlighed med nogen. En familliaritet med en duft og en fremtid. Med den lille ufødte pige der venter på verden.

Men blogning hjælper faktisk. Det er dælme vidunderligt, når gamle vaner har stadig og aktuel værdi.

Jeg oplever en forvirring, baseret på den almindelige kassetænkning, men også en mærkelig tvang til, at bruge de alternativt opstillede kasser, når jeg så går ud af den første crazy.
På den anden side af frigørelsen fra de almindelige definitioner, er der bare en verden fyldt med andre definitioner. Målet for nogen er selfølgelig, at den verden skal være åben og give plads til alle. Men det er næsten alle inde for en eller anden kasse. Ih...

Det er vigtigt for mig, at finde mine helt egne definitionsbokse til forståelse og oplevelser. Eller at acceptere, at det tager tid at forstå alting nyt.