Sangen jeg har på hjernen konstant.
Og intet andet vækker mere genklang. Floskelfyldte sætninger og tung melankoli. Jeg er blevet vandvittig fan af "Black" på en et lille døgn. Lige om lidt ryger jeg min sidste smøg igen og vender og drejer mig for at lade somom jeg sover. Eller hvad det nu end bliver. Melankoli appelerer enormt meget ligenu. En ting jeg har forkastet og set som ligegyldigt er måske lige det der skal til.
No need to laugh or cry
its a wonderful wonderful life
Ingen kommentarer:
Send en kommentar