I går blev jeg ramt af et tungsind. Efterårstungsind var nok en del af det. Aflysningen af den kommende weekends eventyr var også en del af det. Sådan kommunikationsudfordringer med nysvensken var helt sikkert også en del af det. Nok ikke en super stor del, men en fortløbende frustration der har ligget og taget 8% computeringskraft:
Jeg kan virkeligt godt lide dele af det menneske jeg har mødt. Skarp hjerne, rimelig fantastisk smag i litteratur, dejlige hænder og en krop jeg har meget lyst til at være tæt på. Der er også noget ved hans sind eller sindelag som jeg er meget tiltrukket af. Jeg vil gerne lege med ham. Men, men men. Det er dælme tungt med det her 'mellem faktiske møder' kommunikation. Det virker ikke super godt for mig størstedelen af tiden. Der er et par situationer hvor det har været super sjovt og dejligt. Og det har været ret rart med et løbende flow, men det er sgu så skide svært at lure hvor han er i det. Og det trigger uro og noget analyse-gøgl i mig.
Det kan sagtens ske at det er mig der har særlige eller besværlige behov, men jeg er nået til at måtte være mig noget mere i det her. Altså ifht mine kommunikationsbehov. På en eller anden måde. Og i det her betyder det nok at trække mig lidt. Hvis der alligevel kun er kommunikation fordi jeg bliver ved med at hælde vand på møllen, så er det jo bare en form for selvbedrag...eller måske mildere sagt, såen en form for dukkespil hvor jeg styrer hele molevitten. Det gider jeg ikke. Sådan en form for social onani.
Der er for mange tomme felter til at det glider nemt på en måde jeg trives i det på, og jeg har allerede en hjemme-relation hvor jeg laver en masse kommuniktaionsarbejde. Og har et arbejde hvor de gamle tunge mænd har brug for at jeg laver kommunikationsarbejde. Så det er en dyr ressource for mig. Selvom jeg er såen på kanten af, at falde rigtigt for ham og føler potentialet for dyb hengivenhed, så er handlen ikke bæredygtig for mig. Jeg har lyst til at mødes med ham og hænge ud og være nøgne og både blide og hårde, men om det kan komme i stand uden at det er drænene...det er jeg mere i tvivl om nu. Jeg vil gerne have relationer med følelser og sex og facination osv. Men jeg har ikke råd til at det koster mig super meget i øjeblikket. Der er alt for meget ifht at skulle starte familieterapi med min far og overleve på mit usikre job.
Jeg tror ikke, at det bliver nødvendigt at markere det overfor ham. Det kommer jo nok til at fise lidt ud når jeg trækker noget at mit kommunikationsarbejde. Men hvem ved? måske det bare gør det nemmere eller mindre pres på ham. Jeg har ingen anelse.
Ud over det er der nu hul igennem til KP's anden flirt og kommunikationen var ikke bare vidunderligt tydelig og legende og direkte, men også bekræftende. Min sexisme er overbevist om forklaringen. Det bliver forhåbentligvist til et meetup inden jul og jeg er slet ikke kommet igang med at være nervøs over det endnu. Mine tæer krøller sig mest bare og jeg smiler. Jeg er ikke sikker på hvilket handle hun skal have endnu. Om det er noget med bas eller boulders eller noget helt tredie. Måske noget med kys...Nu får vi at se.
Det har altså været påfaldende hvordan man kan sige ' ja og jeg vil godt og det er fedt du spørger' uden at sætte sig usikker eller påtrængende hvis man tør bruge flere ord. Eller måske tænker på hvordan det virker for modtageren. Eller hvad faen der ellers er forskellen. Måske det er kulturelt, men hvordan i alverden man så får noget som helst gjort i sverige det ved jeg ikke. Men det gør de jo og så er det vel bare sådan. Jeg synes også nysvensken er det bedste bud på en atypisk svensker jeg har mødt. Oh well.
Jeg startede dagen helt håbløs og uden tryllestøv i min klokkeblomst-hat, men har præsteret at vende den stemning. Det er jeg super glad for. Jeg tror de daglige meditationer hjælper på mere end én måde. Også ifht at få lidt afstand til følelserne og ikke blive så fyldt af dem. Men det hjælper også at sørge for at planlægge eventyr :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar