Det er et rimeligt spændende forår alt taget i betragtning. Det er facinerende med denne vågnende verden, kombineret med u-frygt. Kombineret med den stadigt vågnende selvoplevelse og virkelighedstilnærmende eksistens.
Så meget efterlod jeg i branden. Men så meget mere gav jeg slip på da jeg vendte hjem.
Denne nye dans på highwires of life er på mange måder en fantastisk fornøjelse...Men mest af alt, fordi jeg virkeligt har fundet ind til et sted, hvor jeg ikke anede jeg kunne findes.
Og så er der pludselig ( igen igen) en helt ny verden at opleve...Og den er blevet en hel del mere sexet! Dén så jeg ikke lige komme sq. At det var det dette forår ville bringe. At det var det som min hjemvending ville vende imod.
Og hvilken størrelse begær er. Helt nede i kroppen, som et urløfte der søges at blive opfyldt.
Men det er jo drøn urimeligt og vækker ængstelige småtanker om fortidens uheld på den front. Egentligt ønsker jeg at afsøge alle afskygger af territorierne før jeg vælger at gå derind...
Men det er ikke det jeg har lyst til at opleve. Jeg er træt af at snakke :) Træt af annekdoter og skjule små tegn. Jeg er blevet til en " jeg har sympati for dig, vil du føre mig til mit leje" kinda girl. - Ikke at det skal være banalt og idiotisk...Men hvis jeg alligevel ikke kan stole på hvem jeg tænder på- på hvad jeg selv finder tiltrækkende, - så er det jo umuligt at vide alligevel...og jeg gider virkeligt ikke mere forstillelse. Tjaa...
Måske er det fordi jeg ikke har en dyb trang til at binde på hænder og fødder. Måske er det fordi, at tiltrækning for mig er sammenkædet med respekt og minimum en slags ligeværdighed. Måske er det bare fordi det igen er verden der er spøjs og selvbegrænsende...:)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar